Brev:
Motivation til selv at tage tøj på - 3 årig

Kære Helen
Efter en laaang pause er vi tilbage med spørgmål ang. vores skønne dreng. Han er nu 3 år og har fået en lillesøster der nu er 7 mdr.
De første mange måneder efter han blev storebror var det bare en fest for ham, men vi kan nu se at det til tider er lidt mere hårdt for ham. Hvis han fx. bliver irriteret over at få en nej fra sine forældre, skal lillesøster lige have et dask, men først når han er sikker på vi ser det. Vi ved at han gør det for at få vores opmærksomhed, og det meste af tiden er han jo vildt sød ved hende, så vi gør hvad vi kan for ikke at skælde for meget ud og iøvrigt beskytte hende, når det trækker op til den slags ballade.
Men han har da fået nogle bestemte beskeder om at her i huset slår man ikke på hinanden. Det er ok at være sur, vred, irriteret, skuffet, men man slår ikke! Og så kan han godt se meget brødbetynget ud, og bliver ked af det. Og man får som forældre altid lidt dårlig samvittighed og tænker om man har sagt det lidt for hårdt.
Nu er han begyndt på at vælte hendes kasse med legetøj hver gang han bliver sur over noget. Det er jo da ihvertfald bedre end at slå lillesøster. Så tager vi ham stille og roligt i hånden og siger at så skal han lige hjælpe med at rydde op inden han går videre ind på værelset. Og prøver så på at give ham noget positiv opmærksomhed på noget andet, men giver jo alså ikke efter for det, som han oprindeligt blev sur over at få et nej til. Ved ikke om det er det rigtige at gøre, men føler egentligt at denne metode går meget godt.
Nogen gange bliver han meget frusteret over et nej og går mildest talt helt amok. Han kan slet ikke rumme noget som helst og skriger og bliver helst hysterisk (ved godt det er et fyord, men det beskriver det nu engang bedst). Vi ved jo godt han er midt i selstændighedsalderen og hjernen stille og roligt skal udvikles/modnes til at kunne håndtere disse føleleser, så vi prøver på bedste vis at tage det stille og roligt og trøste og holde os i nærheden. Han kan i disse situationener godt formulere sit behov, "Jamen jeg VIIIIL se tegnefilm", men vi vurderer nu alligevel at det er et fortvivlelsesanfald og ikke et lille nero anfald.
Vi prøver så vidt muligt ...
... at takle situationerne som ovenfor beskrevet, men det er jo ikke altid det lykkedes helt perfekt. Men i det store hele synes vi, det lykkes os at få ham til at føle sig hørt, set og forstået. Og vi har også brugt meget energi på at han får tid med far, eller mor uden lillesøster er der, for at lette ham i hans nye rolle.
Men nu til det egentlige spørgsmål. Han GIDER simpelthen ikke tage tøj på eller af. Han er meget bevidst om at vi skal hjælpe ham (vi ved fra vuggestuen at han sagtens kan selv) men han vil have at vi gør det. Fra at vi i en længere periode nok pressede lidt for meget på med at sige, kom skat du kan godt selv, er vi nu gået over til at sige, kom skat jeg hjælper dig. For han blev ret frusteret og råbte NEEEJ DU SKAL HJÆLPE MIG. Men nu, er det os der gør det hele for ham, han vil simpelthen ikke så meget som hjælpe til selv. Medmindre man laver en lille leg hvor mor lader som om skoen sidder fast og simpelthen ikke kan komme af.
Og selvom man henter ham hen for fx. at sætte ham på flyverdragten, løber han sin vej og siger jeg skal alså først lige . . . .! Der er altid 1000 undskyldinger og svinkeærinder for at få tøj på (samt at få skiftet ble eller skulle puttes). Man kan også sidde ved siden af ham i garderoben i vuggestuen og sige 15 gange "Kom skat vi skal lige hjælpes ad med at få tøjet af". Men han står bare lige så fraværende og kigger intenst på, hvem der fx. kommer ind af døren, hvad de laver ude på legepladsen eller andet. Vi bliver overhalet af mange i garderoben og er klart dem der er langsomst.
Så en aflevering tager meget lang tid og er temmelig udfordrende med en baby på armen. Vi har indtryk af at han er super glad for vuggestuen så det synes ikke at være det, det handler om.
Vi prøver også at sige: Nu hænger mor lige flyverdragten på plads så kan du lige lægge huen op i kurven. Lige lidt hjælper det. Han gør hvad der passer ham.
Så vi er lidt i tvivl om hvordan vi skal komme videre. Måske det bare stille og roligt kommer med tiden, men nøj hvor kunne det være skøøøønt hvis vi ikke skulle gøre alt for ham. Og vi kunne motivere ham til lidt mere: "VIL SELV; KAN SELV" attitude.
Hilsen forældrene til bassemanden.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.
Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre









