Annonce

Annonce

Svar: Søvn og mælkeindtag i overgangsperioden


11. september 2013

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Anne Louise

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål - jeg skal forsøge at besvare dem alle så godt som muligt :)

Vores døgn er opdelt i lyse og i mørke timer, og vi er sådan indrettet, at vi så vidt muligt er vågne, når det er lyst og sover når det er mørkt. Det er vores indre ur, der styrer dette, det der også hedder vores cirkadiske rytme.

Hos os voksne kører det indre ur ret godt, men hos små børn skal det hjælpes lidt på vej og vi skal hjælpe vores børn med at kende forskel på nat og dag, ligesom de skal lære at dagen er inddelt i vågne og aktive perioder og perioder, hvor de sover og får fornyet energi. Det kommer stille og roligt hen af vejen og med den alder jeres datter har nu, er det som du forsøger, rigtig fint at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt (og nogle gange fire, hvis hendes lure er meget korte). Og ja - det er en rigtig god idé at arbejde på at mindst en af lurene er en længere lur - gerne mere end 1.5 times varighed - også selvom det betyder at I skal vugge hende, trille hende, lægge jer sammen med hende eller lignende, for at holde hende sovende. Det er lige nu vigtigere at prioritere at hun får en længere lur, fordi det er vigtigt at hun kommer igennem søvnens forskellige stadier og dermed sover godt - end om hun vænner sig til at skulle trilles for at sove.

Når hun har lært at sove en længere lur og føler behov for dette, fordi hendes indre ur har indstillet sig på dette, så kan du lettere vænne hende fra at blive trillet. Dette kan du gøre ved at du putter hende i barnevognen og triller hende lidt, men hvis hun er stille, så holder du vognen stille, hvis hun så siger noget, så triller du lidt igen og når hun atter er stille, så holder du vognen stille. Ved på den måde at trille, holde pause, trille igen osv. efter hvorvidt hun klynker eller ligger stille, så kan du lære hende at vognen ikke behøver være i bevægelse hele tiden.

Og du behøver ikke bekymre dig om institutionstart allerede nu - er der ikke flere måneder til? Der sker store ændringer med både hendes udvikling og dermed også hendes søvn, så ingen grund til at tage bekymringerne på forskud :)

De fleste børn vil i din datters alder have behov for ca 15 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan at de sover f.eks. 10 timer om natten og 5 timer i løbet af dagen. Og hvis jeres datter kan sove 6 timer om dagen, så må hun således gerne have en nattesøvn på kun 9 timer - det ændrer sig igen i takt med at hun bliver ældr. Det kan også være at hun vil sove 4 timer i løbet af dagen og derfor have brug for ca 11 timers nattesøvn og det er naturligvis også helt okay.

Hos børn i denne alder vil nattesøvnen ofte ikke være så lang - og de går ofte sent i seng. Mange børn sover en ekstra lur om aftenen måske omkring kl 19 og er derfor ikke parate til at komme i seng før kl. er 22. Og man skal ikke være urolige for dette - det hører alderen til og det ændrer sig igen, ofte omkring 6 måneders alderen. Der er altså tale om ...


Annonce

... en periode.

Jeres datter må gerne sove lur ved 17.30 tiden, hvis dette tidspunkt passer hende bedst - det kan måske give jer lidt ro til aftensmaden og det kan I nyde lige nu er muligt :) Og det vil i givet fald være helt naturligt at hun så først er parat til at sove kl 21 og derfor behøver I ikke begynde med putning allerede kl 20 - det er helt fint, at lade hende være vågen om aftenen, pludre med hende i stuen, tumle lidt med hende osv. og så putte hende, når hun igen viser sig parat - mælk, skiftning og mælk igen og så er det godnat :)

Og det er bestemt ikke dumt at du prøver at amme hende tidlig morgen og på den måde forsøger at holde hende sovende, så dagen starter lidt senere - med mindre du er morgenmenneske og synes det er super dejligt, hvis I står op kl 6.15, for så kan du naturligvis gøre det. Men ellers er det rigtig fint at du tager hende over til dig, amer hende og på den måde strækker tiden lidt, så I måske kan vente med at starte dagen til kl er 7 :)

Hendes behov for at være vågen og mere aktiv i sine vågne perioder stiger i takt med alderen og hendes behov for søvn ændrer sig naturligt også. Hun vil derfor naturligt i løbet af de næste måneder begynde at kunne være vågen i lidt længere tid før hun puttes og vil også ændre søvnvaner, så hun sandsynligvis begynder at sove lidt mere sammenhængende i løbet af dagen. Samtidig vil hun i 4-6 måneders alderen, som du nævner, jo stille og roligt skulle igang med lidt skemad og det vil også få betydning for hele dagens rytme og dermed også i forhold til hendes søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tiden arbejder på den måde for jer og stille og roligt vil hun naturligt begynde at sove mindre om dagen og sove en længere nattesøvn - det er ikke noget I kan ændre på lige nu, det kommer gradvist :)

Når I starter med skemad, så vil det være en rigtig god idé at starte om dagen og ikke om aftenen. Jeg vil foreslå at starte f.eks. til frokost med lidt smagsprøver af grød og så giver I mælk som I plejer inden hun skal sove. Til at begynde med så vil skemaden kun være smagsprøver og det kommer ud over den vanlige mængde mælk. Hendes mælkeindtag skal altså ikke nedsættes, men skemaden skal supplere den mængde mælk hun plejer at drikke. Det vil derfor også være en rigtig god idé at forsøge at skabe en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner og får mælk inden hun skal sove, for på den måde at skabe plads i maven til begge dele :)

Det er faktisk først i 7 måneders alderen at skemaden begynder at erstatte et måltid indtil da vil det være rigtig godt, at hun stadig får den mængde mælk som hun plejer at få og suppleres med skemad :)

Jeg vil anbefale dig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad" - i den guides du igennem de første smagsprøver og måned for måned frem til din datter er 18 måneder gammel. Der er opskrifter, dagsplaner osv. og et leksikon, hvor du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad hun må få :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce