Annonce

Annonce

Brev:

Vågner hver time hver nat! (brev 4)


14. august 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Vågner hver time hver nat! (brev 4)

Hej Helen.

Jeg håber, at du har haft en god sommer, og har nydt det dejlige danske sommervejr.

Her har vi stadig mange gode skridt i den rigtige retning. Fx klarede Baby-T en tur 2 uger i sommerhus med mig hos Mormor og Morfar uden at der kom rod i nat- og dagsrutinerne.

Han er lige blevet 8 måneder, og vi arbejder med at køre mere og mere af vores mad ind i dagsplanen. Lige nu kører vi med en dagsplan, der ser således ud:

Kl. 05.00: Ammes og sover lidt videre
Mlm kl. 06.00/07.00: Vågner og står op
Kl. 07.30: Havregrød med frugt el. frugtmos, jerndråber og vand af kop
Kl. 09.15: 1/2 bolle med smør, frisk frugt, frugtmos, d-dråber og vand af kop
Kl. 10.00: Puttes til formiddagslur i vognen
Kl. 12.15: Grønsagsmos, rugbrødshapser med forskelligt smørbart pålæg, hjemmeskåret ostehaps og vand af kop
Kl. 13.50: Ammes rigtig godt af begge bryster og puttes til eftermiddagslur enten i tremmesengen eller i vognen
Kl. 16.15: 1/2 bolle med smør og ost eller rugbrødshapser med advokado, hertil frisk frugt, frugtmos og vand af kop
Kl. 18.15: Med udgangspunkt i vores mad - noget i hapser, noget på ske og noget i hånden. Hertil grønsagsmos og vand i kop
Kl. 19.15: I bad og derefter nattøj på
Kl. 19.45: Putteritual: finde tandbørsten, lukke vinduet, rulle gardinet ned, børste tænder, synge 3 sange med håndfagter, få putteklud og -bamse, synge 2 sange med faste klem over kroppen og ammes liggende
Mlm kl. 20.15/20.30: Falder i søvn i tremmesengen
Kl. 23.00: Vågner og bliver ammet ca. 15 min.

Mellem kl. 23.00 og 05.00 vågner Baby-T 2 gange, hvor jeg ikke kan hjælpe ham videre i søvnen, og ammer ham liggende ca. 5-10 min. Og det skal lige tilføjes, at jeg i denne periode er oppe 3-6 gang for at hjælpe ham, når han ligger uroligt, forsøger at kravle, har arm/ben ude mlm tremmerne eller ligger i en stilling, som han ikke komme ud af.

Gennem den måned, der er gået siden mit sidste brev er der altså rigtig mange ting, der bare kører derud ad. Mad, mad-tidspunker og introduktion af mere familiemad er bare et hit, og Baby-T er bare så god til det. Jeg har fået lært at amme fra begge bryster med Baby-T liggende på samme side, så nu ligger han kun i sin tremmeseng (spændt fast på vores seng) og sover. Så jeg og hans Far har endelig fået plads til at sove godt igen.

Så ja, det er blevet meget bedre. Men jeg er stadig meget træt. Og i den forbindelse har jeg en række spørgsmål til, hvordan jeg kommer videre herfra.

1: Middagslure!
Da Baby-T var 6 måneder, og vi lige var begyndt at følge dine dagsplaner, gik han fra at sove powernaps på ca. 20 min til at sove halvanden til 2 timer til for- og eftermiddagslur. Men nu begynder det at drille lidt igen.

Hvis jeg putter ham i sengen vågner han efter 40 min, og jeg kan ikke få ham til at sove videre. Putter jeg ham i vognen, så kan jeg få ham til at sove halvanden time, hvis jeg går med ham. Alternativt putter jeg ham i vognen, går til han falder i søvn (ca. 10 min), stiller ham i gården, sætter mig ved siden af. Når han efter 40 min sover let, så vugger jeg ham eller går lidt med ham. På denne måde kan jeg også få ham til at sove halvanden time.

- Hvordan får jeg ham til at sove længere end 40 min, når han ligger i tremmesengen - uden at amme ham?
- Og jeg er i tvivl, om jeg skal kæmpe kampen hver gang eller lade ham sove de 40 min, som han sover af sig selv?
- Det fortæller mig også, at han stadig er afhængig af bevægelse i vognen for at komme videre i søvnen. Det tænker jeg, at det er et problem, når han skal starte i institution om små 3 mdr - pædagogerne har jo ikke tid til at stå og vugge ham :( Så hvordan kommer jeg videre herfra?
- Endelig er jeg også i tvivl, for lige nu putter jeg ham jo næsten hver dag både til for- og eftermiddagslur i vognen, det vil altså sige at jeg selv er ret meget ude hver dag - for at få ham til at sove så meget som muligt. Det var okay, da solen skinnede, men nu hvor det regner, så er det faktisk ret hård, koldt og trist. Plus jeg intet får nået i løbet af dagen, og jeg kan jo heller ikke tage en lur med ham. Har du nogen ideer her?

2: Natamning!
Ja siden jeg ammede hver time hver nat er der jo sket kæmpe fremskridt, men 4 amninger pr nat for en stor basse på 8 ...


Annonce

... måneder er stadig for meget. Jeg er klar over, at du vil sige, at det skal skæres endnu mere ned. Men fremskridtene er gået i stå, og vi er ligesom strandet her ved de 4 amninger pr nat.
- Så jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre, for at fortsætte i den rigtige retning?

Jeg er klar over, at mange oplever soveproblemer ved 8-9 måneders alderen pga. den store udvikling, som de små gennemgår i denne periode. Og som jeg skrev tidligere, så kan jeg 2 ud af 3 gange hjælpe ham videre i søvnen uden at amme.
- Er det i virkeligheden ganske godt eller?

Lige nu falder han jo i søvn hver aften ved, at jeg ammer ham liggende. Jeg har flere gange - hvor jeg kan se, at han er virkelig virkelig træt - forsøg at synge videre og videre for at se, om han falder i søvn af sig selv. Men det er desværre endnu aldrig sket, Baby-T klynger, gnider sig i øjnene, gaber og gør alle tegn på, at han er lige ved at falde i søvn, men overgiver sig aldrig, før han får brystet i munden (det samme glæder middagslur).
- Så hvordan er det nu lige, at vi kommer videre fra at falde i søvn ammende liggende til at han lærer at falde i søvn selv?

Baby-T finder rigtig meget tryghed, ro og sover længere, når vi ligger i en slags omvendt ske - jeg ligger på siden med benene i en 90 graders vinkel og Baby-T ligger med front mod mig med hoved i min armhule og benene ind mod mig langs mine ben. Vi snakker altså, at han sover flere timer i træk uden at vågne, når han får lov at sove på denne måde. Men det er hårdt for mig, og jeg bliver øm/stiv i nakke og krop af at ligge sådan.
- Så er det en god idé at lade ham ligge sådan for at få ham til at sove længere eller?

3: Grød og godnatgrød!
Siden Baby-T blev 6 måneder har vi givet ham havregrød til morgenmad (næsten) hver morgen. Men han kan ikke lide det! Han spiser ca. 3 skefulde, også kan vi ikke lokke mere i ham. Vi prøvet med al slags frugt - både frisk, som mos og kogt med i grøden. Vi har tænkt, at vi ville blive ved med at prøve, og at han over tid ville begynde at kunne lide - eller i hvert fald spise - det. Men her på vej mod 3 mdr senere spiser han stadig ikke mere end et par skefulde. Vi har også prøvet andre slags grød, som hirsemel, hirseflager, majsmel, quinoamel, boghvedemel, boghvedeflager, havregryn uden gluten, øllebrød og så videre. Men han spiser ikke noget af det. Jeg tænker, at det måske er konsistensen, han ikke bryder sig om. Jeg har prøvet at give ham rugbrødshapser med advokadomos om morgenen for at se, om han vil spise det - og det ryger ned rup og stup.
- Så jeg vil i den forbindelse høre dig, om vi skal fortsætte med at give ham grød (havregrød) til morgen mad eller om vi skal give ham noget alternativt, så han rent faktisk får noget mad om morgenen?

I dit sidste brev foreslog du, at vi kunne give Baby-T en natflaske kl. 23.00 med MME eller tynd vælling for at mætte ham til at sove længere om natten. Det er en rigtig god ide, og jeg tror også, at det ville hjælpe ham til at sove bedre at få noget kl. 23.00, der mætter mere end mit mælk. Men Baby-T kan ikke drikke af flaske, jeg har købt flere forskellige mærker, og senest har jeg købt en tudkop med tanken om, at han måske kunne drikke af den - men nej, han bider i flaskernes suttedel og griner, når der tilfældigvis kommer noget derud af ved hans bideri. Han har heller aldrig brugt sut, han har dog masser af sutter af forskellige størrelser og slags, men han leger kun med dem og bider i dem. Baby-T har aldrig villet sutte på andet end mine bryster. Du har også skrevet om, at vi omkring 9 mdr kan give godnatgrød omkring kl. 23.00. Men dukker igen problemer op, nemlig at Baby-T heller ikke spiser grød.
- Så har du måske en ide til, hvad vi kan gøre her?
- Kan vi give MME eller vælling i en alm. kop, som han kan finde ud af at drikke af?
- Kan vi give ham grønsagsmos eller rugbrødshapser, som han godt kan lide til godnatgrød?
- Og hvordan giver vi godnatgrød rent praktisk - er det op ad sengen, over i tripp-trapp stolen og så putteritual igen bagefter? Skal der være dæmpet belysning eller hvordan?

Phew, det var en ordentlig omgang. Jeg håber, at du kan finde hoved og hale i det. Og jeg glæder mig allerede til at læse dig svar.

De bedste hilsner fra
Mama-A

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

8 måneder og korte lure

Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Fravær og tilknytning

Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Søskende

Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce