Svar: Vågner om natten - 11 mdr.

---

Kære Pia

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der sker, som du selv nævner, rigtig meget for jeres dreng lige nu og det er derfor helt naturligt at han søger især mor rigtig meget, ligesom det er helt naturligt at han har svært ved at sove om natten og har brug for beroligelse, stillingsskift, trøst osv.

Du fortæller at han er ved at lære at gå og det er super flot. Samtidig er han begyndt i dagpleje, ser derfor ikke hverken mor eller far så meget mere og han har også en alder, hvor han naturligt ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan heller ikke forholde sig til tid, så han ved ikke, når I går om I er væk i 5 minutter eller i 5 timer. Han møder mange nye børn, nye rutiner, nye voksne, - alt er nyt i hverdagen og alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i søvne og derfor drømmer han ekstra meget i øjeblikket. Og når han drømmer, så sover han uroligt, kan ligge og klynke, smågræde, nogle gange også grine i søvne. Han kan have en motorisk rastløshed, hvor han ikke kan finde ro, sparker, virrer med hovedet, slår ud med armene, triller rundt, skubber sig op i sengens hjørne, rejse sig osv. alt sammen imens han sover.

Hos mange børn oplever man især denne periode i 8-10 måneders alderen, hvor barnet ofte begynder at kravle og igen i 13-14 måneders alderen hvor barnet begynder at gå - og hos jer lyder det faktisk som om at I lige nu måske har lidt af de sammen ting inde over, som man ofte ser efter 1 års alderen. Lad os derfor håbe at han går lidt lettere gennem næste periode ...:)

I disse perioder, hvor barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, vil barnet ofte protestere over at skulle sove og vil også vågne op i løbet af natten. Barnet vil klynge sig til forældrene, græder når man går og vil tydeligt ikke ligge alene og har svært ved at ligge for sig selv, det er vigtigt at kunne se mor og far, mærke at I er der. Det handler alt sammen om det store udviklingsspring han gennemgår.

Man kan tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor barnet på den ene side søger væk fra forældrene og på den anden side også klynger sig ekstra meget. Og det er nødvendigt. Barnet har brug for at klynge sig, barnet har brug for at føle sig ekstra tilknyttet mor eller far for at kunne separere sig. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er tilknyttet til og netop når han skal sove, netop når han skal give slip på dagen og alle dagens oplevelser, sige farvel til det hele, netop der søger han så især mor ekstra meget. Behovet for tæt fysisk kontakt og vished om at I er der for ham er derfor ekstra stort lige nu.

Så hvad kan I gøre - for det første sige til jer selv at der er tale om en periode og at det bliver bedre igen. Og så derudover prøve at holde fast i nogle af de gode rutiner I allerede har fået skabt. Det at han nu bliver mere bevidst kan nemligt godt gøre at han lettere får nye vaner, som måske ikke er så hensigtsmæssige på sigt. Derfor er det udmærket at forsøge at holde fast i det, som I oplever umiddelbart fungerer.

I skal derfor overveje om det lige nu vil være bedre for jer alle at han sover i soveværelset, men i sin egen seng. Det kan være en idé at fjerne den ene side af ...

---

---

... tremmesengen og koble hans seng sammen med jeres. På den måde kan han ligge i egen seng og I kan være lige ved siden af ham, holde ham i hånden, lade ham mærke jer osv. og han kan også kravle ud og putte sig ind til jer, hvis det er det han har behov for, men udgangspunktet er at han sover i egen seng koblet til jeres.

I kan også, som I har forsøgt, prøve med en madras på børneværelset. Det kan have den fordel at han lærer at blive i værelset om natten og ikke fornemmer at komme ud og ind til jer i soveværelset, men stadig kan han dog godt have behov for at komme op og over på madrassen at ligge, fordi han netop lige nu har brug for at mærke jer for at kunne sove.

De gode ting I allerede gør, er f.eks. at holde fast i at han puttes i egen seng til natten, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Det er på samme måde rigtig godt at sikre at han ikke er sulten og han må, med den alder han har meget gerne stadig få en flaske. Det er helt fint. Stille og roligt kan den gå over til at blive en kop lun mælk og derefter måske lidt vand - men lige nu er en flaske med mælk helt fint som en fast del af hans putteritual. Faktisk må han godt få 2 flasker i døgnet, hvis ha har brug for det. Efter 1 års alderen kan så skæres ned til 1 flaske og i løbet af et par måneder kan sidste flaske så trappes helt ud.

Derudover kan det være en rigtig god idé i en periode at give ham et bad om aftenen. Det kan hjælpe ham til større fysisk ro, men det kræver at badet ligger mindst en time før putning. Det vil også være en rigtig god idé at give ham en godnatgrød, som en del af putteritualet. Det giver god ro i maven og det forbereder ham på at nu er det sengetid, det er hyggeligt og stille og roligt får det også flaskerne til at fylde mindre :) En rytme om aftenen kan således være, at I spiser aftensmad kl 18, derefter kommer han i bad, frotteres godt i håndklædet, smørres med creme, får nattøj på, tilbydes en godnatgrød i køkkenet måske kl 19.30, sammen med vand eller mælk af kop, tilbydes flaske og puttes til natten ca kl 19.45-20.

---

---

Derudover tænker jeg at det vil være en rigtig god idé, hvis I kunne begynde at introducere en putteklud, puttebamse, slaskedukke eller lignende. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de bevidst tager en sådan til sig, men det er okay at forsøge med dette nu. Fordelen ved en puttebamse, klud osv. er at han selv kan finde den i søvne og trøste sig med den, når han har behov - han styrer selv behovet, hvilket han jo ikke kan med jer. Og den kan følge ham, netop når I ikke er der. Den kan give ham ro og tryghed og trøst, når han passes af andre, sover i dagplejen osv.

Det vil også være en rigtig god idé at bruge beroligende ord som ssh-ssh eller ssåå-ssåå, fordi de stille og roligt kan siges på afstand. Så når han har sine små opvågninger om natten, så kan I fra jeres seng eller fra madrassen på gulvet sige disse små ord, han hører at I er der, alt er som da han faldt i søvn og så kan han igen sove videre tryg. Det kan således gøre, at I ikke behøver stige ud af sengen igen og igen, men kan være hvor I er :)

Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre :)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---