Brev:
Nat og morgenamning

Kære Helen
Jeg har i et stykke tid nu kun ammet Laura og Elisabeth aften (22.30) og morgen. Men jeg synes, at indenfor den seneste uge eller to er morgenamningen blevet tidligere og tidligere! Før var den kl. 6, hvilket passer mig fint, da jeg alligevel skal op på det tidspunkt (de sover så videre bagefter), men de seneste dage har de (eller typisk kun den ene, men det er forskelligt hvem) vågnet ved 4-5 tiden og villet have mad.
I nat havde jeg så besluttet at ville trække den til kl. 6 - og så vågnede Laura kl. 2.30!! Jeg tog hende ud af soveværelset for ikke at forstyrre Elisabeth, og gav hende lidt vand fra en kop, og så lagde vi os ned sammen på en madras. Hun var ikke ked af det, men halvsov vist kun; møvede rundt og suttede på tommelfinger indtil kl. 4, hvor jeg besluttede, at nu var JEG altså TRÆT og så fik hun mad og sov til kl. 8.15 uden at vi hørte mere. Til gengæld vågnede Elisabeth så 4.45... hvor jeg forsøgte at give hende noget at spise, men ikke havde ret meget i brysterne (det skal lige siges, at mit ene bryst er stået rimeligt meget af efter at jeg holdt op med at dobbeltamme, så jeg bliver nødt til at 'økonomisere' med det ene bryst, hvilket også betyder, at jeg skal gætte hvornår nr. 2 vågner, og holde nogenlunde styr på, at nr. 1 ikke spiser det hele.... nå, men det er en anden historie!) Det lykkedes at få hende ...
... til at sove til kl. 6 på den smule mælk, jeg havde. Så gav jeg hende noget mælk i en kop, men det blev hun ret vågen af, så det endte med, at vi stod op lidt i 7 og lavede havregrød, som hun spiste noget af, og så tog vi en halv times lur.
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det her an? Hvordan er det meningen, at de skal lære ikke at vågne tidligt på natten? Jeg synes jo ikke, at der er så forfærdeligt mange timer fra kl. 22.30 til kl. 6, men de virker i den grad sultne! Det skal også lige siges, at de er meget fysisk aktive om dagen og aftenen, kravler rundt efter hinanden osv. I går spiste de en rigtig flot portion kartoffelsuppe (med lidt brød) kl. 18 og fik majsgrød kl. 19.30. Laura er i øvrigt ved at få en tand mere, opdagede jeg her i morges, men hun virkede da ikke ked af det i nat. De bliver puttet i deres senge ca. 19.45, men det tager op til en halv time at få dem til at sove, fordi de også gerne vil mosle rundt i sengene (Elisabeth bliver man nødt til at holde nede til hun er faldet i dyb søvn, ellers kravler og rejser hun sig op nærmest i søvne).
Jeg håber, at du kan hjælpe mig. Jeg vil gerne sørge for, at det her går så smertefrit for Laura og Elisabeth som muligt, jeg kan ikke lide at nægte sultne børn mad! (og jeg kunne egentlig også godt selv tænke mig at sove lidt mere de kommende nætter)
Mange hilsner
Fie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









