Brev:
Afviser flasken om dagen

Hej Helen
Tak for dine svar på mine tidligere breve :-).
Jeg er nu trappet helt ud af min amning (for lidt over en uges tid siden), og vores lille pige på nu 6½ måned får nu kun flaske (arlas babymælk) og skemad.
Hun har aldrig drukket særlig meget af flasken i løbet af dagen. Måske 40 ml inden morgenluren, 90 ml inden middagsluren og så 130 ml ved putning. Om natten har hun typisk drukket 120 ml midt nat og 120 ml tidlig morgen. Til gengæld har jeg så lavet al hendes grød på MME for at sørge for, at hun fik lidt ekstra.
Nu er problemet, at hun fuldstændig afviser flasken om dagen. Hun skriger og vrider sig og vil slet ikke tage noget. Jeg har prøvet med varmere og koldere mælk, med at hun sidder mere op og ligger mere ned, med kop og glas, med ske, alt. Det eneste, der nogle gange kan få hende til at tage lidt er, hvis jeg blander lidt jordbærmos i, så det bliver en slags jordbærsmoothie - så drikker hun en lille smule af en kop.
Ved puttetid tager hun nu under 100 ml. Om natten er det uændret med lidt over 100 ml midt nat og tidlig morgen.
Hun får stadig MME i sin mad, ...
...  men jo ikke så meget som før, efter vi er gået over til brødhapsere og kartoffel-grøntsagsmos. Til morgen får hun havregrød lavet på ca. 1 dl MME, til frokost får hun brødhapsere og lidt kartoffel-grøntsagsmos, om eftermiddagen får hun en hirsegrød lavet på ca. ½ dl MME  og til aften kartoffelgrøntsagsmos med kød/fisk.
Hun har generelt ændret spiseadfærd inden for den sidste uge. Før kunne man bare køre maden i hende, og hun var glad og tilfreds. Nu spytter hun det ud, hyler og vrider sig og virker, som om maden giver hende kvalme nogle gange. Det eneste, hun rigtig gider, er brødhapsere, så det får hun ofte med grøntsager, fisk, smøreost, leverpostej etc.
Får hun nok MME? Hvor problematisk er det, hvis hun ikke gør? Og hvad kan vi gøre for at få mere i hende. Synes jo, at vi har prøvet alt.
Hun vil heller ikke rigtig drikke vand uden for måltiderne. Jeg er lidt bekymret for, om hun får væske nok. Hun har tendens til hård mave, selvom hun får svesker hver dag. Hun kommer dog af med afføringen dagligt, selvom det er hårdt.
Jeg håber, at du kan hjælpe os.
Med venlig hilsen
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt. 
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-) 
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!! 
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder
			




