Svar: Rytme - igen igen
Kære lidt kede af det mor
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du bliver frustreret, - for det er naturligt frustrende, når I nu lige var begyndt at finde en rytme og det hele så ændrer sig igen. Men det er desværre sådan det er i denne alder og det er derfor det kan være rigtig svært at ændre på en rytme, - for du risikerer at arbejde og kæmpe for en masse, som kun ændrer noget i et par dage, måske et par uger og så glider det hele fra hinanden igen...
Der er dog et par ting, som kan være gode at arbejde på med den alder din datter har og som jeg tænker vil hjælpe dig videre.
For det første vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at finde et nogenlunde fast tidspunkt at stå op på. Det at dagen starter til nogenlunde samme tid hver dag, vil hjælpe dig med at skabe en rytme resten af dagen. Hvis hun står op til nogenlunde samme tid +/- ½ time, så vil hendes skemåltider, hendes tidspunkter for søvn, aktivitet osv. i løbet af dagen ofte også passe sig ind og ligge nogenlunde ens.
For det andet vil det være rigtig godt, hvis du nu kan begynde at arbejde på en rytme, hvor din datter får mælk før hun skal sove. Skemaden hjælper stille og roligt til dette, så hun får skemad, når hun vågner og mælk før hun skal sove. Det ses nogle gange at børn der får flaske, har en rytme, hvor de får mælk, når de vågner og det er helt fint, men det vil være rigtig godt, hvis I stille og roligt får arbejdet en rytme ind, hvor skemaden gives når hun vågner af en lur (sammen med vand af kop) og mælk så gives som en fast del af putteritualet. Det er vigtigt for at sove godt og sove en længere lur, at hun får mælk at sove på.
For det tredje, så er det faktisk rigtig vigtigt at din datter ikke sover hele natten uden at få mælk. Det er naturligvis super dejligt, hvis hun kan sove fra kl ca 20 til 06 - men det giver problemer i forhold til mad og søvn i løbet af dagen. Hvis hun sover 10 timer om natten uden mælk, så skal hun indtage 2-3 flasker ekstra i løbet af dagen og det er rigtig svært for hende. Derfor vil hun ofte begynde at slatspise og slatsove lidt hele dagen igennem, for at få sit behov dækket og de lange lure forsvinder. Det er derfor vigtigt at hendes behov for mælk / væske dækkes over døgnets 24 timer og ikke kun over 14 timer...
Det betyder at du bør give hende en flaske sen aften, før du selv går i seng - også selvom hun ikke vågner af sig selv. De fleste børn vil kunne spise mere eller mindre i søvne, du må forsøge dig frem. Du kan prøve at give hende flasken, hvor hun ligger og lade hende sove videre. Du kan også prøve at tage hende op og give hende flaske og så putte hende igen. Hvis du vælger at give hende flaske, hvor ...
... hun ligger så bør du elevere hendes hovedgærde lidt, så hun ikke ligger helt fladt.
På samme måde bør hun tidlig morgen få en flaske. Du må godt vente til hun her selv begynder at give lidt lyd fra sig, hvis hun f.eks. vågner omkring kl 6, ligger lidt uroligt, smasker, klynker lidt osv. Men det kan være en god idé at give hende flasken før hun vågner helt, fordi det lyder som om at hun bliver for vågen og for ked af det, hvis du venter.
Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor hun får 3 lure dagligt og du må gerne lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for at se om det kan gøre at hun så kan sove en længere lur midt på dagen.
Du har tidligere skrevet til mig at du gav grød morgen og til frokost og det har fungeret, men gør det ikke mere. Jeg tænker at du måske derfor skal prøve med skemad formiddag og aften nu og en plan kunne så se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre og vågner stille og roligt op efterfølgende.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur, sover måske her kun 40 minutter og hvis det er sådan, så er det sådan lige nu :)
Kommer op af sin lur og tilbydes lidt grød f.eks. omkring kl 10, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Kommer i bad, stimuleres rigtig godt motorisk og mentalt.
Flaske og puttes til middaglur ca. kl 12.30, sover her måske 1.5-2 timer. Du må gene putte hende i barnevognen og trille hende en tur, for på den måde at holde hende sovende.
Eftermiddag 15.30: Flaske
Sover dagens 3 lur.
Aften 17.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19
Sen aften 23: Flaske (det der også kaldes drømmemåltid). Hvis hun ikke vågner af sig selv, så får hun den mere eller mindre i søvne og sover herefter videre.
Hvis hun kan klare sig med 6 flasker i døgnet, som skitseret i denne plan, så er det super fint. Hvis du skønner at hun har brug for en ekstra flaske om eftermiddagen, så giver du hende bare dette og det samme, hvis hun begynder at vågne og søge ekstra mælk om natten, det må hun naturligvis også gerne få. At sove igennem vil være at sove 5-6 timer uden mælk og det er super flot, hvis hun kan dette allerede nu - modsat, så bør hun dog heller ikke sove meget mere end 6 timer (i planen har jeg faktisk givet hende 7 timer), netop fordi det kan give problemer om dagen.
Du skal naturligvis også være opmærksom på om hun lige nu kan sove dårligere, fordi hun måske er ved at blive syg, forkølet, har ondt i halsen, ørerne eller andet. Det kan naturligvis også være forklaringen på at søvn og spisevaner ændrer sig.
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











