Annonce

Annonce

Svar: Søvn, amning, overgangsperiode


16. oktober 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære EC

Tak for dit brev og jeg vil naturligvis gerne give jer lidt råd videre med på vejen:)

Det er rigtig vigtigt at mæthed skabes hele dagen igennem og ikke kun om aftenen. Hvis man giver grød, vælling, ammer osv. om aftenen, så risikerer man, når der er tale om så lille en datter som jeres, at hun vil få ekstra maveuro og derfor søge brystet ekstra hele natten igennem.

Det er rigtig fint at du giver lidt skemad morgen og aften, men det er vigtigt at du holder mængden nede, så hun ikke får for stor en portion. Det vil derfor være rigtig godt, hvis hun blot spiser ½ dl. grøntsagsmos og du kan lave det selv eller du kan købe mos på glas/frost, der passer til hendes alder. Nogle børn får kvalme af kartoffelmos og bryder sig ikke om det. Du kan derfor prøve med lidt mos af gulerod evt. blandet med lidt blomkål, squash, broccoli.

Det er vigtigt at hun stadig får mælk = væske nok hele dagen igennem og skemaden må ikke erstatte hendes vanlige indtag af mælk. Og hendes væskebehov er stort, de fleste børn vil i jeres datters alder drikke ca 1000 ml mælk i døgnet og derudover spise lidt skemad og også drikke vand af kop. Det er derfor også helt relevant at hun stadig får mælk om natten - hun er for lille til at kunne indtage sit væskebehov, hvis ikke hun ammes på ydertidspunkterne.

I 6 måneders alderen øges indtaget af skemad og amningen midt nat begynder ofte at kunne blive trappet ud. Det er stadig relevant i denne alder at amme 6 gange i døgnet - tidlig morgen, formiddag, inden middagslur, eftermiddag, aften og sen aften.

I 7 måneders alderen trappes ud af amningerne om dagen og hun vil her kunne spise lidt større mellemmåltider og er også blevet bedre til at drikke vand af kop. I denne alder anbefaler jeg 4 amninger og at de ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er således amningerne formiddag og eftermiddag, som her trappes ud.

Det er for mig ikke et spørgsmål om at stoppe amning eller give "en kold tyrker", men om stille og roligt at få trappet ud af amningerne i takt med at hun begynder at kunne spise mere skemad og drikke mere vand af kop. Det er for mig helt naturligt at mælk indgår som en fast del af jeres datters putteritual! Naturligvis skal hun have mælk før hun sover middagslur og får hun puttes til natten - brystet skal ikke fjernes, men stille og roligt skal hun lære at falde i søvn uden at have brystet i munden. Hun skal - hvis hun ikke allerede kan det - ammes, slippe brystet, smile til dig og trille om på siden og sove videre. Det er omsorgsfuldt og en naturlig dejlig måde at falde i søvn på.

Det er en god idé at forsøge at holde så fast en dagsrytme som muligt, når I begynder med mere skemad. Netop fordi hun skal fyldes op om dagen, for at kunne undvære om natten - og derfor er det også en rigtig god idé at bibeholde måltiderne, selvom I starter til babysvømning. Det at blive afklædt og komme i vandet gør naturligt også at hun vil bruge rigtig meget energi og det er netop ekstra ...


Annonce

... vigtigt at hun får energi via maden. Så jeg vil foreslå at du giver hende lidt morgengrød før I tager af sted sammen med vand af kop og at du evt. ammer hende både før og efter babysvømningen den dag I er af sted, netop for at sikre hende nok de dage.

Din datter må meget gerne sove tæt ved dig og netop det at hun kan søge dig om natten og gør det, viser at hun har behov for at mærke at du er der. Det er rigtig fint at hun sover i en "sengekasse", der er koblet til din seng, på den måde ligger hun for sig selv men du kan stadig berolige hende, lægge en hånd på hendes mave osv. som hun viser behov for og på den måde hjælpe hende videre.

Hvis din datter tydeligt har brug for din favn og for brystet, så skal du naturligvis give hende det - men igen være opmærksom på at hun måske skal have lidt mere hele dagen igennem. Hun skal ikke græde sig i søvn og du skal ikke gå fra hende, hvis hun er ked af det eller tydeligt søger dig! Hvis hun har brug for at komme op, så tager du hende op, beroliger, betrygger, gør det som nu er nødvendigt og når der atter er ro på hende, så putter du hende ned igen.

Med hensyn til slyngevuggen og lære at sove uden at være i bevægelse, så kan du læse mere om dette i min bog "Helens bog om børn og søvn". Det handler dog meget om at trappe vugningen ned, så det bliver mindre og mindre og hun tilsidst kan sove uden. Når det er sagt, så er hun jo stadig en lille pige og hun lyder ikke til at være parat til at sove uden bevægelse og det er okay. Det at blive vugget, når hun skal sove er også godt for nogle ting - hun falder mere trygt til ro og faktisk så kan det også hjælpe på hendes motoriske udvikling at hun bliver vugget og bevæget...

Det lyder lidt som om at I lige nu har fået at vide, at I skal forvente langt mere end I skal og mere end jeres datter er parat til. Prøv at tage det stille og roligt og give hende det I lige nu fornemmer hun behøver :)

Til sidst vil jeg sende en plan for dagen, som den kan se ud i løbet af de næste uger:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ekstra amning

Morgen 8: Tilbydes ½ dl. grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca 9-9.30


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost 11: Tilbydes ½ dl grød eller grøntsagsmos - varier fra dag til dag. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13, læg evt. en skiftning ind mellem amningerne, så hun får fra begge bryster her og dermed fyldes ekstra godt op.

Eftermiddag 16-17: Ammes efter behov

Puttes til dagens 3 lur

Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Ammes rigtig godt - og igen må der gerne lægges en skiftning ind mellem amningerne, så hun fyldes rigtig godt op. Puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og puttes igen

Midt nat 03: Ammes efter behov. De fleste børn er som sagt 6 måneder, før de begynder at kunne trappe ud af denne amning.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce