Svar: Mavekneb og søvnmangel
Kære Kristine
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige:)
Det lyder som om at du allerede gør rigtig meget, for at hjælpe din datter af med luften. Det er fint at du er opmærksom på at cykle med hendes ben, hjælpe hende med at bøvse, komme af med afføringen, giver hende lidt sukkervand, prøver med biogaia osv. Og måske er det, som du selv skriver, et spørgsmål om at give det lidt tid, fordi hendes mave skal have tid til at modnes ...
Der er dog et par ting, som du også kan overveje :)
Det er en god idé at variere mellem de forskellige ammestillinger, fordi måden hun spiser på, kan være med til at nedsætte hendes indtag af luft. Du kan f.eks. amme hende i tvillingestillingen, hvor hun sidder lidt mere op. Det giver dig også mulighed for at se hendes mund og du kan lægge mærke til, hvor meget hun slipper og dermed hvor meget luft hun sluger. Nogle gange kan det også være en fordel at du starter med at amme i den traditionelle stilling, hvor hun ligger i dine arme, herefter bøvser hende af og så lægger til i tvillingestillingen ved samme bryst, så du hjælper hende med at "tømme" brystet lidt ekstra.
Du skal være opmærksom på at hun skal spise ret længe ved et bryst af gangen. I begyndelsen, hvor amningen skal etableres, så er det godt, hvis hun dier lige længe på hvert bryst, så begge bryster stimuleres ligeligt. Men nu hvor mælken er løbet til, så er det vigtigt at hun spiser fra et bryst af gangen. Det betyder at hvis hun f.eks. kan spise i 20 minutter, så er det vigtigt at hun ikke spiser 10 minutter på hvert bryst, men at du forsøger at få hende til at spise i 20 minutter på et bryst. Eller måske 15 minutter på et bryst og 5 minutter på det andet :) Det har betydning fordi mælken består af flere dele og den vandholdige del af mælken, som slukker tørsten, giver ikke samme ro i maven, som den tykkere mælk gør. Hvis hun dier lidt fra begge sider, så er der således risiko for at hun får for meget af den vandholdige mælk og dermed ekstra uro i maven.
Det kan også være en god idé at lære hende at tage imod en sut. Det at sutte vil naturligt hjælpe mælk og luft igennem systemet og det kan give ro i maven netop at sutte uden at der hver gang også kommer mælk med ned. Det er her vigtigt at sutten bruges efter amning - det vil sige, når hun er fyldt godt op med mælk og lige har brug for at sutte lidt for at få slappet af og overgivet sig til søvnen.
Med hensyn til overtræthed, så skal du være opmærksom på at hun endnu ikke har evnen til at kunne lukke lyde ...
... ude og mange børn vil i denne alder have tendens til at græde og være meget uroligt sidst på dagen, hvor det kan være rigtig godt at medtænke lidt mere ro dagen igennem.
Når du f.eks. hører radio, så synger du med på en sang, du godt kan lide, så kommer der noget du ikke hører, så siger de noget interessant som igen fanger din opmærksomhed og så er der igen noget du ikke hører ... Det er den evne din datter ikke har og det betyder at hun hører det hele.
Derfor er det vigtigt at du nogle gange stiller hende afsides, når hun skal sove. At hun f.eks. står i soveværelset, hvor der er mere ro og ikke sover i stuen. Det er også en god idé at man ikke har tv eller radio eller andet forstyrrende kørende hele tiden, så man på den måde hjælper barnet med at lukke af for lydende. Og hvis du skal lave noget som larmer, så er det også en god idé at lade lillepigen stå i haven og sove imens du gør det du nu skal .. simpelthen for at skåne hende, så hun ikke udsættes for mere larm end højst nødvendigt.
Det er dog ikke sådan at du skal slukke for alt, hun skal ikke vokse op i en "døv verden", så det er vigtigt at du ikke går på listefødder derhjemme. Det er vigtigt at hun kan høre at du er der, at du har de almindelige små hverdagslyde, som også betrygger og beroliger hende - men altså samtidig også medtænke at fjernsyn, radio osv. ikke skal køre hele dagen, at der skal være ro.
På samme måde er det rigtig godt, hvis du kan gøre det til en fast rutine at trille hende en tur i barnevognen, så hun lærer at sove en længere lur midt på dagen i den. Det er rigtig dejligt, at du kan mærke at hun allerede er glad for sin barnevogn, det er vigtigt at udnytte dette :)
Når hun er vågen er det vigtigt at du aktiverer hende - pludrer, smiler, hjælper hende med at bruge sig selv. Du skal her være opmærksom på at hun har brug for pauser ind i mellem, når hun drejer hovedet væk, så skal hun lige have en pause og efter et par minutter, så vil hun søge dit blik igen og er atter klar til at pludre og lege lidt.
Og så skal hun også lægges på maven dagligt - både på et tæppe, hen over ammepude, på dine lår, din eller fars brystkasse. Og det at ligge på maven kan faktisk også være med til at give lidt ro i maven, samtidig med at det styrker hendes nakke og rygmuskler :)
Slyngevuggen lyder som en god idé og dejligt at du har kunne låne en sådan - jeg håber at det vil være med til at give lidt ro i jeres hverdag med den :)
Håber du kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jer:)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...
27. november 2025 | Diverse | 7 mdr.
Kære Helen, Da min barsel snart slutter, tænker jeg meget over, om vi skal...
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







