Svar: Hører ikke efter og slår/sparker

---

Kære Mette

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Der er rigtig mange ting som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig. Det er dog et meget stort emne - opdragelse, søskendejalousi, som der er skrevet flere bøger om og derfor svært at komme helt i bunden i et brevkassesvar, men lidt overvejelser får du med fra mig og derudover vil jeg anbefale dig et par bøger.

Jeres dreng er nu fire år - en rigtig skøn alder, men også en udfordrende alder. Man siger normalt at det især er i 1-3 års alderen at børn udfordrer - det er i den alder de virkelig danner deres selv, udvikler selvstændighed og dermed prøver grænser. Og selvom jeres dreng nu, hvor han er fire år, har gode sociale færdigheder, sprogligt er rigtig godt med, kan udtrykke flere af sine følelser osv. ja så er der stadig også nogle gange "stormvejr og massiv modstand".

Som udgangspunkt er det lettere at forebygge hans vrede, hans ked af det hed, hans frustrationer end det er at styre hans følelser og en afgørende faktor for en fireårig, er at han skal føle sig betydningsfuld. Når man er 4 år gammel, så har man rigtig meget behov for at vide, at man er noget særligt og at man har en vigtig rolle i familien - og man skal have dette både i form af ord, men også ved at få tildelt opgaver og få lidt ansvar.

Jeres dreng søger naturligt anerkendelse i ting han mestrer "se hvor højt jeg kan hoppe?!", "se hvor hurtigt jeg kan cykle?!", "se mig balancere?!", "se min tegning .. vil du ha den?!" osv.

Han har glæde af at blive spurgt og I skal give ham små valg, så han føler at hans mening tæller og så det han siger og det han mener har værdi. Det kan f.eks. være "vil du have børstet tænder eller ha nattøj på først?", "vil du hjælpe mig med bordet eller med at skære grøntsager ud?"...

Det kan være en rigtig god idé nogle gange at lave en afledningsmanøvre. Det handler ikke om at du er konfliktsky men i stedet om at få minimeret konflikterne, for det er bedst for alle. Så når du kan mærke, at det trækker op til en konflikt, så sig f.eks. "jeg kan mærke at vi trænger til lidt frisk luft, kom lad os gå ud" eller "skal vi ikke lige tage en pause, henter du bogen om xx, så læser vi den" eller lignende.

Humor er rigtig godt - netop i 4 års alderen får børn masser af humor og at gøre en situation fjollet og til at grine af, kan også ofte være en god måde at komme videre på og få afledt ham og glemme en konflikt.

Og så skal du være meget opmærksom på, hvor meget I skælder ud hjemme hos jer. Der er stor rivalisering mellem jeres drenge - storebror er naturligt nogle gange træt af lillebror og lillebror fylder naturligt en del. Og ofte er det storebror der ...

---

---

... bliver bedt om at trække sig - han kan gå på værelset, eller lege i sofaen - det er storebror der skal flytte sig, det er storebror der skal tage hensyn og give plads og lillebror, der får lov til at være ... Og det er naturligt rigtig hårdt.

Det er også storebror der får skæld ud, når han så bliver sur og synes det hele er for meget - netop fordi han jo er "den store dreng". Og jeg tænker, at I skal være opmærksomme på, hvor meget I egentlig skælder storebror ud.

Når han går over stregen f.eks. sparker eller slår, så skal han naturligvis have at vide, at det ikke er okay. Det er vigtigt og helt fint, at I har visse regler der skal følges, regler er også med til at give retfærdighed og det er netop vigtigt mellem søskende. Men måske skælder I for meget ud ...

Og måske giver I ham også skylden over at I bliver sure og skælder ud. Det er rigtig vigtigt at I ikke råber højt, bliver sure og skælder ud - og når I så siger undskyld bagefter siger "jeg bliver sur, når du ikke gør som jeg siger" eller lignende. For det er faktisk ikke jeres drengs skyld at I reagerer som I gør. I er ansvarlige for at reagere på en hensigtsmæssig måde og det er ikke hans skyld, hvis I bliver vrede. Det er vigtigt at han ikke føler sig forkert - det er ikke ham, der er forkert, men måden han nogle gange reagerer på, som er forkert. Det er meget vigtigt i forhold til hans selvværd.

Børn bruger os som et spejl og de lærer af det vi gør og derfor skal I også selv opføre jer på en måde, som I forventer af ham. Hvis I råber og skælder ud, ja så vil han naturligt også råbe og skælde ud. Han kan meget hurtigt komme til at føle at alt er hans skyld, at han ikke kan gøre noget godt nok, at alt hvad han gør er forkert og det vil naturligt pirke til den konkurrence der naturligt er i forhold til lillebror - som jo aldrig gør noget forkert ...

---

---

Når bør ikke hører efter eller når de ignorerer hvad vi siger, så er det ofte fordi de bliver for meget skældt ud og de ved ikke, hvad ben de skal stå på. Derfor er det ofte en rigtig god idé, at starte med at se indad - se på sig selv, se på hvordan I som voksne selv reagere, hvordan I kommunikerer. Det er ofte en rigtig god idé at spørge ind til, hvad der sker i situationen, og ikke starte med at kritisere. Øve sig i at spørge ham, få ham til at sætte ord på i stedet for at I bestemmer, hvordan tingene skal være, som nok er en følelse han ofte har...

Jeg vil anbefale dig følgende bøger:

Fantastiske forældre, af Margot Sunderland
Glade børn med højt selvværd, af Dan Svarre
Skæld mindre ud, af Erik Sigsgaard
Drop Opdragelsen, af Fie Hørby

Og mange flere - en tur på biblioteket vil være en god idé :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---