Brev:
Frygtsom og bekymret 3-årig
Kære Helen.
Vores dreng har altid gerne villet være tæt på os (og i mange perioder især mig). Fra han var helt lille, reagerede han ofte negativt på at blive lagt for sig selv, han kunne næsten kun falde i søvn på arm eller på anden måde hos os, og han har altid haft et stort fysisk kontaktbehov og stimulationsbehov.
Han har heller aldrig leget særlig meget selv. Men jeg synes nu, at der hele tiden sker lidt på den front – små intervaller, hvor han kører lidt med en bil selv, sidder lidt på sit værelse og synger en sang, rutcher lidt i haven el.lign. Han er også godt i gang med sin selvstændighed på mange måder – der er en lang række ting, han gerne vil selv, og han har mange tydelige holdninger og ønsker til tingene. Samtidig er han aktiv og initiativrig, og er vi fx til gymnastik, suser han rundt, taler med de fleste, finder på ting etc. – så længe han hele tiden ved, at jeg er med ved siden af.
Men han er samtidig også meget frygtsom og vil ikke begive sig ud i særligt meget alene. Vi skal typisk være med og ikke bare være der, men være med lige ved siden af… Et hyppigt eksempel er fx at skulle ind på sit eget værelse og hente noget, hvis vi leger sammen i stuen (værelset ligger i forlængelse af stuen kun adskilt af en lille entre), hvor han ikke vil gå derind selv. Hvis vi spørger ham hvorfor, siger han, at han er bange for, at der kommer en ræv, en haj, et uhyre, et monster, et rumskib el.lign. Han er også meget bange for, at nogle af de førnævnte ting skulle komme og tage hans ting, hvis han går fra dem, og så skal vi passe godt på dem imens, og han spørger os mange gange om, om vi nu passer på dem. Hvis vi af og til ikke er i samme rum, kan han sige ”Mor” ca. en gang hver 20. sekund for at høre, hvor jeg er… Og hvis han ved, at vi alle skal ud af døren til noget snart, kan han sige en række gange, at nu må vi ikke gå uden ham!
Den anden dag, da han blev ...
... passet af min mor hjemme hos dem, ville han også gerne flytte hele sin togbane ud lige ved siden af opvaskemaskinen, mens min mor tømte den, i stedet for at lege med den på stuegulvet 5 meter væk.
Jeg bliver nogle gange bekymret for, om han har en utryg tilknytning til os, eller om det er normalt for alderen? Jeg synes, at mange af hans jævnaldrende begiver sig ud i mange ting selv på legepladsen, på deres værelse etc… Pædagogerne i børnehaven har ikke kommenteret noget – ved hans 3-års samtale tidligere i denne uge fik vi tværtimod at vide, at han var en tryg, robust dreng, som var rigtig god til at lege og til at skabe relationer med de andre børn. Men hvordan opfører et utrygt tilknyttet barn sig typisk, når forældrene ikke er der? Om morgenen ved aflevering kan han dog kun afleveres over i favnen/på skødet af en af de voksne, da han ellers begynder at græde og løbe efter mig, og det har de bedt os om at arbejde på at ændre - men de fortæller, at han meget hurtigt hopper ned for at lege derefter…
Nogle gange glemmer han også sin frygt – som ved puttetid, hvor han pludselig finder på, at der er noget fra sit værelse, som han gerne vil have med i seng (han sover i sin egen seng hos os, da vi alle synes, det er hyggeligst på den måde) og selv løber hele vejen fra soveværelset, gennem stuen og ind på sit værelse uden at blinke. Så bliver også nogle gange i tvivl om, hvor meget der er bekvemmelighed, og at det selvfølgelig er hyggeligt at være sammen med os, og hvor meget der er reel frygt?
Jeg håber, at du kan hjælpe med nogle gode råd til, hvordan vi bedst kan møde og anerkende ham i, at han har det, som han har det, men omvendt også støtte ham og give ham tiltroen til, at han godt kan ting selv? At verden er et trygt sted at begive sig ud i, og at vi aldrig ville hverken gå fra ham eller sende ham ud i noget, som vi ikke kan stå inde for?
Mange hilsener,
M.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.