Svar: Udvikling
Kære Akr
Tak for dit brev :)
Da jeres dreng får 6 måneder siden blev født, så skulle han og I stille og roligt begynde at knytte jer til hinanden. Denne tilknytning mellem forældre og barn sker gradvist i takt med at I lærer hinanden at kende - jeres dreng vil naturligt knytte sig til jer, når I passer og plejer ham hver dag. Og da du som mor sandsynligvis har været mere hjemme end far har, så har jeres dreng naturligt knyttet sig lidt ekstra til dig. Det er dig der giver ham mælk, skifter ham, trøster ham, bærer rundt på ham og som har været der hele tiden og derfor søger han naturligt også din nærhed og kontakt lidt ekstra.
Det er altså helt naturligt at han er en "mamas boy" og det første tegn på at han er godt knyttet til dig er at han netop søger dig lidt mere. Han føler dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, han smiler måske lidt mere til dig end til fremmede og han falder bedst til ro og trøstes bedst, når du tager ham. Når han sidder på dit skød, så vil han naturligt være lidt mere kæphøj og have lidt mere mod til at møde verden og alle oplevelserne, han tør lidt mere, fordi du er hans trygge base og det gør ham tryg, at være i din favn.
Han har naturligvis også en god far, som elsker ham højt og som er der for ham og han bruger også sin far - du fortæller at når du ikke er hjemme, så kan far sagtens trøste ham og hjælpe ham og det er rigtig godt. Det er ligesom det skal være.
6 måneder er en skøn alder, og der sker rigtig meget med jeres dreng nu. Men mange forældre oplever også 6 måneders alderen som en lidt frustrerende periode og det handler om flere forskellige ting.
For det første er jeres søn nu mere mobil og mere opmærksom på verden. Du fortæller at han ikke rigtigt triller og det er vigtigt at du hjælper ham med dette. Han skal ligge på maven hver dag, han skal dreje om sin egen akse, forsøge at få fat i sit legetøj, han skal putte det i munden, slår bevidst ud efter tingene der hænger foran ham osv. Når han ligger på maven, skal han komme op i strakt arm, løfte sig og bruge sin styrke. Når han ligger på ryggen skal han få øje på sine tæer, løfte benene op, tage fat i tæerne og derfra trille om på siden og videre om på maven. Og du må rigtig gerne hjælpe ham med at lave nogle lege og øvelser, der hjælper ham med dette.
Bevægelege kan være:
- At gribe omkring hans hænder og håndled og lade ham selv trække sig op fra rygleje, først til siddende stilling og derfra til stående stilling - det er god styrke til armene og benene.
- At støtte om hans lægge og bøjede knæ og hofte og dreje underkroppen fra side til side.
- At hjælpe ham med at dreje om på siden, både fra mave til ryg og fra ryg til mave - evt. ved at vise ham noget interessant legetøj, som han følger. Gør han det selv, så er det fint, så læg ham tilbage og lad ham gøre det igen og igen.
- At hjælpe ham med at få fat i egne tæer, når han ligger på ryggen og derfra trille videre om på siden og maven. Giv ham evt. ranglesokker på, så fødderne bliver interessante.
- Cykelbevægelser, hvor han selv er med til at cykle med sine ben imens du støtter om underbenene.
Det er også rigtig godt at begynde at synge og bruge fakter ...
... for din dreng. Det er tiden at finde de gamle børnesange frem som 'hjulene på bussen', 'Lille Peter Edderkop' osv. hvor du bruger dine hænder og måske hans krop imens du synger.
Det er vigtigt at du synger for ham og pludrer for ham. Han vil elske at studere dit ansigt og de bevægelser du laver, ligesom han vil lytte til alle dine lyde og naturligt selv pludre med. Det er vigtigt at I pludrer i dialog og at du hjælper ham med at øve forskellige lyde - dybe lyde, høje lyde, læbelyde osv.
Mange forældre føler at de i denne periode skal 'underholde' deres barn hele tiden, han kan ikke ligge særligt længe for sig selv, bliver sur, når han ikke kan få fat i legetøjet, får skubbet sig baglæns i stedet for fremad osv. og det føles let som om at man gir og gir og det eneste man får igen er gråd og utilfredshed. Sådan er det naturligvis ikke, men følelsen er der nogle gange ... Og det lyder faktisk som om at det er der du er lige nu :)
For mange forældre er det første ½ år ofte en 'skæringsdato'. Det er især på dette tidspunkt at mange forældre (og måske især fædre) begynder at stille lidt krav om at få sin ægtefælle/kæreste igen. Nu er der gået et ½ år og den lille er blevet så stor, så nu kan han godt flytte på eget værelse så dobbeltsengen og soveværelset igen kan blive forældrenes.
Mange kvinder fortæller at de efter 6 måneder, hvor de har nusset og pusset i en uendelighed bare trænger til at blive nusset lidt om af deres mand. Det er følelsen af at man hele dagen gir og gir til sit barn, der bare virker sur hele dagen og når så manden kommer hjem, så trænger man virkelig bare til ro - trænger til at far kan tage over og underholde den lille, trænger til at far bare holder om dig, trænger til bare at være par ... og samtidig er man så træt, at man næsten ikke orker noget.
Jeg ved ikke om du kan genkende dette, men måske ... Og det er som sagt helt normalt og I er lige nu i en periode, som for mange forældre er lidt svær og lidt frustrerende :)
Det vil hjælpe jer at I nu forsøger at få mere rytme ind i dagen. Det vil være rigtig godt at han spiser og sover på nogenlunde fast tid, fordi det også vil give dig mere overblik over dagen og dermed mulighed for at planlægge og prioritere forskellige ting.
Det er rigtig godt, hvis han stimuleres rigtig meget i sine vågne perioder og han så også har perioder, hvor han hjælpes til at sove nogle gode lure. De fleste børn vil i denne alder trives med to lure + evt. en powernap sidst på dagen.
Han skal nu igang med mere skemad, han skal have grovere grødtyper, grøntsagsmos med kød eller fisk, mad i hånden, som han selv kan gumle på. Han skal sidde i høj stol, når han spiser og sidde med ved bordet :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idé om, hvad der mon sker hos jer lige nu, samt hvordan I kan komme lidt videre.
Jeg vil også foreslå dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", som giver en beskrivelse af, hvorfor jeres dreng gør som han gør :) Og hvis du har brug for hjælp til dagsplaner, brug for idéer til opskrifter på mad osv. så kan min bog "Helens bog om børn og mad" måske også være noget for jer :)
Fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
Viden om børn:
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S