Svar: Skolestart - 6 år, 6 mdr.

---

Kære Mor til skolebarn

Tak for dit brev og hvor er det bare dejligt at høre, at jeres dreng har fået så god en start! Han nyder virkelig skolen, er glad for de voksne, nyder at være en del af klassen, bliver udfordret af projekter, - han synes det hele er rigtigt spændende og det passer rigtig godt til hans temperament.

Jeres dreng er meget videbegærlig og han stiller rigtig mange spørgsmål og for ham er det en gave at blive en del af en klasse, blive en del af en skole, hvor det er tilladt at stille spørgsmål og også modtage svar - for han vil rigtig gerne have svar på alt, han nyder at tænke, undersøge og finde ud af og han trives derfor rigtig godt i skolen. Super!

For ham er det derfor ikke umiddelbart det fagligt, det at lytte, være opmærksom på lærerne, modtage undervisning osv. der er en udfordring - det er nok mere det sociale. Og faktisk lyder det som om at han også klarer dette ret godt. Og jeg synes det er helt okay, at han nogle gange trækker sig, nogle gange vælger at lege alene eller vælger at søge de voksne og hjælpe med at klargøre frugt osv. Lærerne fortæller jo at de holder øje med ham og vil være obs på om han altid trækker sig - men det er ikke det indtryk de har. Det lyder som om at han har mange venner, der er mange der gerne vil lege med ham, han hygger sig med de andre, nyder børnefødselsdage osv. og I har også haft legeaftaler privat - det lyder rigtig fint.

Jeg kan godt forstå, hvis han efter en lang dag "bare gerne vil hjem og hygge" og ikke har brug for mere larm, uro og leg i gruppe. Og det er vigtigt at rose ham for nogle gange at kunne mærke efter, at han netop har brug for ...

---

---

... sine pauser for at kunne lade op. Han får energi af at have tid til sig selv og af at være sammen med jer derhjemme, uden at der skal ske noget særligt.

I kan naturligvis godt tale med ham om, at det er vigtigt at lege med de andre og også gerne opfordre ham til at lege med nogen i weekenden, hvor han måske har mere overskud til det end om eftermiddagen i hverdagen. Ligesom I også hen af vejen kan prøve at tale med ham om, hvordan man siger nej til leg på en god måde, så andre ikke bliver kede af det.

---

---

I kan også hjælpe ham med at "planlægge leg" med de andre, så det ikke bliver hurtige beslutninger, her og nu, som det ofte sker, når man henter i SFO: "Må jeg komme med hjem og lege?" - mange børn synes dette er skønt, men jeres dreng har måske brug for tid og forberedelse, så I kan måske hjælpe ham med at aftale tid og dag sammen med den andens forældre "Xx kommer hjem og lege på torsdag" - så kan han forberede sig og samtidig også glæde sig, og det bliver langt mere hyggeligt for alle parter:) Og igen kan man sige til det barn, der spørger om han vil lege "xx vil rigtig gerne lege, jeg ringer og aftaler med dine forældre, hvornår det passer" eller lignende - det er en måde at sige nej, uden at det andet barn bliver ked af det, og hvor du anerkender begge børn.

Det er altid svært at finde ud af hvor meget, der er for meget og hvornår det er for lidt - der er ingen faste regler her. Men I må prøve at vurdere lidt ud fra, hvordan han virker til at trives i hverdagen - hvad han selv fortæller og hvad hans lærere og de voksne i SFO´en oplever.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---