Brev:

Opdragelse - storebror

Hej Helen,

Tak for dit svar på vores sidste brev om forholdet ml vores 2 drenge. Det gav os lidt ro at vide at vi nok egentlig gør mange ting rigtigt og rart med nogle gode råd til hvad vi også kan tænke over og overveje at gøre. Dine overvejelser og råd er rigtig gode og brugbare…..Så derfor er vi her også igen:)

Det handler om storebror (4 år og 3 mdr). Egentlig fyldte det også lidt da jeg skrev det sidste brev men forholdet ml ham og lillebror (1 år) fyldte bare mere på det tidspunkt…(og gør det sådan set stadig…)

Vi er begge lidt frustreret over storebror og hans måde at være på. Vi har aldrig rigtig haft de store konflikter med ham og vi har generelt sjældent haft behov for at ”skælde ud”, derfor fylder det måske også ekstra meget for os at netop det, efterhånden fylder mere og mere (har taget til igennem det sidste års tid ca.) Det er ikke sådan at han altid bare har gjort hvad vi sagde og selvfølgelig har der indimellem været konflikter, men det har bare fyldt meget lidt, ift hvad jeg kan høre det gør hos venner og bekendte f.eks.

Han er en rolig og harmonisk dreng der trives godt i børnehaven. Før var han som regel i godt humør meget af tiden. I børnehaven oplever de ham som en stille dreng. Han kommer sjældent til de voksne, hvis der er noget galt (oftest er det en af de andre børn der er budbringer). De voksne er opmærksomme på dette. Men de siger han trives dernede og det er bestemt også vores opfattelse. Når de ser ham i leg med de andre børn kan de se at han sagtens kan snakke og er en aktiv del af legen. Herhjemme og når vi er sammen med familie og gode venner snakker han som et vandfald både med børn og voksne. Der er ingen tvivl om at han skal være tryg for at slå sig løs…..Det undrer os bare lidt at han stadig virker genert og ikke er meget for at gå til de voksne dernede, når nu han virker til at trives og har gjort det i den tid han har været der (1 ½ år). Er det meget normalt, at de kan have det sådan nede i børnehaven?. Tænker du det er noget vi skal tænke mere over?

Nå det var det ene spørgsmål…og lidt mere info om storebror.

Storebror er igennem den sidste tid blevet mere og mere pylret, forstået på den måde at der ikke skal meget til før han bliver sur og ked af det (ofte er det ikke sådan rigtig ked af det, men sådan lidt ”jeg vil ikke/lidt på tværs ked af det/sur agtigt”…). Det fylder en del herhjemme, fordi vi synes den der glade dreng træder mere og mere i baggrunden. Han er bestemt også glad stadigvæk og vi har rigtig mange gode stunder sammen……det andet fylder bare for meget føler vi. Jeg synes jeg er blevet lidt ”den sure mor” der oftere må tale med store bogstaver (selvom jeg godt ved det ikke altid er det der hjælper) og jeg får bestemt også sagt nogle ting nogle gange jeg ikke er helt stolt af. Det er som om alting skal diskuteres, der er ikke noget han bare gør når man ber ham om det…..det er som om han hele tiden lige skal prøve os af (eller hvad det nu er han skal…?).

Det er ofte i de situationer, hvor vi gerne vil have ham til at gøre noget…..fx når han skal have tøj på om morgenen, vaske hænder før og efter aftensmad, hvis vi skal ud af døren, hvis vi ber ham om at sidde pænt ved bordet, hvis tegnefilmen skal slukkes, hvis ...

... vi siger nej til en is osv. Alt sammen ting han burde vide hvordan vi gerne vil have det. Vi siger pænt til ham, nu går du ud og vasker hænder osv – ofte så reagere han ved at sige nej og blive sådan lidt pylret, lægger sig måske ned på gulvet osv. Vi prøver langt hen ad vejen enten at lege os til at få ham til at gøre det….”Hvem kommer først osv…” eller nogle gange ignorere vi ham når han lægger sig ned på gulvet og så ender det nogle gange med vi tilsidst får ham til det UDEN at ”skælde ud”. Det er bare en rigtig lang proces inden det lykkes. Men efterhånden så ender det med, nok især fordi min lunte er blevet kortere, fordi det efterhånden har stået på så længe, at jeg/vi blive vrede og siger med store bogstaver at nu er det nok eller nu stopper det eller noget i den retning. Det hjælper nogle gange (ofte bliver han også ked af det når vi skælder ham ud) men ikke altid.

Vi prøver også at lave aftaler med ham for at forberede ham fx hvis vi tænder for tegnefilmen så siger vi at det skal slukkes når der er aftensmad osv – men det hjælper langt fra altid.

Som vi skrev i det sidste brev så gør vi meget ud af at fortælle ham at vi elsker ham, vi tænker over at give ham alenetid med en af os osv. Han siger tit ”du er min bedste ven mor/far..” – hvortil vi så svarer det samme. I dag sagde han så men ikke ”lillebror” vel mor. Det var tydeligt at han gerne ville have mig til at sige at lillebror ikke er min lige så gode ven som ham. Det er egentlig første gang han har sagt noget i den dur, men det fik mig alligevel til at tænke på, om det mon fylder mere end vi lige regner med alt det med jalousi og usikkerheden ved om man nu betyder lige så meget, nu hvor der er kommet en lillebror. Forstår det bare ikke, for vi gør så meget ud af at fortælle ham, hvor meget han betyder for os osv.

Vi har selv rigtig svært ved at se hvad vi evt. gør forkert og kunne gøre anderledes. Vi tænker mange ting. Er det en fase han er igennem pga. hans alder, pga. reaktion på at være blevet storebror? Hvad kunne vi evt. gøre bedre? Nogle gange så føles det som om at ligegyldigt hvad vi gør så er det ikke godt nok.

Vi har nok langt hen ad vejen valgt at rumme ham når der var konflikter eller når der har været ting han blev voldsomt utilfreds med (hvis han fx får nej til en is eller lign) i stedet for at markere at den opførsel vil vi ikke se. Jeg tænker, at man langt hen af vejen kommer længst ved at rumme de forskellige følelser han nu har, men selvfølgelig skal man også sige fra hvis der er noget virkelig forkert han gør (som at slå, bide eller lign). Vi har tænkt på, om det har gjort, at han alligevel mangler tydeligere grænser/rammer i dagligdagen……

Det lyder måske værre end det er, men det fylder bare rigtig meget hos os efterhånden og vi vil bare så gerne gøre det rigtige. Det føler vi egentlig også vi har gjort langt hen af vejen, men nu er vi alligevel blevet i tvivl om der er noget vi kan gøre anderledes fordi det fylder en del efterhånden.

Vi vil gerne have vores glade dreng tilbage igen og undgå alle de konflikter hvor vi oftere og oftere ender med at skælde ud, blive vrede og frustrerede.

Det blev en længere smøre…Vi ser frem til at høre dine tanker.

Med venlig hilsen
far og mor.

Læs Helens svar »

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar

27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år

Hjælpe til i hjemmet

Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...

Læs hele brevet og Helens svar

22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: