Brev:
Søvn/putning 16 mrd.
Kære Helen
Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte, men det helt store tema har været SØVN lige siden vores søn på nu 16 mrd. kom til verden.
Vi har ellers den dejligste, glade og tilfredse dreng. Han har aldrig grædt ret meget, han er rolig, nysgerrig og meget tålmodig.
Den lille starut har dog tilsyneladende aldrig syntes at det med søvn var noget han skulle dyrke en helt masse af. Jeg er gået grædende hjem fra mødregruppe, fuldstændig udmattet af træthed og frustration over at "alle" de andres børn syntes at kunne lægges alle vegne og bare sove. Både nat og dag. Min barsel er gået med at trave timelange ture med barnevogn og rigtig meget amning. Vores søn nægtede at tage mod flaske og er derfor blevet ammet til han var 10 mrd og selv sagde stop.
Allerede mens jeg ammede var det derfor meget svært for mig at gå nogen vegne og hvis jeg var ude med en veninde var det altid med telefonen på stand-by. Ofte sms'ede min kæreste mig at han gik tur med vores søn i barnevogn som sidste nødløsning (meget sent om aftenen) fordi det var den eneste måde han kunne få ham til at falde til ro når jeg ikke var der.
Nu hvor vores søn er 16 mrd kæmper vi stadig. Det er mere en regel end undtagelsen, at en af os sidder inde hos ham ved hans seng, eller ender med at ligge i vores egen med ham. Han sover én lur i vuggestuen og sover fint. ca. 2 timer. I weekenden sover han i gården i sin vogn men her varrierer det meget hvor lang tid han sover.
Jeg har netop købt din bog "Børn og søvn" og syntes det er rart at læse historier at relatere til. Som parret Thomas & Hanne. Dog er vi selv førstegangsforældre. Jeg syntes bare at mangle et kapital fra 15 mrd til 1 1/2 år!?
Deruodver syntes vores problem også at være lidt anderledes end dem du beskrive i bogen da vi ikke har problemer med at vores søn græder utrøsteligt. Vi har, som du beskriver i bogen, faste rutiner om aftenen. Bad (ikke hver dag men det er vi begyndt på nu), sættte tempo ned, læse bøger, hygge, nusse, børste tænder, give sove-kanin og så ind i hans værelse. Her sætter den der putter ham, sig som regel i stolen ved siden af og krammer før han kommer op i sin egen seng hvor vi efterfølgende synger to faste sange som vi har sunget lige siden han var ganske lille. Og her kan det så blive lidt problematisk.
For far går det lettere end for mor. Far kan sagtens putte på 10 min. I dag har jeg, mor, brugt næsten 1 time. Min søn bliver utilfreds allerede når vi træder ind i værelset. Han vil helst ikke være i sin seng men rækker ud og vil op til mig. Dog ikke med hyl og skrig men mere med brokken og en smule skaben. Vi bliver i værelset da han bliver rigtig ked af det hvis vi går ud at rummet. Derfor er vi altid hos ham til han er faldet i søvn. Han har i en lang periode haft svært ved at håndtere når nogen af os går. I vuggestuen er han ligeledes meget på sin yndlingspædagog og bliver rigtig sur på hende hvis hun ...
... rejser sig og går et andet sted hen. Herhjemme er det det samme.
Tilbage i sengen har min søn, når jeg putter, meget svært ved at overgi sig. Han ser træt ud og nulrer sin sovekanins ører mod sin egen kind. Han rejser sig mange gang og vil op eller vil have vand eller andet han kan bruge til at distrahere fra at skulle sove. Ofte er han faktisk faldet i søvn men kan vågne ved et sæt hvis han opdager at jeg er ved at liste ud af rummet og gulvet knirker. Det kan gentage sig mange gange. Derfor er det også blevet en ond cirkel og resulterer i at vi lister rundt i lejligheden hver aften. Vi talte allerede om dette inden han blev født. Og var enige om at sådan skulle det aldrig blive og at der skulle være plads til liv og at han skulle kunne sove selvom der var lidt larm osv. Der er dog meget lydt i vores lejlighed så det er sjældent at her er helt stille. Alligvel skruer vi ned for fjernsyn og snakker hverken højt med hinaden eller i telefon. For chancerne for at han vågner er ret gode.
Vores søn sover så ret uroligt til omkring midnat eller sent på aftenen. Han kan f.eks vågne en time efter han er faldet i søvn og vær ret så vågen. Han græder ikke så længe vi er hos ham men er bare vågen. Det skal siges at vi har prøvet alt og nogen gange er tålmodigheden bare ikke så stor fordi vi begge virkelig gerne vil have noget ud af de få timer vi har alene om aftenen. Ofte har vi derfor endt med at tage ham ind i vores seng og prøvet at få han til at sove der da vi ikke orker at sidde flere timer ved hans tremmeseng. Ofte ender det dog helt i hat og briller og han vælte rundt i sengen og syntes vældig frisk indtil han efter en eller to timer dejser om. Fra omkring midnat til 7 morgen sover han dog helt igennem Jeg kan dog også blive lidt bekymret, for det resulterer jo ofte i at han kun for 9 timers søvn og det er endda afbrudt.
Som også nævnt i starten, er det også stadig et problem for mig som mor at være ude om aftenen. Jeg er stadig på stand-by og skal huske at tjekke min telefon for hvis vores søn vågner er der god chance for at det ender i hyl og skrig lige indtil jeg træder ind ad døren. Det skal lige siges at min kæreste er en rigtig rigtig god far. Jeg kan sagtens være væk i løbet af dagen uden problemer men om aftenen/natten er det en anden sag. Det er rigtig frusterende for begge parter.
Som bonus-info kan jeg fortælle at vores søn startede i vuggestuen 1. april og at det helt tydeligt var en stor omvæltning. Især da jeg startede på job og pludselig var væk rigtig mange timer om dagen og kom/kommer sent hjem. Ofte er det far eller mormor der henter da det ikke er muligt for mig med de arbejdstider jeg har pt.
Jeg ved det blev et lidt langt brev men vi har været så vidt omkring at jeg syntes det var svært at gøre det kortere. Jeg håber det giver mening det meste af det jeg fortæller.
Ser frem til at høre fra dig
Mange hilsener
de lidt udtømte forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
9. august 2025 | Diverse | 18 mdr.
Kære helen Jeg har et lidt spøjst spørgsmål. Men forleden da jeg...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.