Svar: Problemer med middagslur
Kære mor til frisk pige
Tak for dit brev :)
Jeres datter gennemgår en svær periode lige nu og faktisk vil mange forældre opleve at børn i 18-20 måneders alderen har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, ligesom de ofte også sover afbrudt om natten. De kan vågne, græde, nogle gange vågne med skrig (anfald af natteskræk opstår ofte også i denne alder) og kan være rigtigt svære at trøste og svære at få til at sove videre.
Det handler om at hun lige nu begynder at få lidt farefornemmelse. Altså at verden ikke kun er sjov og ballade, men også lidt utryg og farlig. Hun er motorisk stærkere, nu kan f.eks. skubbe sin høje stol foran sig og klatre op - og hun finder ud af, at hun ikke selv kan komme ned. Hun løber hurtigere nu, falder, slår sig osv. Hun oplever modstand fra de andre børn i vuggestuen - at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.
Det er derfor lige nu rigtig svært for hende at koble fra, det er svært at slippe dagen, slippe alle oplevelserne, når hun skal sove og derfor kan hun godt kæmpe mod søvnen - også selvom hun tydeligt er træt og har rigtig meget brug for at sove. Og I skal naturligvis give hende den tryghed og nærhed, som I fornemmer at hun lige nu har behov for, I skal gøre hende tryg, når hun skal sove og berolige hende, når og hvis hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.
Men det er samtidig en rigtig god idé at holde fast i en fast dagsrytme, og præcis som I gør, sørge for et fast stå op tidspunkt om morgenen. Og det lyder meget fint, hvis hun står op allerede kl 6, at i forsøger at putte hende omkring kl 12-12.30 til middagslur.
Det er vigtigt at hun får mange små måltider - morgenmad, mellemmåltid om formiddagen og så en god frokost inden hun skal sove - og faktisk må hun også meget gerne få en kop lun mælk og en banan lige før hun puttes. Det kan give lidt ro og være en god søvnassociation også på sigt.
Har hun en puttebamse, slaskedukke, putteklud eller lignende? Hvis ikke hun har det, så vil det være en rigtig god idé at introducere en sådan nu. Den kan fungerer som substitut for jer og følge hende uanset om hun puttes hjemme eller i vuggestuen og den vil være med til på sigt at give ro. Hun kan styre behovet for den selv og den kan signalere, at nu er det sovetid eller tid til at slappe af.
Det er en god idé at sætte hende i barnevognen og trille hende en tur, når hun er derhjemme - i vuggestuen kan ...
... de umiddelbart godt putte hende uden, men hjemme har hun brug for denne adspredelse og det er godt for hende, hvis I kan hjælpe hende med at få det afbræk i løbet af dagen, som middagsluren giver hende. I må gerne starte med at lade hende sidde op og kikke på verden og så prøve at få hende til at ligge ned og slappe af og tilsidst falde i søvn - nogle gange kan det hjælpe med lidt frugt, en rosinbolle eller lignende i hånden, som hun kan ligge og pille i - det kan virke næsten meditativt og gøre at hun så tilsidst slipper og ikke længere kæmper imod søvnen.
Det er for tidligt at afskaffe middagsluren og når hun endelig falder i søvn, så sover hun tilsyneladende rigtig godt og nogle gange så godt, at I bliver i tvivl om hvorvidt I skal vække hende - og det kan man naturligvis diskutere. For et eller andet sted, skal hun jo have den søvn hun behøver, men hun skal heller ikke bytte rundt på dag og nat og det vil være rigtig fint at sikre, at hun ikke sover længere om dagen end at hun stadig kan puttes til god tid om aftenen. Hvis hun hører til de børn, der ikke sover så meget, så er hendes døgnbehov måske 13 timer og det vil her være rigtig fint at hun f.eks. sover 10 timer fra 20 til 06 og så sover 3 timers middagslur - det vil sige at hvis hun puttes kl 12-12.30, så vil det være okay at I vækker hende 15-15.30, hvis ikke hun vågner af sig selv ...
Modsat synes jeg også at hun skal have lov til at tage 3 timers middagslur, hvis hun nogle nætter kun sover fra 22 til 06, netop for stadig at få søvn nok og komme igennem søvnen forskellige dele. Er hun generelt meget svær at få til at sove før om aftenen, så skal I forsøge at ændre lidt på hendes rytme, men dette skal gøres ved at putte hende sent til at starte med og så flytte puttetidspunktet gradvist frem og derved også afkorte dagssøvnen - ikke ved at afkorte dagssøvnen for meget, for det kan hun ikke holde til og det ændrer ikke noget for jer på sigt, det giver kun ekstra uro i hendes indre rytme...
Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, - det lyder for mig umiddelbart som en periode I skal igennem og derfor som noget der vil ændre sig igen ... Derfor er det godt, hvis I lige nu kan prøve at holde fast i de faste stå op tidspunkter og puttetidspunkter, så hendes rytme ikke får lov til at variere alt for meget, men hjælpes til at give hende den søvn, som hun i forhold til sin alder, har behov for. Der sker ikke noget ved, at hun i en periode sover lidt mindre end det udregnede behov, men det vil være rigtig godt at arbejde på, at hun igen får lidt mere søvn, når denne urolige periode er overstået og her vil de faste rutiner hjælpe jer :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











