Annonce

Annonce

Brev:

Mange opvågninger hver nat


1. september 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Mange opvågninger hver nat

Kære Helen

Jeg håber at du kan hjælpe os.

Vi har en skøn lille søn på 3 måneder, som holder os vågne om natten. Lige siden han blev født har han sovet ekstremt dårligt om natten, forstået på den måde at han har virkelig mange opvågninger hele natten igennem.

Vi begyndte at give ham en flaske til natten da han var 1,5 måned, hvilket gjorde at han i første stræk godt kunne sove 4 timer i træk. Denne effekt er dog stille og roligt aftaget igen, og nu synes vi ikke rigtig at flasken hjælper på vores (!) søvnproblem. For den lille fis har det tilsyneladende fint med den måde søvnen foregår på. Han er en glad og smilende dreng, er stort set aldrig pylret eller ked, og virker generelt som om han trives. Men vi er efterhånden ved at være lidt trætte, og synes at vi har prøvet lidt af hvert uden synderlig effekt.

Han sover i en tremmeseng lige ved siden af vores seng, og har indtil for nyligt sovet i liften, men er nu blevet for lang. Vi har forsøgt at lade ham sove i voksiposen, stramt svøbt i et tæppe, og i vores seng, men der er ingen forskel på antallet af opvågninger.

Når han vågner kan det nogen gange lykkes at få ham til at sove videre ved at give ham sutten. Men det er som regel kun indtil der er gået ca 2 t siden sidste amning. Hvis der er gået længere tid, vil han ikke falde i søvn medmindre jeg ammer, eller han løftes op og vugges i søvn i armene. Hvis han vugges i søvn på denne måde sover han dog sjældent ret længe herefter, og vågner meget let hvis vi fx vender os og dynen knitrer lidt. Derfor har jeg siden hans fødsel stort set ammet hver 2. time hver nat, da det er den hurtigste og mest stilfærdige måde at få ham videre i søvnen. Det skal lige siges at han aldrig vågner og græder, men hvis han ikke vil have sutten, brokker han sig indtil han tages op, og begynder at græde hvis vi forsøger at få ham til at blive liggende med nus, schh-lyde og lignende.

De sidste to uger har jeg forsøgt kun at amme hver 3. time efter kl 24, med henblik på at lære ham at han ikke nødvendigvis skal have mad for at sove videre, men der har ikke været nogen ændring overhovedet - han vågner stadig lige ofte. Vi har også prøvet at lade far tage sig af ham når han vågner, men her bliver han ofte meget ked af det, og kan til sidst kun trøstes med amning.

Jeg synes at han som regel spiser ok når han vågner, men det er lidt med forskel. Om morgenen vil han gerne meget tidligt op, og har generelt flere opvågninger efter kl 4. Her er amning ofte den eneste mulighed for at få ham til at sove videre, og nogle morgener ammer jeg både kl 4, 5 og 6 i er forsøg på at få ham til at sove. Han vil ofte op kl 5....

Her kommer lige et indblik i hvordan vores dag og nat som regel ser ud.

05.30: Vi står op.
07.30-08.30: Sover første lur.
10.00-12.00: Sover anden lur.
14.00-15.00: Sover tredje lur.
17.00-18.00: Sover fjerde lur.
19.30: vi gør klar til natten med bad og ...


Annonce

... flaske.
20-20.30: Sover.
22.00: vågner - får sutten og sover videre.
24.00: Vågner og ammer
01.20: Vågner- får sutten (jeg holder den i munden på ham) og sover videre med lidt besvær.
02.10: Vågner. Ligger uroligt og vil ikke tage sutten. Bliver mere og mere urolig og han må til sidst rokkes til ro i armene.
03.00: Vågner og ammer
04.20: Vågner - får sutten (jeg holder den i munden på ham) og sover videre med lidt besvær.
04.50: Vågner - kommer over i sengen og ammes i søvn.
05.20: Vågner. Jeg forsøger at amme ham i søvn igen, men der er ikke noget at gøre - han er frisk og vil op. ;)

Om dagen ammer jeg som regel når han vågner fra en lur og lige inden han skal sove. Han har også svært ved at sove lange lure om dagen. Han vågner som regel efter enten 45 eller 1 t og 15 min, og hvis vi er hjemme lægger jeg mig som regel med ham i sengen til middag, så jeg kan amme når han vågner og således få ham til at sove videre. Hvis han tages op, vil han også gerne sove videre i armene på os. Han gider ikke tage sutten om dagen, kun lige når han lægges til at sove. Han falder altid selv i søvn i sengen om dagen, og også om aftenen når han puttes. Når jeg ammer om natten falder han i søvn ved brystet. De gange hvor han rokkes i søvn i armene om natten forsøger vi at lægge ham lige inden han falder i søvn, men det lykkes ikke altid. (det er mørkt så det er svært at se hvornår det er tid). Nogle gange må det gentages et par gange før det lykkes.

Jeg håber sådan på at du kan give et par gode råd til hvordan vi kan arbejde på ar få en lidt mere sammenhængende nattesøvn, for jeg synes efterhånden vi har prøvet alt muligt uden held. Og siden fødslen har vi ventet på at det skulle blive bedre, og har hele tiden fået af vide at "når han bliver 1 måned ældre, så skal det nok komme". Men det tror jeg ikke helt på længere. Selvfølgelig skal tiden nok arbejde for os, men vi kunne virkelig godt tænke os at der snart begyndte at ske noget.

Mange hilsener
fra en mor der længes efter lidt søvn

PS: Jeg fik vist ikke skrevet at jeg har rigeligt med mælk, og min søn er godt i stand og har fulgt sin egen vækstkurve (over gennemsnittet) siden fødslen.
Når jeg ammer, giver jeg kun fra et bryst ad gangen, da han ikke kan have mere i maven. Han har siden fødslen gylpet meget, og efter hver amning kommer der oftest en ordentlig skylle retur, så jeg har fornemmelsen af at han får rigeligt, og endda har lidt svært ved at mærke hvornår han skal stoppe.

Om natten får han også kun 1 bryst ad gangen, og her gylper han som oftest ikke, fordi han jo ligger og er helt afslappet. Men hvis jeg både ammer kl 24, 02, 04, 05 for at få ham videre i søvnen, så er han så fyldt op, at det løber over. Så det jeg prøver at sige er, at jeg bestemt ikke tror at han vågner om natten fordi han er sulten. Og igennem hele dagen får han alt hvad han kan spise, så han burde jo også være fyldt godt op til natten.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce