Svar: Vores dreng hører ikke efter

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Og tak for den meget fine beskrivelse af jeres dreng og de ting I har forsøgt. Jeg er helt enig i, at det er uhensigtmæssigt at straffe jeres dreng ved at skære i hans spilletid, hvis han gør noget, som I synes han skal lade være med - jeg tror ikke det vil ændre noget særligt.

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer og i forhold til jeres drengs manglende lyst til at komme, når I siger "værsgo´", så tænker jeg, at der er flere ting I kan gøre.

For det første så synes jeg I skal begynde at inddrage ham i madlavningen. Han kan med den alder han har sagtens være med til at lave mad. Han kan få en børnekogebog med store billeder og være med til at bestemme, hvad I skal have at spise, ligesom han kan være med til at skrælle grøntsager, skære dem ud, komme dem i skåle, røre i gryden, prøve at smage til osv.

Han skal også være med til at dække bord. Han behøver ikke nødvendigvis gøre begge dele - både lave mad og dække bord, men det vil være rigtig godt hvis han er med til at gøre en af tingene de fleste af ugens dage. Det vil også give ham en følelse af at kunne noget, have en særlig rolle i jeres familie - fordi han er den ældste:)

Og så synes jeg I skal bede ham om at sige værsgo´. Når maden er klar, så går I hen til ham, og beder ham pænt "vil du være sød at sige til de andre, at vi skal spise?!" - så det er ham der gør opmærksom på at det er spisetid. Og så han naturligt og stille og roligt bliver opmærksom på, hvad det betyder, når nogen siger værsgo´og de andre så kommer.

Jeg vil også foreslå jer at droppe de lange forberedelser: "Du skal til at spille færdig, for vi kører lige om lidt", "vi kører om 10 minutter", "husk at vi skal køre om 5 minutter", "vi vil gerne have at du kommer"... for ham er det bare snak, snak, snak ... Han kan ikke forholde sig til tid, og det siger ham intet om det er om lidt, om 5 eller 10 minutter. Og det hjælper ham ikke til at forberede sig. I stedet synes jeg at I 5 minutter før I skal køre (I kender tiden) går hen til ham, lægger en hånd på ham (det er vigtigt med fysisk kontakt), kikker på ham og stille og roligt, skaber kontakten og opmærksomheden og siger "vi skal køre nu, du skal du ud og tage dine sko på, skat". Kort og præcist - det er nu og du skal gøre sådan - venligt.

Når det drejer sig om praktiske ting, der skal nås i hverdagen - at han f.eks. skal tage tøj på om morgenen, fordi I skal ud af døren til tiden, så stresser det ham sandsynligvis rigtig meget, hvis I flere gange kalder på ham, siger "er du igang med tøjet", "husk nu at redde håret", "du skal stoppe med at spille, vi skal af sted", "husk trøjen", "du skal også børste tænder" ... snak, snak, snak - og han lukker ørerne. Jeg tænker at det vil være rigtig godt, her at bruge pictogrammer = billeder.

I kan ...

---

---

... finde nogen på nettet, I kan også lave nogen selv. Det skal være billeder af hverdagen og de ting, som I gerne vil have at han gør. F.eks. starter med at sove, står op og tager tøj på, spiser morgenmad, børster tænder, går ud af døren. Hvis han har sine billeder at følge, så behøver I ikke huske ham på det hele tiden, og hans oplevelse af at I "hundser" med ham bliver mindre og i stedet oplever han at han kan og har styr på det - og at I bliver rigtigt glade :)

Hvis han interesserer sig for tid, så kan I også give ham et stort ur enten med visere eller med digitaltal og så forklare ham at "når klokken står her xx, så skal du komme og spise morgenmad, ellers kan vi ikke nå det". I kunne godt begynde at lære ham klokken og hjælpe ham til at få lidt fornemmelse for tid :)

Og så synes jeg faktisk også at I skal prøve at tale med ham om, hvordan I kan få skabt nogle rutiner, hvor I ikke behøver sige tingene mange gange, og hvor I hjælper hinanden og hvor han hører efter. Prøv at spørge ham - for faktisk så vil børn i denne alder nogle gange have nogle rigtig gode råd til, hvad I kan gøre. Måske vil han sige "du kan bare sige krokodille - så ved jeg at du mener det" eller lignende og så kan man jo prøve hans forslag i en periode. Lyt til hvad han siger - også selvom han måske siger noget, som I ikke er så glade for at høre. Det kan være han siger "I er altid så sure!" eller "du skælder altid ud!" eller lignende - og hvor I naturligt føler, at det ikke er rigtigt. Det er dog vigtigt at lytte og at anerkende, hvordan han har det, hvad det er han føler - "Okay, det er jeg ked af, det er ikke min mening" og tale med ham om, hvad I kan gøre anerledes og hvad han kan gøre - hvordan I kan hjælpe hinanden. Han har som sagt måske selv forslag.

---

---

I kan også tale med ham om, hvad han så synes er hyggeligt og dejligt, hvad han nyder i jeres familie og hvis han f.eks. siger at han rigtig godt kan lide at spille spil, kan lide, når I læser en historie osv. så brug dette som noget positivt i hverdagen - "hvis du skynder dig i tøjet, så kan vi nå at læse en historie før vi kører" - og ja, her kommer så naturligt en konsekvens, for hvis han ikke skynder sig, så kan I jo ikke nå at læse historien, men så er der jo sammenhæng i tingene. Og så bliver han naturligt frustreret og ked af det, hvilket I så må rumme.

Og nogle gange behøver "guleroden" ikke engang være noget, som kræver ekstra tid. Nogle gange kan "guleroden" være morgenmaden "hvis du skynder dig med tøjet, så står der en lun bolle klar til dig" - som han jo alligevel skulle have, men som nu er værd at skynde sig for, fordi I spiser sammen og hygger jer ved morgenbordet :) Og måske kan I nå dertil hvor han også hjælper til med morgenbordet og kalder på jer, når det er tid til at spise - værsgo´:)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---