Svar: Oppe 4 gange om natten!
Kære Susanne
Der er flere ting som gør sig gældende ud fra din beskrivelse. For det første har mange børn det der hedder appetitspring, når de er omkring 3 mdr. gamle. Det betyder at de er ved at være så store at de har behov for at få mere mad, og ved at melde sig hyppigere og blive lagt mere til, så stimuleres til mere mælk. Det at amme om natten er også vigtigt i forhold til at øge mælkeproduktionen.
Jeg tror derfor helt bestemt at Alexander har behov for mere mad. Det at han melder sig hyppigt, især om natten, tyder på dette. Det er dog stadig vigtigt at I begge får jeres nattesøvn og derfor skal du være opmærksom på at han bliver fyldt godt op i løbet af dagen.
Når du ammer ham i løbet af dagen og han spiser 10 minutter og falder i søvn, så synes jeg du skal skifte ham. Under skiftningen vågner han så mere op og herefter lægger du ham til brystet igen.
Kender du tvillinge stillingen? Det er den stilling, hvor barnet ligger ud under din arm (forstil dig at du skulle have to børn liggende på samme tid). Tvillingestillingen er god at bruge, hvis barnet har et favorit bryst, så kan man 'snyde' barnet til at tro at det lægges til den anden side. Tvillingestilling er også god at bruge i forhold til Nicolas, da du har den ene arm fri og på den måde har mulighed for at have ham siddende ved siden af dig, læse en bog højt eller lignende, imens du ammer. På den måde vil Nicolas ikke føle sig helt så meget uden for.
Der er ingen tvivl om at det er svært for Nicolas at blive storebror og hans frustrationer går ud over jer, ved bl.a. at slå jer. Det er jo et eller andet sted positivt, at han ikke slår sin lillebror, selvom det er hårdt.
Vores måde at opdrage på er jo altid ...
... forskellig og personligt tror jeg ikke på at det at blive send i seng eller på værelset hjælper i længden. Han føler ikke at I lytter til ham og forstår hvad han vil, - netop at få lov til også at være en del af amningen, at få sin gamle plads tilbage, hvor det var ham der var på skødet hele tiden.
Det er meget svært at fordele sol og vind lige og Nicolas har det også svært i forhold til den alder han er i. Jeg vil foreslå dig at læse bogen 'Ka selv, vil selv - men du må hjælpe mig' af Grethe Kragh-Müller, som du finder i min bogguide. Det kunne måske være et julegaveønske i år.
Med hensyn til at give grød, så bør du ikke begynde på dette før Alexander er 4 mdr. gammel. Hvis det er svært at finde overskud til begge børn, især om aftenen, så er der dog ikke noget i vejen for at du giver ham en flaske her, så I alle får lidt ro. Du kan overveje om det skal være erstatning specielt for allergi-børn, da i har allergi i familien, eller om du vil give almindelig erstatning. Fra 4 mdr´s alderen skal børn med allergi eller risiko for allergi have samme ernæring som andre børn.
Vælling bør du også vente med til 4 mdr´s alderen. Og i alderen 4-6 mdr. bør du kun give 2 flasker vælling i døgnet.
Jeg synes du skal fortsætte med amning, hvis du kan og så kan du supplere med noget andet, hvis det er nødvendigt for at få lidt ro i det lille hjem.
Hvis Alexander ikke vil tage brystet og bliver som en flitsbue, så kan du med fordel give ham lidt modermælk/erstatning af en lille sprøjte ved munden, når han ligger ved brystet, så han på den måde fornemmer at der er noget at komme efter og derved tager fat igen.
Håber du kan bruge lidt af ovenstående råd. Fortsat held og lykke til jer alle.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











