Svar: Nattesøvn og udfordringer
Kære Lone
Tak for dit brev :)
Jeres datter er 6 måneder gammel og du fortæller at hun kan både "sidde, kravle, vinke og klappe". Hun er altså rigtig godt igang udviklingsmæssigt - hun er fremmelig i forhold til sin alder og det er naturligvis super dejligt, men det giver også ekstra udfordringer og ofte i forhold til netop søvnen.
Når man er så motorisk aktiv, som jeres datter er og stadig ikke er ældre, så sker det ofte at barnet sover ekstra uroligt. Hun oplever jo verden betydeligt større, kravler rundt, ser ting, oplever rummet hun er i, er meget bevidst osv. og hun er stadig så lille at hun naturligt har svært ved at bearbejde alle de stimuli hun får.
Hun har altså en mental uro - alt hvad hun oplever skal bearbejdes i søvne og hun drømmer derfor ekstra meget. Det betyder at hun om natten kan ligge og virre med hovedet, klynke, smågræde, nogle gange grine i søvne, ligge og smaske, sutte osv. og hvor det skyldes at hun drømmer rigtig meget og ikke nødvendigvis har brug for mælk - men mælken trøster hende, det at blive ammet hjælper hende til at koble fra, finde roen og komme videre i søvnen...
Og hun har en motorisk uro. Hun får sig lagt i stillinger om natten, som hun endnu ikke mestrer at komme væk fra, hun triller rundt og kan ikke trille tilbage igen, hun ligger og kaster hovedet fra side til side, hun sparker med benene og har en motorisk rastløshed, som naturligt også gør det ekstra svært for hende at sove og at sove roligt.
Så ja - det er en periode og hos jer en ekstra udfordring. Det er super godt at hun er så godt med som hun er, men det giver ekstra uro og især omkring søvn. Og hvor det hos de fleste især opleves i ...
... 8-10 måneders alderen, ja så begynder det altså hos jer allerede nu ... og det er udfordrende, men I skal prøve at se det som et sundhedstegn og glæde jer over at have en så kvik pige, selvom det er hårdt:)
Hun kan godt have behov for en ekstra amning om aftenen og du må godt prøve at amme hende af to omgang sen aften - evt. lægge en skiftning ind undervejs, så hun spiser godt fra begge bryster og så derefter arbejde på at hun kan sove uden bryst de næste ca 5 timer.
Nogle forældre vælger også at give en flaske sen aften, fordi modermælkserstatning ofte vil mætte mere end modermælk. Og det kan derfor hos nogle give mere ro om natten - men jeg lover ikke noget og det er slet ikke sikkert at hun vil have flasken. Og fungerer amningen godt og vil du allerhelst amme, så er det naturligvis rigtig fint at du vælger at prioritere amning!:) Men det er naturligvis en mulighed, som I kan overveje.
Nogle børn vil trives bedst med at sove deres længste søvnstræk mellem f.eks. kl 20 og 01, andre børn vil trives bedre med at sove deres ca 5 timer mellem kl 24 og 05 og derfor må I prøve jer lidt frem. Det kan godt være at jeres datter måske vil trives med at få mælk kl 20 og igen kl 23-24 (af to omgange eller flaske) og derefter så sove til tidlig morgen. Det kan også være at hun vil trives bedre med at sove fra ca 20 til 01.30, som hun gør få nætter ... Igen faste regler.
At sove igennem er i denne alder at sove 5-6 timer uden mælk - men når man har en så aktiv pige som jeres, så betyder det at sove igennem ikke nødvendigvis at barnet ikke har behov for stillingskift, beroligende hænder osv ...:)
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre











