Annonce

Annonce

Svar: Søvn, trøst og sut


10. juli 2013

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sabrina

Tak for dit brev :) Og dejligt at høre at du har kunne bruge mit sidste svar, så det går lidt bedre hos jer allerede nu ...:)

Din dreng er stadig så lille, at det at sutte naturligt giver ham ro og hjælper ham med at overgive sig til søvnen. Derfor er det helt naturligt, at han har brug for at die ved brystet og brug for sin sut, når han skal sove. Det er på samme måde vigtigt, at han får mælk nok, og det er derfor vigtigt at mælk indgår som en fast del af hans putteritual.

Du må derfor meget gerne amme ham før han skal sove, og det er også stadig helt okay, hvis han nogle gange når at falde i søvn ved brystet. Men andre gange vil det være rigtig fint, hvis du stille og roligt kan erstatte brystet med en sut eller få ham til at sove uden at have noget i munden.

Når du giver ham mælk og det er tiden at putte ham, så vil jeg foreslå dig at du gør det af to omgange, det vil sige at du ammer ham, skifter ham, så han vågner lidt op til dåd igen, svøber ham og ammer ham igen - gerne fra modsatte bryst, hvor han så tager toppen - og derefter putter du ham, og det er så her du evt. kan erstatte brystet med en sut, så han lige sutter lidt og falder i søvn.

Det du skal være opmærksom på er, at du ikke per automatik, hver gang han skifter søvnstadie, kommer sutten i munden på ham igen. Det er helt okay at han lige nu har brug for den, for at falde i søvn, ligesom det er helt okay at han måske har brug for at få den en ekstra gang eller to i løbet af natten (ligesom han også stadig skal ammes f.eks. sen aften og tidlig morgen), men det er vigtigt at han ikke bliver afhængig af at få sutten, så han begynder at vågne, hver gang sutten tabes og ikke kan komme videre i søvnen uden.

Det at sutte virker beroligende og det er helt okay at han får en sut - men prøv at minimere det, så han får den, når du fornemmer at det er det som virker, men andre gange ikke får den, fordi du fornemmer at du med din nærhed, hænder, stillingsskift osv. godt kan få ham videre i søvnen - ligesom han heller ikke skal have sutten, hvis det er mælk han har behov for - det vil som nævnt være helt relevant at han ammes aften, sen aften og tidlig morgen og naturligvis 1-2 gange i løbet af dagen med den alder han har - og netop det at få bryst/mælk når han har behov for det f.eks. sen aften, kan også være med til at nedsætte behovet for bryst og sut i løbet af natten:) Det er en svær balance og det kan være svært at tyde, hvad behovet egentlig er, jeg ved det godt - måske vil min tidligere dagsplan hjælpe jer lidt:)

Du kan f.eks. amme ham fra begge bryster sen aften, så han bliver fyldt ekstra godt op der, og hvis han så vågner midt nat og kan komme videre i søvnen ved at du giver ham en sut, så får han naturligvis sin sut der - og lærer at sove videre uden at få mælk. Og det er helt okay. Tidlig morgen, vil han så vågne og søge igen og her får ham så bryst/mælk og sover derefter videre.

Det kan også være at amningen midt nat skal trappes langsomt ud og en sut måske helt undværes - det kommer meget an på, hvordan du fornemmer at han vil trives bedst og reagerer på de ritualer osv. som du forsøger at indføre.

Det kan hjælpe ham til fysisk ro, hvis han bliver svøbt. Det vil gøre at han føler sig holdt, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme. Og på den måde kan du hjælpe ham til større ro og til bedre at kunne sove. Da det jo er blevet en del varmere i vejret, skal du naturligvis være opmærksom på at han ikke bliver overophedet og det kan være nødvendigt at løsne svøbet, når han sover godt.

Hvis ...


Annonce

... han har brug for at blive vugget og bevæget, så kan det være en idé at han sover i en vugge eller du kan købe brio-bedrockers, som kan sættes under benene på hans tremmeseng. Det giver dig mulighed for at vippe sengen lidt, så han med bevægelse og dog stadig uden at være i din favn, kan lulles videre i søvnen - så du på den måde forsøger at lære ham at sove videre, hvor han er putte og du ikke behøver tage ham op, gå rundt med ham osv.

Om dagen, når han puttes i barnvogn, kan du arbejde på at lære ham at sove uden at han behøver blive trillet hele tiden - men lige nu lyder det som om at I skal arbejde lidt på at han ikke behøver sutten helt så meget, men naturligvis skal have den, når det tydeligvis er den der virker og den giver ham ro.

Hvid støj / hvid lyd hjælper nogle børn med at slappe af og finde ro. Livmoderlyd, hjertelyd, f.eks. fra en Doo-doo bamse kan også nogle gange hjælpe. Du kan downloade forskellige lyde, som kan give børn ro. Du kan også tænde for en musikuro eller lignende, som spiller den samme lille melodi hver gang han skal sove. Det giver genkendelighed og er dermed tryghed, og når og hvis han viser tegn til at vågne op efter at have sovet kort tid, så kan du tænde for musikken, uroen osv. igen og han registrerer, at det hele er, som da han faldt i søvn, og det kan hjælpe ham videre ind i søvnen, så han får sovet lidt længere.

En klud, der dufter af dig og evt. koblet til hans sut, kan også være en rigtig god idé. Netop det at koble de to ting sammen kan hjælpe ham - så han ikke nødvendigvis behøver sutten i munden, hver gang han vågner, fordi han har kluden og den ligesom følger med... Igen genkendelighed og tryghed og samtidig duften af dig, giver også ekstra tryghed og ro.

At du lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen kan også være en rigtig god idé. Det giver ham nærhed og trygheden, og han kan lære at sove uden at behøve falde i søvn med brystet i munden. Han skal naturligvis stadig have sin mælk og sit behov for væske dækket, men stille og roligt må du godt arbejde på at trække brystet til dig, før han sover helt.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du lægger dig med ham, lader ham die og når han er mæt og næsten sover, så forsøger du at lirke brystvorten ud af munden på ham. I starten vil han ofte søge brystet igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden igen. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men til sidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden. Du skal gerne nå dertil, hvor han kan die, slippe, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn.

Imens han ligger hos dig, kan du give ham masser af nærhed og fysisk kontakt. Du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt, imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn - puttekluden ved sit ansigt osv. uden at han behøver brystet og også uden at brystet nødvendigvis behøver blive erstattet af en sut ...

Han er som sagt stadig en lille dreng og disse ting er noget du skal arbejde lidt med i tiden fremover. Og nogle gange er sutten altså helt okay og fin at erstatte brystet med, men andre gange vil det være rigtig godt at han hjælpes videre i søvnen uden at få en sut i munden.

Jeg håber ovenstående giver lidt idé til, hvornår du kan forsøge det ene og det andet, og hvordan I kan komme lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce