Annonce

Annonce

Brev:

Morsyg?


7. november 2013

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Morsyg?

Kære Helen.

Jeg er far til min skønne og smukke datter på 14 måneder.

Min datter og jeg har det fantastisk sammen. Vi kan lege, vi kan spise, vi kan lave spas, hun kan trøstes af mig, hun kan nemt puttes af mig. Ja, jeg kan udføre samtlige opgaver – vel at mærke når vi er alene, og Mor er helt ude af huset!

Når enten Mor eller Mormor blot befinder sig på matriklen, er hun meget ked af sin far. Jeg kan næsten ikke komme i nærheden af hende. Hun afviser mig kategorisk i form af skrig, gråd og fysisk modstand, hvis jeg forsøger at tage hende op, eller lige skal holde hende, så Mor fx kan komme i bad. Jeg har forsøgt at tage hende ind på hendes værelse, eller ned i vores havestue hvor vi også har en masse legetøj for at okkupere hende. Hun holder måske op med at græde, men efter ca. 30 sekunder vender hun sig om, og forlader lokalet for at lede efter Mor. Og ve mig, hvis jeg forsøger at standse hende. Nøjagtig det samme er tilfældet hvis Mormor er i nærheden, og for den sags skyld også Farmor, dog ikke i så kraftig grad. Generelt virker det som om hun bare foretrækker kvinder.

Det gør mig rigtig ked af det, at hun i den grad afviser mig, blot fordi Mor er i nærheden. Jeg føler det er unfair, fordi jeg lægger mange kræfter i at være en god far for hende. Jeg forstår naturligvis godt, at min datter grundet sin alder har en stærk tilknytning til sin Mor, hvilket jeg til fulde respekterer og accepterer. Dog synes jeg det er særegent at hun i så kraftig grad afviser mig, når der er kvinder til stede, når hun jo sagtens kan hygge sig med mig med grin, hygge og spas, når vi er alene.

Hun er motorisk god og har gået siden hun var 11 mdr. Vi håbede, at mange af disse ting ville ændre sig, når hun selv kunne gå og dermed ikke på samme måde som før kunne blive forladt – hun kan jo bare gå med, hvis vi går ind i et andet værelse; men hun har det aller bedst hvis mor sidder tilgængelig på gulvet og så kan hun ellers lege og hygge sig.

Vores datter har faktisk altid haft en meget tæt tilknytning til mor og er ikke et barn, man ...


Annonce

... nogensinde har bare kunnet kaste over i armene på fremmede, selvom vi begge har været meget åbne overfor at andre end forældrene gerne måtte holde hende. Hun vil allerhelst være hos mor og bliver helt panisk, hvis hun mærker at mor er på vej væk. Fremmede må helst slet ikke nærme sig – men hvis hun sidder hos mor, kan hun sagtens vinke og charme.

Vi prøver begge at vise hende, at far er god nok, men efterhånden er det svært for mig ikke at være opgivende på forhånd, og for mor ikke bare at tage hende pr. automatik, så hun ikke skal blive så bange for at mor forsvinder. Mormor kan sagtens tage hende, hvor hun er helt ok med at mor går – jeg kan bare ikke.

Min kone har altid været meget hjemme – både i barsel men også efter start på job igen, men efter et par uger, hvor min kone havde rigtig travlt med sit arbejde og var meget lidt hjemme er det blevet helt slemt, og selv en hel uges efterårsferie for kun os tre kunne ikke få hende til at stole nok på mig til, at jeg kunne tage hende.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg blot slå koldt vand i blodet, og fortsat kæmpe for hendes accept af at jeg godt kan tage hende, selvom Mor er i nærheden. Jeg er kommet frem til, at jeg i den kommende tid vil forsøge at finde nogle særlige ting, som kun Sophia og jeg laver sammen. Det kunne fx være at tage på biblioteket sammen (hun elsker at kigge i bøger), eller eventuelt tage hende med på nogle dejlige gåture i naturen, idet jeg selv elsker at være i naturen. Er det en god idé, og tror du det vil hjælpe på situationen, som beskrevet ovenfor.

Vi har allerede en rutine, hvor jeg tager hende alene hver morgen og giver hende morgenmad. Dog er det lidt en øvelse, for hun må ikke se mor; hvis hun ser mor vil hun ikke med mig ned og have morgenmad og græder panisk, hvis jeg tager hende med alligevel. Jeg prøver at berolige hende ved at sige at mor ligger og sover eller er i bad og at far passer på hende men lige meget hjælper det.

Jeg er meget åben for dine forslag, og jeg ser meget frem til, at høre fra dig.

De bedste hilsner

Den frustrerede far

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.

Bekymring omkring adfærd

Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...

Læs hele brevet og Helens svar


16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Mælk om natten - 12 mdr.

Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Korte lure - 12 mdr.

Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.

Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue

Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...

Læs hele brevet og Helens svar


27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.

Dagpleje opstart

Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce