Svar: Hjælp til temperament

---

Kære Sara

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille datter - og stort tillykke med den første fødselsdag - håber I nød dagen i fulde drag :)

Det er rigtig dejligt at du kan mærke at din datter er aktiv og at hun gerne vil, at der skal ske noget hele tiden. Det er en indre drivkraft, en indre trang til at opleve, mærke, undersøge, udforske, og hun lærer rigtig meget hver dag, netop fordi hun har denne trang. Hun lærer naturligt ved at undersøge ting - røre, bevæge, skubbe, trække, sutte på osv. Men hun lærer også af at se på dig, se hvordan du reagerer og det er helt naturligt at hun afprøver ting - f.eks. skubber til tallerkenen, så den ryger ud over bordkanten imens hun ser på dig, eller kommer mad op i vandglasset, for at se hvordan du så reagerer på dette.

Børn lærer ved at afprøve hypoteser "hvis jeg kommer mad ned i glasset, så siger mor nej?! - Ja det gjorde hun". Jeg prøver lige igen - det samme sker. Ny hypotese "Hvis jeg gør det igen, siger far så også nej?" - Ja det gjorde han ... Og barnet skal prøve det igen og igen, mange gange for tilsidst at have lært, hvordan verden hænger sammen og have forstået det. Nogle ting skal prøves rigtig mange gange, andre ting lærer barnet efter få gange ...

Det er en god idé, hvis du kan forsøge ikke at gøre et alt for stort nummer ud af det. Sig stille og roligt "Nej!" og lad så en handling følge med. Det kan være at flytte koppen, som hun leger med, eller det kan være at flytte hende fra bordet, så du markerer, at nu er hun færdig med at spise. Og det er naturligvis helt okay, at du nogle gange afleder hende ved at give hende lidt mad i hånden/munden, så hun er igang og du derefter kan give hende hagesmækken på stille og roligt. Det må du gerne, med den alder hun har, er afledning en rigtig god idé :)

Måden du siger nej på, tonen du siger nej med, har naturligt noget at sige, din ansigtsmimik og de signaler du sender har betydning, og det er vigtigt at du signalerer nej, når du mener nej. Nogle gange kommer vi til at grine, når vores børn gør noget uventet, for det er jo sjovt, når de, som de små filurer de jo er, nogle gange prøver grænser og overrasker os på forskellig vis. Men hvis vi griner eller prøver at undertrykke et grin, så spotter din datter det lynhurtigt og så vil der være stor sandsynlighed for at hun forsøge igen, for det er jo spændende at udforske, hvad du egentlig synes - er det sjovt? Er det et nej? Eller hvad sker der...

Det betyder at der naturligt gerne må være forskel på måden du siger "Nej!" eller "Stop!" på, og så måden du siger "Ja!" på. Både i dit tonefald og i din mimik. Men det betyder ikke at du behøver råbe højt, ligesom du heller ikke skal forskrække hende, når du siger nej eller beder hende stoppe :)

Det vil også være en rigtig god idé at du forsøger at stimulere hendes lys til at lege og udforske uden for middagsbordet. Når hun f.eks. er glad for at komme mad op i vandglasset, så kan det være en rigtig god idé at lade hende lege med vand, bøtter, vandkander, små skåle osv. når hun er i bad. Så lysten til at lege med vand stimuleres der og behovet for at gøre det ved middagsbordet således er mindre. Det samme gælder, hvis hun f.eks. er glad for at se ting forsvinde ud over bordkanten, så vil det være ...

---

---

... en god idé at lade hende lege med bøtter med låg, en simpel puttekasse osv. hvor ting kan gemmes, tages ud, åbnes, lukkes. Og hvis hun er glad for at lave lyd, - banker skeen i bordet igen og igen, så anerkend dette ved at give hende en tromme eller andet, som hun kan lave lyd med og banke på.

Og så skal du naturligvis også overveje hvornår du siger nej, hvad det er hun vil og om der sker noget ved at hun får sin vilje - hvis hun f.eks. gerne vil have lidt frugt om morgenen, så kan det være bedre at give hende lidt frugt end at I ender med at kæmpe omkring det i 1.5 time ... Hvis hun nogle gange oplever at tingene kan blive som hun gerne vil, så vil hun naturligt bedre kunne acceptere, at det andre gange ikke kan blive som hun vil ... Det er svært, jeg ved det godt :)

Jeres datter lyder til at være rigtig godt igang og det er nu især i 1-3 årsalderen at I rigtig vil mærke hendes selvstændighed blomstre. Det er en alder, som kræver rigtig stor tålmodighed, men det er også en rigtig skøn alder, hvor jeres datter virkelig vil udvikle sig meget - ligeså frustrerende det kan være, ligeså skønt kan det være og hendes temperament kan skifte som lyn fra en klar himmel :)

Som nævnt er afledning rigtig godt i denne alder og du kan aflede på mange forskellige måder. At aflede betyder at du får hende til at glemme det hun er igang med, får hende til at interessere sig for noget andet. Det kan være at tage hende på armen og gå lidt rundt med hende, kikke på ting og tale om ting der er i nærheden. Det kan være at sætte hende i barnevognen, trille en tur og lade hende kikke på verden, mærke vinden i ansigtet osv.

---

---

Det kan være at give hende noget at spise, det kan være en lille rosinpakke, som hun selv skal pille rosinerne ud af (husk max 50 gram rosiner om ugen), det kan også være at du skal give hende lidt flere måltider i løbet af dagen og mere rigtig mad - nogle gange er børns overskud mindre og humøret dårligt, fordi deres blodsukker er lavt, så mange små måltider hele dagen igennem er stadig rigtig vigtigt.

Du kan aflede hende med legetøj, motivere hende til at interessere sig for noget andet, invitere hende med "kom skat, kommer du ikke og kikker på puslespillet sammen med mor, kom skat" imens du piller ved puslespillet, så hun oplever det interessant og mere spændende end det hun ellers piller ved... Og nogle gange er det rigtig godt at aflede hende ved at lave lidt sjov. Hvis hun f.eks. smider med sin sut, så kan du også tage sutten og smide den, lave sjov med det, så hun opfatter situationen som skæg - bruger du denne metode, så skal du dog overveje, hvad du smider med eller hvad du efterligner, fordi hun jo naturligt vil opfatte det som "okay" og derfor ikke forstår, hvis du en anden gang siger, at det må hun ikke ...:)

Og atter andre gange skal du bare sætte dig med hende, holde om hende, vugge hende, lade hende mærke dig, så du næsten bruger din krop som et tæppe du slynger omkring hende, så hun føler sig helt omsluttet af dig og så stille og roligt bare sige "ssså, sssåå, sååå skat, sååå sååå sååå", så hun igen falder helt til ro.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" ...:)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---