Brev:
Dagsrytme, søvn og mad

Kære Helen,
Vi er meget (!!) glade for den plan over dagsrytme som du har lavet til os, og forsøger så vidt muligt at holde den, men jeg har dels et par uddybende spørgsmål til den, og dels nogle problemer omkring nattesøvnen.
Det store problem er som jeg skrev ikke at få min datter til at sove om dagen, når vi lægger hende i barnevognen går det som regel fint. Men hun vågner næsten konsekvent efter en halv time, og det har været fuldstændig umuligt at få hende til at sove videre herefter selvom hun stadig er træt - det er blevet en smule bedre de sidste par dage. Men som regel vågner hun helt op efter en halv time, og så prøver jeg selvfølgelig at få hende til at sove videre ved at gå med barnevognen, men det lykkedes altså sjældent. 
Så mit spørgsmål er hvor længe jeg skal forsøge at få hende til at sove videre og hvornår er det rimeligt at "give op"? Nogle gange falder hun i søvn igen efter en halv time, andre gange ikke - selvom hun gaber og gnider sig i øjnene. Så ender det med at jeg tager hende op, men så skal hun jo have en ekstra lur senere, og hvis den også kun er en halv time går alt i kage igen i forhold til rytme osv. (det er endnu sværere hvis hun falder i søvn ved siden af mig i ...
...  dobbeltsengen).
Du skriver at vi skal have faste stå op- og puttetidspunkter, betyder det også at hvis hun sover længere end normalt (i går sov hun til kl. 8!) skal vi så vække hende? 
Vi er begyndt at tilbyde hende mad ifølge din dagsplan, men hun er meget lidt begejstret for skemad. Hun var ellers vild med det da vi startede (da hun var 5½ måned), men nu afviser hun det meste. Det er vist mere skeen end maden hun ikke gider, hun er nemlig vild med at sidde og spise noget selv. Fx elsker hun at få en fersken at sidde med, men hvis den bliver most og puttet på en ske gider hun ikke. Hun vil gerne lege med skeen og putter den i munden, hamrer med den osv., men hun spiser bare ikke rigtig noget - måske kan jeg få 5 skeer i hende. Skal jeg så amme hende bagefter så hun bliver mæt? Eller er der noget andet vi kan give hende end grød og mos, da hun gerne vil spise når hun selv sidder med det? Hun får også brød at spise, kogt broccoli osv., men jeg er bange for at hun ikke bliver mæt nok når hun selv sidder og fedter rundt med det.
Og et sidste spørgsmål som måske er helt tåbeligt, men du får det alligevel: Hvor længe skal vi regne med at det tager at indarbejde en nogenlunde fast dagsrytme?
Venligst
En stadig lidt forvirret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker. 
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk. 
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn. 
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			




