Annonce

Annonce

Svar: Skal man ændre på en 3 måneders søvn?


17. juni 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Du skal være opmærksom på at jeres dreng måske har behov for at få lidt mere mælk med den alder han har nu - både fordi han rent fysisk måske er ved at være så stor, at hans væskebehov er større (og det er også blevet varmere i vejret) og samtidig fordi børn ofte i 3 måneders alderen kan have lidt tendens til både at slatspise og slatsove lidt hele dagen igennem.

Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børn ofte sovemønster. I den alder, er børn mere opmærksomme på verden, de følger tydeligt med, de bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. Jeg ved fra dit tidligere brev, at du både ammer og giver flaske og du vil sandsynligvis opleve, at når du giver ham mad, så spiser han, slipper - kikker efter ting, tager fat og spiser igen, slipper, smiler til dig, spiser igen og slipper så igen fordi det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.

Og det er netop dette, som gør, at man i denne alder kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde på at barnet får lidt mere mad - og altså i første omgang lidt mere mælk. Det vil sige at han måske skal ammes eller have flaske lidt hyppigere, eller at du skal prøve at få lidt mere mælk i ham af gangen.

Det vil ofte være en rigtig god idé at arbejde på en rutine, hvor jeres dreng får mælk inden han skal sove. Mælk skal indgå som et fast del af hans putteritual. Hvis du ammer ham, så vil det være fint at du lægger dig med ham og ammer ...


Annonce

... ham liggende i din seng og så lader ham falde i søvn der. Hvis du supplerer med en flaske så har du mulighed for at putte ham i barnevognen og give ham flasken imens han ligger der, så han oplever at falde i søvn i sin vogn med stadig lige får lidt ekstra mælk at sove på.

Det kan hjælpe ham til at koble fra overfor verden og alle de ting han naturligt gerne vil følge med i og det kan gøre at han lettere falder i søvn og også får sovet bedre og længere lure.

Det vil på samme måde være en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor han får tre lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Det er nu rigtig vigtigt at du hjælper ham med at være aktiv og bruge sig selv både motorisk og mentalt, når han er vågen, så han også er mere parat til at skulle sove, når han puttes igen. Så du skal nu prøve at se hans døgn lidt mere opdelt i aktive og vågne perioder og tidspunkter, hvor han så skal sove.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes/flaske og sover lidt videre, vågner ofte også med en ekstra amning/flaske og dagen begynder

Formiddag: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Frokost: Ammes/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Ammes/flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes/flaske - spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og tanker op til natten. Tidspunktet for putning afhænger af hvor sent den 3. lur ligger.

Sen aften: Ammes/flaske, spiser mere eller mindre i søvne

Midt nat: Ammes/flaske

Så jeg tænker altså at lidt fokus på hans rytme om dagen - både hvad angår søvn, aktiviteter og mælkeindtag, godt vil kunne påvirke hans rytme om natten og jeg håber at ovenstående tanker og plan for dagen giver lidt idé om, hvad det er I kan arbejde på lige nu :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce