Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme hos spædbørn


6. august 2013

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Stort tillykke med lillesøster og velkommen tilbage - dejligt at høre fra dig igen:)

Det lyder som om at I har fået en lidt hård start med en lillesøster, der græder rigtig meget. Det påvirker naturligt både jer forældre og storebror - og det er lige nu rigtig svært at finde ud af at være en familie på fire .. Heldigvis er der tale om en periode, og det bliver bedre igen!

Spædbørn sover ofte ca 18 timer i døgnet (nogle sover 16, andre sover 20), men det ligger derimellem. Jeres datter vil ofte ikke kunne være vågen særlig lang tid af gangen, nogle gange er hun måske kun vågen i 30-40 minutter og så sover hun igen, andre gange kan hun måske være vågen i 1.5-2 timer og skal så atter puttes til en længere lur. Da hun græder en del, vil hun måske sove lidt mindre end de fleste og ligge i den lave ende af gennemsnittet og måske derfor sove 16-17 timer - det kan være fordelt sådan, at hun måske sover 6-7 timer i løbet af dagen fordelt på flere lure og sover ca 10 timer om natten, naturligt afbrudt af at få mælk flere gange.

Hendes rytme kører ikke stabilt og I skal hjælpe hende med at finde ud af, at om dagen er man aktiv og om natten sover man. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I om dagen kan have lys, pludre, skifte, bade hende, aktivere hende osv. Og om natten lave så lidt aktivitet som muligt. Det vil sige at om natten skal I så vidt muligt ikke tænde lys - ha evt. en lille natlampe, som lige lyser nok til at hun kan blive ammet og få skiftet en ble. Og skift kun bleen, hvis der er afføring. Hvis hun kun har tisset i bleen, så behøver hun ikke nødvendigvis skiftning.

I skal også være opmærksomme på hendes bevidsthedsstadier. Det er hendes signaler og børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv.

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. (Signalerne på døsighed, kan man ofte se lige der, hvor hun er ved at vågne ...


Annonce

... lidt op fra en lur). Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte hende på dette tidspunkt, så giver du hende mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.

Når du skal lægge mærke til hendes bevidsthedstilstand, så er det fordi det kan hjælpe dig til at finde ud af, hvornår det er okay at hun måske ligger lidt for sig selv hvornår hun måske har brug for at du går rundt med hende, brugt for kontakt og stimuli, brug for mælk, brug for at blive puttet til søvn. Når man har en pige der græder rigtig meget, så kan man nogle gange blive meget fokuseret på at få hende til at sove og prøver derfor at putte hende lidt for hurtigt, andre gange måske modsat - at hun puttes for sent og derfor når at blive for overtræt og derfor også græder mere ... Det er rigtig svært! :)

Det vil være rigtig godt at du ammer hende i søvn - det må du gerne med den alder hun har. Amme, skifte hende, amme hende igen og derefter putte hende. Du må også gerne prøve at introducere en sut, så hun lærer at tage imod sutten og måske kan vænne sig til at få en sut, som en del af det at blive puttet. Det vil sige at når hun ammes og derefter puttes, så kan du prøve at trække brystet ud og putte sutten i munden på hende i stedet. Sutten kan også være med til at give ro i maven efter amning.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Lige nu skal I glemme alt om "vaner", "forkælelse" osv. men gøre det, som I fornemmer umiddelbart virker. Lige nu er fysisk kontakt og nærhed rigtig vigtigt og derfor må I gerne gå med hende, vugge hende, trille hende ture i barnevognen for at holde hende sovende, du kan lægge dig med hende i dobbeltsengen, far kan have hende på brystkassen, når I ser fjernsyn i stuen osv. Gøre det, som I umiddelbart fornemmer fungerer nu og her :)

Med hensyn til amning og gråd, så er det naturligvis vigtigt at du får tjekket, at hun har rigtig fat ved brystet og dier med korrekt teknik, så hun får den mængde mælk hun har behov for :) Det kan være en god idé at amme hende med skiftende ammestillinger, så hun hjælpes med at stimulere og tømme brystet bedst muligt. Du skal være opmærksom på om hun har tendens til at glide ud på brystet og die yderligt, så hun måske sluger rigtig meget luft i forbindelse med amning og derfor græder efterfølgende - ligesom du naturligvis skal hjælpe hende med at bøvse, så hun kommer af med luften, når hun har spist - og ikke skal prutte det hele ud.

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om gråd og trøst". I den kan I læse om blandt andet kolik, børn der græder meget - hvorfor og hvad man kan gøre ved det.

Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Udfasning af flasker og søvn

Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...

Læs hele brevet og Helens svar


8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder - del II

Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.

Søvnrytme dreng 18 måneder

Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce