Svar: Belønning

---

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Først - så er jeg rigtig glad for at have fulgt med i jeres familie gennem flere år, og jeg ved at I er rigtig gode forældre. I vil jeres børn det bedste og gør jer rigtig mange gode overvejelser omkring deres opvækst, trivsel og udvikling. Så egentlig tror jeg ikke at I skælder meget ud, jeg tænker blot, at I måske i en periode skal prøve at fokusere på alt det gode jeres ældste dreng gør, alt det I gerne vil have mere af. For når man har to drenge, der let kommer i konflikt, så bliver fokus ofte på at "nu er der ballade igen" og det er næsten ikke til at holde ud - for vi vil jo så gerne hygge os sammen, og vi voksne har jo ofte glædet os til at nu kan vi endelig være sammen alle sammen og have det rart - og så er det bare ikke rart, fordi børnene hele tiden har konflikter...

Og naturligvis skal I sætte grænser og have regler. Regler er vigtige, for de giver også retfærdighed mellem søskende og naturligvis skal storebror stoppes, når og hvis han bevidst gør noget, som gør ondt på lillebror.

Prøv at spørge storebror, hvad der skal til, for at han begynder at høre efter - prøv at tale med ham på et tidspunkt, hvor der er ro på og hvor I tænker det kan lade sig gøre at tage en lille snak om, hvordan I har det hos jer. I kan godt prøve at tale med ham om, hvad han selv synes vil være "rimelig straf", hvis man ikke opfører sig ordenligt - og hvordan det også skal fungerer med modsatte fortegn, hvad hvis han synes at I voksne ikke opfører jer pænt...? Faktisk kan fireårige være ret gode til at sætte ord på disse ting og nogle gange kan det hjælpe at spørge ind til, hvorfor de er "Rasmus modsat" og hvordan alle kan finde ud af at være sammen på en hyggelig måde.

Og ja - belønning kan nogle gange være en god idé og andre gange ikke. For nogle børn virker det motiverende, hvis man kan samle på "stjerner" eller andet og det så til sidst udløser en tur i biografen eller lignende. For andre børn bliver det hurtigt til "hvad får jeg får det?" eller "får jeg så en stjerne?" og hvor de så pludselig ikke kan hjælpe eller deltage i familien uden at få noget for det - hvor jeg jo et eller andet sted synes man skal hjælpe ...

---

---

... hinanden fordi man er familie...

Så belønningssystemet afhænger af, hvad det er der er tale om, hvad det er han skal gøre og hvad han får ...

For en fireårig, så vil det være meget svært at forholde sig til at man får "slik på lørdag", hvis man har opførst sig pænt om tirsdagen ... og hvad så hvis man onsdag gjorde noget forkert, mister man så slikket om lørdagen eller...?:)

En belønning skal helst falde med det samme - f.eks. en stjerne der sættes på et stykke papir, en mønt der kommes i en sparegris eller hvad I nu kan finde på. Barnet skal selv kunne finde klistermærket, sætte det på papiret osv. så det at samle på stjerner er en del af målet. Og når hele papiret er fyldt, så udløser det noget, som barnet gerne vil have.

---

---

Men når det er sagt, så tænker jeg også at belønning jo også er at blive set - og at det ikke nødvendigvis handler om at få gaver eller andet, men om at vi husker at sige "hvor er det dejligt, når du hjælper mig" eller "jeg nyder sådan at lave det her sammen med dig" eller "jeg bliver så glad, når vi to..." osv.

Og nogle gange, så tænker jeg også at vi kan hjælpe vores børn med at fokusere på de ting, som ligger længere fremme tidsmæssigt - og ikke det vil skal lige nu. Faktisk kan det nogle gange være rigtig godt f.eks. at sige "hvis du skynder dig at børste tænder, så kan du nå at få godnathistorie" eller det kan være "hvis du spiser lidt af din kartoffel, så kan du få en frikadelle mere". Og i princippet kan I sagtens bruge det på de ting du fortæller ofte giver udfordringer i jeres hverdag - I kan f.eks. godt sige "hvis du skynder dig med tøjet, så kan vi nå at spise morgenmad sammen", "hvis vi lige hjælper hinanden med oprydningen, så kan vi spise bagefter". Belønningen kan altså nogle gange sagtens være noget der alligevel skal ske eller noget, som barnet gerne vil - f.eks. have en frikadelle mere, men barnet skal lige gøre en lille ting først, så kan det blive som barnet gerne vil. Og det er langt bedre at formulere tingene på denne måde, det gør hverdagen meget lettere for mange og en stor del af konflikterne kan undgås.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---