Svar: Afviser pludselig bryst
Kære søde du
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå at du er frustreret, for det er naturligvis vigtigt at din dreng får sit mælk/væskebehov dækket og det er rigtig godt at du er opmærksom. Forhåbentlig går det lidt bedre, nu hvor jeg svarer dig i dag...:)
Din menstruation spiller højst sandsynligt ind - dine hormoner påvirker smagen af din mælk, og det kan han reagere på. Når mælken ikke smager som den plejer, så er der en risiko for at han afviser brystet.
Det samme kan ske, hvis du er begyndt at spise noget medicin eller hvis du f.eks. er begyndt at træne fysisk - begyndt at løbe, dyrke styrketræning eller lignende - det kan påvirke smagen af din mælk og være årsagen til at din dreng pludselig afviser brystet.
Det er rigtig godt at han ikke afviser om natten - det sikrer ham trods alt stadig en del væske, når han vil spise der. Og det er vigtigt at du ikke presser ham til brystet, men netop prøver at tilbyde det igen og igen. Og du gør det helt rigtige, når du forsøger med forskellige ammestillinger, prøver med en sut først, malker ud osv. Det er rigtig fint.
Hud mod hud kontakt er vigtigt og du kan derfor også prøve at lægge dig med ham eller gå rundt med ham i din favn, hvor du har bare bryster. Det at han ligger hud mod hud med brystet frit tilgængeligt kan nogle gange gøre, at han så pludselig tager fat ...
... og dier - og det at han gør det af sig selv er vigtigt, i stedet for at han føler at du presser ham til brystet.
Det er rigtig fint at du malker ud og på den måde holder fast i mælkeproduktionen, og den udmalkede mælk kan du give ham på en flaske, så han får mælk at drikke - hvis han vil have den sådan - at få den af flaske ændrer jo ikke smagen...
Du kan også prøve at dryppe lidt mælk i mundvigene på ham med en 2-5 ml sprøjte. Det kan være udmalket modermælk eller lidt modermælkserstatning f.eks. fra brik, som du lige luner lidt. Når du drypper mælk ind i munden på ham imens han ligger ved brystet, så kan det nogle gange gøre, at han begynder at tage fat og die igen.
Med hensyn til skemad, så må du godt holde pause med dette hvis du skønner at det påvirker hans lyst til brystet. Modsat, så skal han jo også have lidt at spise og drikke og det kan nogle gange hjælpe at starte med lidt smagsprøver af en ske, bare 3-5 skefulde og derefter så tilbyde brystet, fordi han naturligt efter lidt skemad er tørstig og på den måde få ham til at die lidt igen. Det er dog vigtigt at du ikke giver ham mere end 1/2 dl. skemad dagligt - så fylder det for meget og vil naturligt påvirke hans mælkeindtag og lyst til brystet.
Der er højst sandsynligt tale om en periode og måske går det allerede bedre hos jer - det håber jeg. Stort knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











