Svar: At blive fjernet fra alt det kendte
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det vil naturligt bilve en meget stor omvæltning for jeres datter, at du flytter til Danmark med hende - det er meget anderledes fra alt hvad hun tidligere har oplevet og hun vil, som du skriver, naturligt savne de omsorgspersoner, hun normalt har omkring sig.
Hun har dog stadig dig, som gennemgående figur, og vil naturligt derfor holde sig rigtig meget til dig og til de signaler du sender. Og det vil hjælpe hende, så hun på den måde ikke føler sig helt alene. Samtidig vil du forsøge at tage flere af hendes ting med til Danmark, så hun har noget kendt omkring sig og på den måde kan lidt genkendelighed forhåbentlig give lidt tryghed.
Hun er stadig så lille at hun ikke forstår, hvorfor I skal flytte og hvad der sker. Hun vil mere eller mindre være sat i en helt ny situation, som hun så naturligt skal forholde sig til og du skal naturligvis støtte hende og være der for hende, hvis og når hun reagerer - hvordan hun reagerer må tiden vise.
Hun kan naturligt reagere med savn - savne sin far, sin barnepige, stedet, huset I har boet i osv. alt det som hun altid har kendt. Og ja - det lyder som en rigtig god idé at lave små videoer, skype osv. så hun stadig ser og hører sin far, så der er kontakt og han taler til hende osv. Så hun ikke glemmer ham, men stille og roligt forstår, at han stadig er der, at han ikke er forsvundet helt.
Et fotoalbum med billeder af jeres hjem, barnepige, far, tingene I har omkring jer, stedet osv. kan også være en idé. Så kan I i DK kikke på billeder og tale om stedet og jeres liv der.
Hun kan også blive rigtig ked af det, føle en sorg over at have mistet og det svære er jo, at hun er så lille at hun ikke kan sætte ord på, hvad det er hun føler. På samme måde kan hun blive rigtig vred, vred over at være sat i denne situation - og ...
... måske kan hun også føle angst - måske føle en angst for at du pludselig også forsvinder. Det er rigtig svært at vide, hvad hun vil føle og hvad der vil foregå i hendes lille hoved, men det er vigtigt at du prøver at medtænke, at der naturligt kan være store følelser på spil, hvis hun i Danmark bliver rigtigt ked af det, vred, frustreret osv.
Det kan også være at hun ikke vil reagere særlig meget, fordi hun netop ikke er ældre end hun er og det derfor er meget begrænset, hvor meget hun vil huske - at hun mere eller mindre vil leve i nuet og tage en dag af gangen - og netop når hun har sin mor hos sig og kan spejle sig i dig, i din ro og i de ting du gør, så vil det hjælpe hende rigtig meget. Det betyder alt, at hun stadig har dig hos sig og at du viser hende igen og igen, at du er der, at du ikke forsvinder.
Det lyder rigtig fint med dagpleje - det er et lille beskyttende miljø, med få børn og en enkelt gennemgående voksen og det er dejligt, at du har mulighed for at give hende en længere indkøring, så hun kan vænne sig til det hele stille og roligt. Dagplejer kan vurdere, om hun med det samme virker klar til at komme med i legestue eller om hun har brug for mere tid i dagplejers hjem - igen må I tage en dag af gangen og se, hvordan hun reagerer på det hele. Måske vil hun have brug for at du er i dagplejen sammen med hende et par dage, måske vil hun have det fint med at være der på egen hånd ... igen en individuel vurdering. Nogle gange kan der også komme en reaktion efter nogle uger, så hun der har ekstra brug for dig, brug for kortere dage, fridage ind imellem osv.
Jeg håber det kommer til at gå rigtig godt og mon ikke der også er nogle bedsteforældre i Danmark, der står på spring for at være der for hende og rigtig lære hende at kende...:)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre











