Brev:
At opdrage sit 10 måneder gamle barn
Hej Helen
Tak for din gode brevkasse.
Jeg har et spørgsmål vedr. opdragelse. Min datter bliver snart 11 måneder gammel og bliver mere og mere udfordrende - eller også er det bare min tålmodighed, der er ved at slippe op :-)
Hun har altid været enormt krævende, når jeg sammenligner hende med andre babyer. Hun var ikke særlig gammel, før jeg fik googlede mig frem til begrebet "High Need Baby", hvilket passer alt for godt på hende.
Hun har ALDRIG sovet meget om dagen. Mens jeg kunne se på, hvordan de andre babyer i mødregruppen sov flere timer om dagen, sov hun max 2 x 30 minutter - lige fra dag ét. Og disse få minutter var ofte afbrudt af gråd. Jeg fik mange gode råd, fx at gå lange ture med hende, at hoppe med hende på en hoppebold, at spille beroligende musik, give baby-massage og bade hende hver aften. Det eneste, der hjalp var at gå med hende på armen. Frem og tilbage hen over gulvet i timevis. Og hun skulle være i oprejst stilling. Lagde jeg hende ned i mine arme, så skreg hun.
Hun har altid hadet at blive kørt tur med og blive lagt ned på ryggen, fordi begge dele handler om at ligge stille. Og det er særligt her, at jeg har mine udfordringer nu. Hun har ellers altid været en meget glad pige, der stort set aldrig har grædt. Mange mennesker har kommenteret, hvor utroligt det er, at hun aldrig græder. Hvad de ikke tænker på er, at det er fordi jeg evigt og altid er der for hende. Og det er faktisk ret hårdt. Jeg har ofte været fuldstændig udkørt både fysisk og psykisk, da der ikke er meget tid tilovers til mig. Stort set ingen tid.
Indtil nu har jeg ikke rigtigt gjort noget for at "opdrage" på hende. Jeg har set hendes brok som et behov for at være tæt på mig/blive stimuleret. Jeg taler altid kærligt til hende lige meget, hvor frustreret jeg er indvendigt. Og jeg er af den opfattelse, at man skal tage det alvorligt, når et barn udtrykker sine behov og give dem en masse kærlighed, opmærksomhed og tryghed. Mit spørgsmål er bare, hvor går grænsen/ er der en grænse, når de er så små?
Det, som jeg finder sværest og mest stressende er, at hun evigt og altid "brokker sig", når hun enten sidder i sin klapvogn eller autostolen. Det er ikke gråd, men sådan en stressende klagelyd. Jeg forsøger at give hende legetøj, men hun er vred og gider det ikke. Og selv, hvis hun har sin sut i munden er hun utilfreds. I autostolen ender hun med at slå over i gråd og græder nogle gange højlydt. Så jeg er begyndt kun at køre med hende, når en anden kan køre bilen og jeg kan sidde ved siden af hende og underholde. Hun brokker sig dog stadig næsten hele vejen! Jeg bliver virkelig helt stresset af at høre på hende og kan slet ikke slappe af på turen. Det eneste min tilstedeværelse afhjælper er, at hun ikke bliver helt så ulykkelig, som hvis jeg sidder på forsædet (hendes autostol er på bagsædet).
Når vi er indendørs, drejer ...
... hendes brok sig om, at jeg skal løfte hende eller gå og støtte hende ved at holde i hånden, mens hun går. Hun er nemlig begyndt at gå for få uger tilbage. Hun kan godt gå selv, men det er måske max 10-15 skridt og så falder hun på numsen. Så mange gange kalder hun på mig, for at jeg skal komme og støtte hende. Siden hun er begyndt at gå, nægter hun at kravle. Hun plejede ellers at være en super kravler, men nu er det åbenbart ikke længere interessant. Når hun ikke kan/vil gå længere, smider hun sig således ned på maven og ligger der og laver en slags "falsk" gråd, for at jeg skal komme og hente hende. Jeg undrer mig over, hvordan så lille en pige allerede kan spille teater :-) Og ellers får hun stavret sig hen til mine ben og står så dernede og hiver i mig, mens hun klager sig og klynker, fordi hun vil op. Og jeg overgiver mig jo hver gang, fordi jeg helst ikke vil gå imod hendes behov. Jeg vil gerne være der for hende. Er bare ved at være udkørt.
Fra hun var ca. 7 mdr. begyndte hun at sove lidt mere end i starten, så nu er vi på ca. 2x én time om dagen. Det efterlader dog stadig meget tid, hvor jeg skal være sammen med hende stort set konstant, hvis det stod til hende.
Der er ét sted, hvor jeg har haft held med at opdrage hende lidt, og det er i forhold til bleskift. her har jeg konsekvent holdt hende fast og sagt nej, hver gang hun har forsøgt at vende sig. Så de sidste par måneder er det gået rigtig godt. Hun ved, at hun skal blive liggende, indtil jeg er færdig, men græder og brokker sig en del. Jeg forsøger at synge lidt for hende og lave fagter til imens, og det hjælper nogle gange, alt efter hendes humør.
Så mit spørgsmål er nu, hvorvidt jeg kan begynde at opdrage hende i andre henseender? Og om du har nogle gode råd til hvordan? Hvordan får jeg hende til at sidde stille og GLAD i klapvognen og autostolen, og hvordan får jeg hende til at forstå, når jeg ikke lige kan tage hende op? Ja, hvis der altså findes et svar på det.
Det skal måske lige siges, at hun i alle henseender har været meget tidlig udviklet rent motorisk. Hun er også begyndt at sige sine første ord. Så hun er generelt en pige med rigtig meget gang i, som skal udfordres en del. Jeg har fx måttet droppe at gå til babyrytmik med hende, da hun SLET ikke gad det med at sidde stille hos mig, mens vi lavede diverese øvelser og sanglege. Der var fx også nogle øvelser, hvor børnene skulle ligge ned, hvilket hun jo netop aldrig har gidet. Hun var derfor altid overalt og rodede gerne i de andre mødres tasker for at finde mobiltelefoner, drikkedunke, etc. Og når underviseren tog et stykke legetøj frem, var hun derhenne som et lyn for at hive det ud af hånden på hende :-) Så jeg tænkte til sidst, at vi højst sandsynligt forstyrrede undervisningen og de andre for meget.
Jeg håber, at du kan komme med lidt hjælpende ord på vejen.
Kærlig hilsen
en udmattet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Svær søvnmangel pga mange opvågninger
Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.