Brev:

Min søn skriger HØJT!

Hej Helen.

Jeg skriver til dig fordi, at jeg igennem længere tid har både læst dine bøger og svar her på siden. Så jeg tænkte, at du ville have et fornuftigt svar på mine spørgsmål.
Her er lidt baggrund omkring min søn:

Min søn er snart 21 måneder. Han har været meget syg gennem de snart 2 år han har levet. Han blev født med 3 hjertefejl, som først blev opdaget da han var 2 måneder gammel og han var i livsfare. Han blev akut opereret da han var 2 måneder. Han er som sådan erklæret ”rask” nu, men vi har selvfølgelig nogle signaler som vi skal holde øje med og han bliver fuldt tæt på Skejby Sygehus.

Vores søn startede først i vuggestue, men havde gentagene sygdomme som lungebetændelse, Astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse og forskellige infektioner og mange indlæggelser. Så et år efter meldte vi ham ud af vuggestuen. Han græd ofte når han blev afleveret i vuggestuen og jeg syntes ikke rigtig han trives der. Nu er han kommet i en dagpleje som han er rigtig glad for. Han har heller ikke haft så mange sygedage, så det er jo helt perfekt. Han græder heller ikke når jeg afleverer ham.

Desværre holdt forholdet ikke til hans far efter alt det sygedom, samt skæve arbejdstider for hans far. Hans far arbejder nemlig om natten og med alle de indlæggelser, har det været en for stor udfordring for os. Vi gik fra hinanden her i sommers. Vi er dog stadig de bedste venner og hans far har samvær i hvert fald 2 gange om ugen uden overnatninger. Han henter ham og så tager de på en tur eller ud til hans familie eller vi besøger ham.

Omkring min søns udvikling, så tænker jeg selv, at han er lidt bagud pga. han har haft så mange sygedage med høj feber osv. Han lærte først at kravle som 11 mdr. og gå som 18 måneder og han kan stort set kun sige 2 rigtige ord endnu. Men han giver fint udtryk for hvad han vil og ikke vil. Han er en meget bestemt herre og en temperamentsfuld dreng. Det er hvad jeg selv oplever og også det vuggestuen og dagplejen oplever. Derudover er han en nem dreng, glad, smilende og humørspreder. Han griner ofte, har det skægt og elsker når man læser bøger for ham. Finmotorikken er god.

Men han er begyndt, at skrige meget HØJT, ikke græde eller sådan være ked af det. Men SKRIGE meget højt. Det kan være når han keder sig, når noget driller ham, hvis jeg siger, at der er noget jeg ikke vil have eller bare lige pludselig ud af den blå luft. Det kan være på en restaurant, når vi handler, når han sidder ...

... ved bordet og faktisk ofte efter han har spist. Hvis han ikke kommer ned med det samme, så skriger han bare helt vildt. Han gør det også når vi besøger nogen, og de skælder ham som regel ud eller siger shhhh.

Jeg har prøvet, at sige STOP både på en blid måde og også på en mere bestemt måde. Men så griner han bare og gør det endnu højere. Hvis jeg så fjerner ham fra situationen, så forsøger han at slå ud efter mit ansigt og så siger jeg, at det ikke er rigtigt at slå og vender ham ud mod min krop, så han bliver løftet omvendt end når man krammer og så skriger han videre der. Jeg har prøvet, at anerkende og sige ”hold da op hvor er du god til at skrige, men mor vil gerne have ro lige nu” men lige lidt hjælper det. Jeg har prøvet at ignorer det, slet ikke have fokus på det. Så har han nemlig intet publikum, men så tager det MEGET lang tid før han stopper, da han kan blive ved LÆNGE og det er egentlig ret upassende, hvis vi eksempelvis er ude at spise og alle sidder og glor på mig som mor. Jeg har også prøvet at aflede og det har han vist opdaget, for han afledes muligvis kun 1 min og så er han tilbage i skrigeriet.

Jeg syntes bare det er ærgerligt, at nogle folk ser ham som en ”skrige unge” og at nogle mennesker har svært ved, at tackle det. Specielt når hans bedsteforældre passer ham. Han får hele tiden ”nej nej, av av, shhh osv” så jeg savner nogle redskaber jeg kan bruge og som jeg også kan fortælle videre.

Som mor er jeg meget anerkendende og nærværende. Alle følelser er tilladte og jeg sætter ord på hans følelser og jeg kan rumme ham. Jeg læser selv til pædagog, så føler at jeg har meget styr på den gode opdragelse. Men er jeg mon for blød når han skriger? Mangler jeg at træde i karakter og i så fald hvordan? hvad måde kunne være god?

I dag har han været i gæstedagpleje og hun fortalte med det samme, at jeg trådte ind af døren, at han havde været ”hysterisk” og skriger MEGET højt. Det blev jeg vildt ked af at høre. Jeg ser overhovedet ikke min dreng som hysterisk og jeg har egentlig ikke lyst til, at han skal i den gæstedagpleje igen!

Jeg er bare selv frustreret over det skrigeri, for jeg får også ondt i ørene og jeg har bestemt ikke lyst til, at råbe ad ham. Det ved jeg jo godt ikke er god kommunikation eller nogen god rollemodel. Men hvor meget kan jeg forlange at han forstår et nej nu og nogle gode råd til, at tackle det skrigeri. Er det fordi han mangler sproget ?!

Hilsen
den anerkendende mor.

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.

En hård tid

Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?

Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: