Svar: Er jeg for pylret?
Kære søde du
Tak for dit åbne og ærlige brev og hvor er det godt du skriver! :)
Nej - du er ikke for pylret og nej, det er ikke forkert at holde på, at din dreng ikke behøver blive passet af bedsteforældre eller andre. I princippet har han ikke brug for pasning, han har brug for sin mor og far - og at bedsteforældrene gerne vil passe ham, er naturligvis super dejligt og det er skønt at de tydeligvis er så glade for ham og gerne vil være en del af hans liv - men det er ikke hans behov at blive passet af dem, det er deres behov, for at lære ham bedre at kende.
Og hvis det er et meget stort ønske for dem, at de lærer ham at kende, så er det nødvendigt at de prioriterer ham i hverdagen. Når man bor i udlandet eller bor langt væk fra sine børnebørn, så vil forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn naturligt ikke blive ligeså tæt, som når man bor meget tæt på hinanden. Tilliden mellem barnet og den voksne, kommer naturligt jo mere tid man bruger sammen og det at "løbe i favnen på bedsteforældrene" afhænger af, hvor meget I ses og hvor meget tid I generelt bruger sammen og på hinanden.
Jeg forestiller mig, at når I er sammen med bedsteforældrene, så er dette intensivt, netop fordi de bor længere væk. Det betyder at I måske er sammen i flere dage, og derved lærer jeres dreng naturligt sine bedsteforældre godt at kende - og de lærer ham at kende. Og stille og roligt bliver han tryg ved dem. Lige nu tager det lidt tid, fordi han stadig er en meget lille dreng, men i takt med at han bliver ældre, så vil han begynde at kunne huske dem, huske ting de har lavet sammen osv. og han vil kunne glæde sig til at de kommer på besøg. Og i takt med at han bliver ældre, så vil han naturligt også kunne begynde selv at give udtryk for at han gerne vil være sammen med dem, at han synes det kunne være rigtig dejligt at komme i ...
... zoologisk have med sine bedsteforældre og måske vil han på et tidspunkt gerne overnatte sammen med dem, komme på ferie hos dem - men det tager tid og der går nogle år og så kommer det hen af vejen.
Jo mere tid I kan bruge sammen nu jo bedre er det - bedsteforældrene kan se hvordan I forældre gør, og når og hvis de på et tidspunkt skal passe ham, så kan forsøge at gøre nogle af de samme ting, for genkendelighed giver tryghed. Når I sidder og spiser sammen, så kan bedsteforældrene godt hjælpe ham med maden, imens du sidder ved siden af og signalerer at det er okay - ligesom når han skal skiftes,have et bad eller ligende, så kan de naturligvis også få lov til at gøre disse ting, men du er der stadig, så din dreng er helt tryg.
Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du forsøger at inddrage bedsteforældrene i de hverdagsting, der skal ske sammen med jeres dreng, så de føler, at de er en del af hans liv og også lærer ham at kende. Og samtidig skal du naturligvis holde fast i at du ikke ser behov for at han skal passes af dem i længere tid, for det er han for lille til.
En anden måde at inddrage dem på kan også være at spørge om de f.eks. vil med ud at handle til ham. Du kan måske sige til bedstemor "jeg skal ud at købe flyverdragt - vil du med ud og se hvad man kan få?". Det kan også være at lade dem være med, når han f.eks. skal hentes fra vuggestuen - du kan sige "jeg skal hente ham kl 15, jeg tænkte om du måske havde lyst til at komme lidt før, så du kunne køre med op og hente ham?". På den måde viser du bedsteforældrene, at de gerne må være en del af hans liv, og at du gerne vil være sammen med dem :)
Jeg vil anbefale dig min bog "De bedste bedsteforældre" - den er udsolgt fra forlaget men kan måske stadig findes i visse butikker - og ellers sælger jeg restlageret billigt på babymessen i København til oktober :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder






