Annonce

Annonce

Svar: Baby er svær at få til at sove


25. oktober 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Linda

Tak for dit brev :)

Nogle børn er svære at aflæse - de viser ikke tydelige tegn på træthed og behov for at sove, nogle gange er det næsten for sent, når de begynder at gabe og så er det at de bliver overtrætte og har ekstra svært ved at finde ro. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at se lidt mere på klokken end på din datter og gå ud fra tiden.

Det betyder at hvis hun har været vågen et par timer, så vil det være rigtig fint at du begynder at skifte hende, give hende mælk og så putte hende til en lur. Mælk skal indgå som en fast del af hendes putteritual - du skriver at du "skal sidde ved hende eller gå frem og tilbage hele tiden for at give hende sutten", når hun skal sove og faktisk vil det være rigtig fint, at hun får mælk og falder i søvn.

Jeg ved ikke om du ammer eller om du giver flaske, men det vil være en rigtig god idé at du forsøger at give mælk af to omgange. Det vil sige forsøger med en rytme, hvor hun få lidt mælk, I pludrer, leger, tumler osv. og herefter skifter du hende. I forbindelse med at hun bliver skiftet, så svøber du hende og herefter giver du hende så mælk (bryst eller flaske) imens hun er svøbt og lader hende så falde i søvn.

Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme og det vil således gøre skiftet fra favn og ned i lift, seng eller barnevogn mindre voldsomt for hende.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned hvor hun skal sove. Hun er hele tiden svøbt og du må gerne erstatte bryst eller flaske med en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Puttes hun i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage, lul hende i søvn med lidt vuggende bevægelser. Puttes hun i barnevognen, så triller du vognen lidt frem og tilbage, så hun på den måde lulles i søvn og hjælpes til at overgive sig, - det er helt okay med den alder hun har :)

Det vil være en rigtig god idé at arbejde på en rytme om dagen, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Samlet skal du gå ud fra at hun har behov for at sove ca 15 timer i døgnet f.eks. fordelt sådan at hun sover 5 timer samlet i løbet af dagen, som sagt ...


Annonce

... fordelt på 3 lure og om natten sover hun så måske 10 timer, afbrudt af mælk.

Du må gerne gøre det til en fast rutine at du putter hende i barnevognen til middagslur hver dag - mælk, svøbes, mælk, puttes i vognen og I går en tur og at du netop ved at trille hende holder hende sovende. På den måde hjælper du hende til at sove en længere lur midt på dagen og det vil påvirke hendes indre ur og fornemmelse for behov for dagssøvn. En god lang middagslur er en god rutine at arbejde på - også for tiden frem.

Hvis det en dag er for dårligt vejr til at gå, så kan du også vælge at lægge dig med hende i dobbeltsengen, give hende mælk og lade hende falde i søvn der tæt ved dig - så kan I begge få et tiltrængt hvil midt på dagen.

Et overblik over en dag kunne se således ud:

Tidlig morgen: Ammes/flaske og sover videre, tilbydes mælk igen når dagen starter, det er en god og rolig måde at vågne op.

Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes/flaske og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes/flaske og puttes til natten. Mange børn vil i denne alder spise hyppigt om aftenen og kan også have en længere vågenperiode om aften og gå sent i seng og det er helt okay. Det afhænger helt af hvor meget de sover om dagen og hvad tid deres lure ligger på.

Sen aften: Ammes/flaske og sover videre

Midt nat: Ammes/flaske og sover videre

Det er helt naturligt at din datter har brug for din hjælp til at overgive sig til søvnen. Hun har brug for din hjælp til at koble fra overfor verden og alle oplevelser og stimuli og således brug for at du hjælper hende med mentalt at slappe af. Hun har også brug for din hjælp til at finde ro i kroppen og rent fysisk slappe af, når hun skal sove.

Du skal være opmærksom på ikke at putte hende for tidligt og samtidig også sikre at hun ikke bliver overtræt. Hun er nu ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby og det er vigtigt at du prøver at se hendes døgn inddelt i vågne og aktive perioder og så perioder, hvor hun sover. Nogle gange kan man godt komme ind i en rytme, hvor barnet slatsover og slatspiser lidt hele dagen og det er generelt vigtigt at forsøge at arbejde på at hun har længere vågne perioder og længere søvnperioder. Det er ikke alle gab, der skal tolkes som træthed og behov for at blive puttet, nogle gange skal gab i stedet tolkes som kedsomhed og hvis hun aktiveres og leges med, tumles med og så først puttes ½ time senere, så vil hun måske sove bedre og også sove længere .. Men det er svært, jeg ved det godt.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce