Brev:
Sorg hos 4-årig eller?
Kære Helen
Jeg har en dreng, der føler meget. Eller måske snarere føler dybt. Faktisk synes han nogle gange at dvæle i følelsen, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal stille op med det.
Baggrunden er, at min mor døde for snart et år siden efter års kamp mod kræft. Vi fortalte ham allerede for halvandet år siden, at hun var syg, fordi hun ikke længere kunne holde til så meget, og han følte sig afvist af det. Vi fortalte ham blot, at hun skulle have noget medicin, som gjorde hende træt, men at han stadig kunne lege med hende, når hun var vågen. På den måde havde de stadig en ramme sammen, hvor de begge to kunne være. Og det var helt fint med ham. Det accepterede han uden problemer og følte sig ikke længere afvist.
I foråret døde hun så. Og i ugerne op til, hvor vi godt vidste, at det var dér, vi landede, kontaktede jeg Kræftens Bekæmpelses rådgivning for at snakke med dem om, hvordan vi gjorde. De sagde, at det vigtige var at gøre det enkelt og ikke lyve. Og så ellers vurdere, hvor meget han havde brug for at vide.
Vi fortalte ham, at bedstemor var meget syg nu, og hun lå i sengen og kunne ikke længere lege, men at hun gerne ville have besøg. Han og hun havde nogle fine sidste samværsgange, hvor min mor forsøgte at være til stede og han helt tydeligt godt vidste, at han skulle være forsigtig. Når vi var på besøg, var han forsigtig i soveværelset, men når han gik ud fra det, var han bare en 4-årig, der legede og havde det sjovt. Så det var fint.
Hun døde, og vi forklarede, at medicinen ikke kunne finde ud af at slå sygdommen ihjel. Vi forklarede også, at nu skulle hendes krop begraves, men at hun var på vej i himlen (ikke fordi hverken min mand eller jeg er troende, men fordi det var vigtigt for os, at han havde et sted at placere hende, som var godt, og det hele skulle ikke være sorgfuldt). Og vi har haft mange samtaler om det med ...
... himlen og bedstemor siden - han er overbevist om at hun fiser rundt deroppe og har det godt. Og når der er krydser på himlen eller et specielt lys, så er det bedstemor, der leger skattejagt.
Han var med til begravelsen, fordi han forstod nok til at det ville have været mærkeligt - især for ham - at han ikke skulle være med til at sige det sidste farvel. Vi havde gjort meget ud at at forklare inden, hvad der skulle ske, og det hele gik fint.
Hele denne lange forklaring for at sige, at jeg synes, at vi overvejede og valgte det rigtige hele vejen igennem et svært forløb. Og jeg ville ikke vælge anderledes, hvis jeg stod over for valget igen.
Nu kommer så spørgsmålene:
Når vores dreng i dag stadig taler meget om sin bedstemor, bliver ked af det og siger, at han savner hende, er det så, fordi der er en fase her i hans udvikling, hvor død og store følelser spiller en stor rolle, og han så lige har fået et eksempel, det kan udmøntes i?
Når jeg spørger, er det, fordi han synes at bruge det som "undskyldning", fx når han er træt eller bare er sådan lidt i dårlig humør, og vi spørger ham, om der er sket noget dumt i børnehaven, så siger han "jeg savner bedstemor" og piver lidt.
jeg er ikke i tvivl om, at han savner hende, men hun var ikke en del af hans hverdag tidligere, så det er lige som om at han tænker mere på hende, nu hun ikke er her, end da hun var der.
Han synes at holde fast i ked-af-det-heden, og det kan godt bekymre mig lidt. Ikke mindst fordi jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal håndtere det. I starten sagde vi: "Det kan jeg godt forstå. Vi savner hende også. Kan du huske dengang ..." og så fik vi os en lille snak om hende. Jeg ved godt, at sorg ikke forsvinder, at man må lære at leve med den, men hvordan hjælper jeg ham til det? Er det bare det lange seje træk med sorg, også selv om man kun er 4 år?
Mange hilsner
AH
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor