Brev:
Frygtsom og bekymret 3-årig

Kære Helen.
Vores dreng har altid gerne villet være tæt på os (og i mange perioder især mig). Fra han var helt lille, reagerede han ofte negativt på at blive lagt for sig selv, han kunne næsten kun falde i søvn på arm eller på anden måde hos os, og han har altid haft et stort fysisk kontaktbehov og stimulationsbehov.
Han har heller aldrig leget særlig meget selv. Men jeg synes nu, at der hele tiden sker lidt på den front – små intervaller, hvor han kører lidt med en bil selv, sidder lidt på sit værelse og synger en sang, rutcher lidt i haven el.lign. Han er også godt i gang med sin selvstændighed på mange måder – der er en lang række ting, han gerne vil selv, og han har mange tydelige holdninger og ønsker til tingene. Samtidig er han aktiv og initiativrig, og er vi fx til gymnastik, suser han rundt, taler med de fleste, finder på ting etc. – så længe han hele tiden ved, at jeg er med ved siden af.
Men han er samtidig også meget frygtsom og vil ikke begive sig ud i særligt meget alene. Vi skal typisk være med og ikke bare være der, men være med lige ved siden af… Et hyppigt eksempel er fx at skulle ind på sit eget værelse og hente noget, hvis vi leger sammen i stuen (værelset ligger i forlængelse af stuen kun adskilt af en lille entre), hvor han ikke vil gå derind selv. Hvis vi spørger ham hvorfor, siger han, at han er bange for, at der kommer en ræv, en haj, et uhyre, et monster, et rumskib el.lign. Han er også meget bange for, at nogle af de førnævnte ting skulle komme og tage hans ting, hvis han går fra dem, og så skal vi passe godt på dem imens, og han spørger os mange gange om, om vi nu passer på dem. Hvis vi af og til ikke er i samme rum, kan han sige ”Mor” ca. en gang hver 20. sekund for at høre, hvor jeg er… Og hvis han ved, at vi alle skal ud af døren til noget snart, kan han sige en række gange, at nu må vi ikke gå uden ham!
Den anden dag, da han blev ...
... passet af min mor hjemme hos dem, ville han også gerne flytte hele sin togbane ud lige ved siden af opvaskemaskinen, mens min mor tømte den, i stedet for at lege med den på stuegulvet 5 meter væk.
Jeg bliver nogle gange bekymret for, om han har en utryg tilknytning til os, eller om det er normalt for alderen? Jeg synes, at mange af hans jævnaldrende begiver sig ud i mange ting selv på legepladsen, på deres værelse etc… Pædagogerne i børnehaven har ikke kommenteret noget – ved hans 3-års samtale tidligere i denne uge fik vi tværtimod at vide, at han var en tryg, robust dreng, som var rigtig god til at lege og til at skabe relationer med de andre børn. Men hvordan opfører et utrygt tilknyttet barn sig typisk, når forældrene ikke er der? Om morgenen ved aflevering kan han dog kun afleveres over i favnen/på skødet af en af de voksne, da han ellers begynder at græde og løbe efter mig, og det har de bedt os om at arbejde på at ændre - men de fortæller, at han meget hurtigt hopper ned for at lege derefter…
Nogle gange glemmer han også sin frygt – som ved puttetid, hvor han pludselig finder på, at der er noget fra sit værelse, som han gerne vil have med i seng (han sover i sin egen seng hos os, da vi alle synes, det er hyggeligst på den måde) og selv løber hele vejen fra soveværelset, gennem stuen og ind på sit værelse uden at blinke. Så bliver også nogle gange i tvivl om, hvor meget der er bekvemmelighed, og at det selvfølgelig er hyggeligt at være sammen med os, og hvor meget der er reel frygt?
Jeg håber, at du kan hjælpe med nogle gode råd til, hvordan vi bedst kan møde og anerkende ham i, at han har det, som han har det, men omvendt også støtte ham og give ham tiltroen til, at han godt kan ting selv? At verden er et trygt sted at begive sig ud i, og at vi aldrig ville hverken gå fra ham eller sende ham ud i noget, som vi ikke kan stå inde for?
Mange hilsener,
M.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...







