Svar: Fødselsdepression? + Amning

---

Kære søde du

Tak for dit brev, og for dine ærlige og åbne tanker :)

Det er rigtig godt du skriver og det er rigtig godt at du er helt ærlig omkring, hvordan du har det. Det er vigtigt at du taler med din mand omkring det, så I hjælper hinanden og det at få jeres lille nye familie til at fungere bedst muligt.

For ja - det er hårdt arbejde. Det er hårdt 24 timer i døgnet! Og det som især gør det rigtig hårdt i starten er, at du aldrig helt kan vide, hvornår jeres dreng sover, hvornår han er aktiv og hvad han egentlig har behov for. Nogle gange sover han et par timer, andre gange sover han måske kun 20 minutter - og det betyder at det er rigtig svært for dig at planlægge og overskue en dag. Bedst som du regnede med at du kunne hvile dig eller få lavet noget praktisk, ja så vågner han og så nåede du ikke det du havde tænkt - og det er rigtig hårdt.

Men det betyder ikke at du ikke stadig skal opleve det dejligt at være mor, selvom det er hårdt arbejde, så skal du ikke kæmpe dig igennem dagene, der skal stadig være flere lyspunkter og tid til at nyde tiden med din lille dreng. Og ja - det kan godt være at du får en fødselsdepression eller en eller anden form for efterfødselsreaktion og det er rigtig godt, at du er opmærksom på dette, opmærksom på hvordan du har det og taler om det.

Det er en meget stor omvæltning at blive forældre og det er helt naturligt at reagere med bekymring og uro, når man pludselig står med ansvaret for så lille et menneske. Det er helt naturligt at blive i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre og I tvivl om, hvorvidt det du gør nu er godt nok. Det er også helt normalt at du måske føler at du skal tjekke ham en ekstra gang, for at være sikker på om han nu trækker vejret, ligesom det er helt normalt at være bekymret for om han nu fejler noget og om alt nu er som det skal være.

At han græder rigtig meget og at han også skal til undersøgelse på sygehuset på grund af sit urinrør, gør naturligt din bekymring større og det er rigtig vigtigt at du taler med din læge om, alle de tanker du gør dig. Hvis lægen skønner at dine tanker fylder for meget og påvirker dig for meget i hverdagen, så er det din læge der kan henvise dig videre, hvis det skønnes nødvendigt. Det er også din læge der kan udskrive medicin eller tilbyde dig samtaler - alt efter, hvad der nu kan være behov for.

Når man har en efterfødselsreaktion, så kan man have tankemæssige forstyrrelse, hvor tanker og bekymringer fylder rigtig meget. Man kan f.eks. være bange for at gå udenfor, du er mest tryg ved at I er derhjemme og derfor holder i jer indendøre. Du fortæller f.eks. at du kun har været ude en gang siden fødslen og måske er det noget du skal arbejde lidt med - lave en plan for at du kommer ud at gå en gang dagligt. Gør det til en vane at trille en tur med barnevognen, når jeres lille dreng skal sove til middag - så han lærer at sove i sin barnevogn og så du også kommer ud og oplever noget andet, får lidt lys og lidt luft og bliver rørt - det er vigtigt for dit humør og dit overskud :)

Man kan også have følelsesmæssige forstyrrelser. Det kan være at du går rundt og er ked af det. Du ved ikke nødvendigvis hvorfor, men du føler dig bare ikke rigtig glad. Måske føler du at du burde være glad og har det rigtig dårligt over, at du i stedet føler dig trist. Du føler måske at du ikke er en god nok mor, at du ikke kan tage dig godt nok af ham, måske tænker du at andre ville være bedre til det end dig ... At du føler sådan, betyder ikke at det er sådan. Du er en god mor for din dreng!

Du kan også have skyldfølelse, du kan have en følelse af at alt virker håbløst. Du glemmer måske ting og føler at du ikke rigtigt har kontrol, du er forvirret og mangler det overblik, som du normalt har. Det kan føles som om at verden passerer forbi dig uden at du rigtigt deltager i det der foregår ... Nogen beskriver det som om at man er i en osteklokke og ser, hvad der sker omkring en, uden at man er en del af det.

Og så kan du også have fysiske forstyrrelser. Her vil du f.eks. kunne have ondt i hovedet eller i maven. Nogle beskriver at de føler at der sidder en jernring omkring hovedet og presser, andre fortæller at de hele tiden har en knugende fornemmelse i maven og atter andre fortæller at de føler at have en klump i halsen. Nogle oplever også at hjertet slår hurtigere, de lægger mærke til deres hjerteslag, de synes også det kan være svært at trække vejret og lignende.

Når man har en efterfødselsreaktion, så behøver man ikke nødvendigvis at have alle disse symptomer og hos mange kommer reaktionen hen af vejen. En efterfødselsreaktion kan og vil ofte starte i det små og så udvikle sig lidt efter lidt. Derfor er det rigtig vigtigt at du selv forsøger at mærke ...

---

---

... efter, hvordan du har det og hvor vedvarende dine tanker og følelser er. Og jo før du taler med din læge omkring hvordan du har det, jo før kan du få hjælp, hvis det er nødvendigt.

Du skal også overveje at kontakte sundhedsplejen og spørge om du kan få en anden, nu hvor din faste sundhedsplejerske har ferie. Hvis du har brug for at få et ekstra besøg, så er der ikke noget i vejen for at bede en sundhedsplejerske komme forbi. Du kan også deltage i sundhedsplejens åbne hus - det er en god måde at komme lidt ud, møde andre og samtidig være sammen med nogen, som du kan tale med, - også hvis din dreng græder rigtig meget.

Det er rigtig dejligt at du oplever at amningen fungerer og at du som udgangspunkt er glad for at amme. Jeg kan dog godt forstå, hvis du tænker at det kunne hjælpe jer, hvis jeres dreng også kunne tage imod en flaske. Det er her vigtigt at du ved, at jo mere flaske du giver (og jo yngre han er, når han får den), jo større sandsynlighed vil der være for at han overgår til flaske og at amningen stopper. Det er derfor vigtigt at gøre op med sig selv, hvor meget amning betyder i forhold til hvordan du i øvrigt også skal prioritere dine ressourcer.

Nogle kvinder vil have rigtig svært ved at malke ud - uanset om det er med hænderne, brystpumpe eller malkemaskine. Det kan være rigtig svært ikke at blokere, fordi man føler sig om "Nora malkeko" - og det er ikke rart :) Og det lyder som om at det sker hos dig.

Det kræver også rigtig meget både at amme, malke ud og give flaske og derfor skal du måske overveje at supplere din amning med modermælkserstatning, hvis I ønsker at far nogle gange skal kunne tage lidt over og du har brug for lidt tid til dig selv. Det at far kan tage over og du med ro i sindet kan gå en tur, gå i bad eller lignende, kan være guld værd :) Du skal huske at amning ikke er for enhver pris og man er en ligeså god mor, selvom man ikke ammer - moderfølelsen sidder ikke i brysterne men i hjertet :)

Med hensyn til nedløbsrefleks, så fungerer det sådan, at der er en lille smule mælk i brystvorten - du kan klemme det ud og din dreng kan smage af mælken er der. Det får ham til at tage fat og die. Når han så dier, så sendes der nogle signaler op til hjernen om at producere et hormon og nedløbsrefleksen starter, din mælk begynder at løbe. Her skal han så synke mælken og derefter skal han die igen, for igen at få nedløbsrefleksen til at sende mælk ud til ham. Nedløbsrefleksen sker altså hele tiden under en amning og ikke kun en eller to gange.

---

---

Når han dier, vil han normalt die hurtigt i starten og den første mælk løber forholdsvist let til ham, men stille og roligt vil han die mere og mere roligt og mere og mere rytmisk. Han rytme vil nogenlunde være sådan her: sutte, sutte, sutte, vente på at mælken løber, synke mælken, sutte, sutte, sutte, vente på at mælken løber, sutte igen. Altså sutte, pause, synke, sutte, pause, synke, sutte, pause, synke...

Da han ikke er ældre end han er, så vi han naturligt kunne blive rigtig træt undervejs i amningen og kan derfor godt falde i søvn i forbindelse med at han spiser og før han måske har fået helt nok. Det er derfor en rigtig god idé, hvis du kan holde ham igang, når han dier - f.eks. ved at massere ham lidt i hovedbundet, trykke ham i hænderne eller under fødderne. Du kan også amme ham, skifte ham og så lægge ham til brystet igen, for på den måde at hjælpe ham til at få ekstra mælk og derefter vil det være rigtig godt, at du hjælper ham med at få sovet.

Han skal sove meget med den alder han har, - have mælk, blive skiftet, have mælk igen og så puttes til en lur. Han bør ikke være vågen i mere end ca 2 timer, så bør han atter sove:)

Det kan være en rigtig god idé at varierer mellem ammestillingerne, fordi han stimulerer og tømmer dit bryst forskelligt alt efter hvordan han lægges til. Det kan derfor være en god idé at du både ligger ned og ammer, f.eks. om natten og midt på dagen, så du også selv får slappet af. Og at du i dagtimerne prøver at lægge ham til i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn med maven mod din og derefter lægger ham til i tvillingestilling, hvor han ligger med hovedet ved brystet og kroppen ud under din arm.

Du skal prøve at lægge mærke til, hvordan dit bryst føles - mælkekamrene kan føles som nødder eller som store knuder på brystet og når du nogle gange mærke at "nedløbsrefleksen starter efter 10 minutter", så er det måske fordi han der får fat i et stort mælkekammer, som så tømmes. Prøv at mærke på dit bryst og fornem, hvor de mælkefyldte områder er - og når han har spist, så bør dit bryst være blødt og eftergiveligt.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og et stort knus på vejen fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---