Brev:
Motivation til selv at tage tøj på - 3 årig
Kære Helen
Efter en laaang pause er vi tilbage med spørgmål ang. vores skønne dreng. Han er nu 3 år og har fået en lillesøster der nu er 7 mdr.
De første mange måneder efter han blev storebror var det bare en fest for ham, men vi kan nu se at det til tider er lidt mere hårdt for ham. Hvis han fx. bliver irriteret over at få en nej fra sine forældre, skal lillesøster lige have et dask, men først når han er sikker på vi ser det. Vi ved at han gør det for at få vores opmærksomhed, og det meste af tiden er han jo vildt sød ved hende, så vi gør hvad vi kan for ikke at skælde for meget ud og iøvrigt beskytte hende, når det trækker op til den slags ballade.
Men han har da fået nogle bestemte beskeder om at her i huset slår man ikke på hinanden. Det er ok at være sur, vred, irriteret, skuffet, men man slår ikke! Og så kan han godt se meget brødbetynget ud, og bliver ked af det. Og man får som forældre altid lidt dårlig samvittighed og tænker om man har sagt det lidt for hårdt.
Nu er han begyndt på at vælte hendes kasse med legetøj hver gang han bliver sur over noget. Det er jo da ihvertfald bedre end at slå lillesøster. Så tager vi ham stille og roligt i hånden og siger at så skal han lige hjælpe med at rydde op inden han går videre ind på værelset. Og prøver så på at give ham noget positiv opmærksomhed på noget andet, men giver jo alså ikke efter for det, som han oprindeligt blev sur over at få et nej til. Ved ikke om det er det rigtige at gøre, men føler egentligt at denne metode går meget godt.
Nogen gange bliver han meget frusteret over et nej og går mildest talt helt amok. Han kan slet ikke rumme noget som helst og skriger og bliver helst hysterisk (ved godt det er et fyord, men det beskriver det nu engang bedst). Vi ved jo godt han er midt i selstændighedsalderen og hjernen stille og roligt skal udvikles/modnes til at kunne håndtere disse føleleser, så vi prøver på bedste vis at tage det stille og roligt og trøste og holde os i nærheden. Han kan i disse situationener godt formulere sit behov, "Jamen jeg VIIIIL se tegnefilm", men vi vurderer nu alligevel at det er et fortvivlelsesanfald og ikke et lille nero anfald.
Vi prøver så vidt muligt ...
... at takle situationerne som ovenfor beskrevet, men det er jo ikke altid det lykkedes helt perfekt. Men i det store hele synes vi, det lykkes os at få ham til at føle sig hørt, set og forstået. Og vi har også brugt meget energi på at han får tid med far, eller mor uden lillesøster er der, for at lette ham i hans nye rolle.
Men nu til det egentlige spørgsmål. Han GIDER simpelthen ikke tage tøj på eller af. Han er meget bevidst om at vi skal hjælpe ham (vi ved fra vuggestuen at han sagtens kan selv) men han vil have at vi gør det. Fra at vi i en længere periode nok pressede lidt for meget på med at sige, kom skat du kan godt selv, er vi nu gået over til at sige, kom skat jeg hjælper dig. For han blev ret frusteret og råbte NEEEJ DU SKAL HJÆLPE MIG. Men nu, er det os der gør det hele for ham, han vil simpelthen ikke så meget som hjælpe til selv. Medmindre man laver en lille leg hvor mor lader som om skoen sidder fast og simpelthen ikke kan komme af.
Og selvom man henter ham hen for fx. at sætte ham på flyverdragten, løber han sin vej og siger jeg skal alså først lige . . . .! Der er altid 1000 undskyldinger og svinkeærinder for at få tøj på (samt at få skiftet ble eller skulle puttes). Man kan også sidde ved siden af ham i garderoben i vuggestuen og sige 15 gange "Kom skat vi skal lige hjælpes ad med at få tøjet af". Men han står bare lige så fraværende og kigger intenst på, hvem der fx. kommer ind af døren, hvad de laver ude på legepladsen eller andet. Vi bliver overhalet af mange i garderoben og er klart dem der er langsomst.
Så en aflevering tager meget lang tid og er temmelig udfordrende med en baby på armen. Vi har indtryk af at han er super glad for vuggestuen så det synes ikke at være det, det handler om.
Vi prøver også at sige: Nu hænger mor lige flyverdragten på plads så kan du lige lægge huen op i kurven. Lige lidt hjælper det. Han gør hvad der passer ham.
Så vi er lidt i tvivl om hvordan vi skal komme videre. Måske det bare stille og roligt kommer med tiden, men nøj hvor kunne det være skøøøønt hvis vi ikke skulle gøre alt for ham. Og vi kunne motivere ham til lidt mere: "VIL SELV; KAN SELV" attitude.
Hilsen forældrene til bassemanden.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig