Annonce

Annonce

Svar: Snart 7½ mdr.: Har stadig overhovedet ikke lyst til skemad


7. juni 2013

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Julias forældre

Tak for jeres brev og beklager svartiden denne gang.

Det er dejligt at der er sket en lille fremgang, siden I skrev til mig sidst - selvom det kan føles som et skridt frem og to tilbage, så er det stadig fremad og det er rigtig godt, at Julia nu begynder at ville smage lidt mere.

Jeg kan godt forstå, hvis I efterhånden er desperate og rigtig gerne vil have jeres datter til at spise, og jeg forstår godt overvejelserne bag, at hun nu får grød og mos i flaske. Jeg tænker dog at det er rigtig vigtigt at hun spiser rigtigt og ikke sutter og dier sig gennem sine måltider.

Som I selv er inde på, så er hun jo ammet rigtig meget og burde derfor have en ret veludviklet kæbemuskulatur. Hun burde derfor ikke have nogen problemer med at tygge og bruge sine kæber op og ned, og det kan derfor undre, hvorfor hun helst vil "drikke sin mad". Derfor tænker jeg faktisk at I burde få hende undersøgt af f.eks. en ergoterapeut, der har speciale i børn og mundmotorik, for at få tjekket om hun kan have brug for ekstra mundstimulation. Det er jo synd hvis vi kræver at lillepigen spiser og tygger, hvis hun mundmotorisk faktisk ikke er parat til det, så det synes jeg bør afklares. Dansk præmatur forening henviser til forskellige behandlere på deres hjemmeside og selvom jeres datter ikke er født for tidligt, så kan hun godt lyde til at have lidt samme udfordringer, som præmature børn nogle gange har madmæssigt.

Det er rigtig godt at hun er begyndt at ville komme lidt brødskoper, frugtbåde osv. i munden, så hun smager og undersøger maden og jeg vil faktisk anbefale jer, at I prøver at udnytte dette - og prøver at undgå skeen, fordi hun lige nu virker til at lukke munden, bare hun ser skeen nærme sig.

I kan prøve at lave en agurkeske - og ja, det lyder meget alternativt, jeg ved det godt, men nogle gange kan det faktisk virke. I kan skære en ske ud af en agurk og så prøve at made hende med denne. Altså agurken ned i grøden og så kan hun sutte det af agurkeskeen. På den måde får hun grød i normal tykkelse og spiser af en skål.

Det samme kan I gøre med f.eks. ristede rugbrødsbjælker, - komme dem ned i en skål med grøntsagsmos (det må gerne være mos fra glas, som I luner lidt) og så kan hun sidde og sutte lidt mos i sig på denne måde. Igen får hun mos i naturlig konsistens og som er alderssvarende, men kommer lidt væk fra skeen, fordi skeen er mad ...

Tanken er, at I ved at gøre dette i en periode kan få skabt en naturlig interesse omkring det at spise, at hun ...


Annonce

... finder ud af at den grød eller mos der er i tallerkenen smager godt og er rar at få i munden. Og stille og roligt vil hun så være interesseret i at blive madet med en rigtig ske.

Det er på samme måde rigtig godt, at I selv smager på maden og viser hende at I spiser af samme mad som hende - så hun netop spejler sig i jer og oplever, at det at spise er spændende og rart. Hun må gerne sidde på jeres skød, hvis I føler at hun så spiser mere, hun må også gerne sidde i den høje stol.

I skal naturligvis holde øje med hendes vandladninger. Det er vigtigt at hun stadig tisser og der må ikke gå 6 timer uden tis i bleen, så mangler hun væske. Urinen skal heller ikke være gul og koncentreret, hun skal tisse klart. Om morgenen kan bleen godt lugte lidt, fordi der er mere tid i morgenbleen, men om dagen skal urinen være klar.

Det er vigtigt at I tilbyder hende vand og I må forsøge på forskellig vis. Det kan være af en tudkop, af den gammeldags slags, hvor vandet løber ud, når koppen tippes. Det kan også være af en kildevandsflaske - evt. med tut - som nogle børn synes er sjovere at drikke af. I må godt komme en skive appelsin eller lignende i vandet, så det får en lille smule smag - naturligvis økologisk, så der ikke er sprøjtemidler i skrællen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis I skønner at hun kan kapere det, så må I godt prøve at give hende en lille mikrobid af indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), en godt kogt suppepasta, lidt ris med lidt sovs, et lille bitte stykke laks fra ovnen, lidt hindbær der er helt blødt eller lignende ind i munden på hende. Prøv at få det over i siden af munden, så hun med det samme får tygget lidt på det. Så hun også prøver at smage ganske lidt af noget med bid og prøver at bevæge det rundt med tungen i munden, - så små bidder, at hun ikke kan få det galt i halsen, hoster og sprutter ...

I må også gerne prøve at give hende f.eks. et stykke kogt blomkål eller broccoli i hånden, evt. med lidt smørsovs eller smeltet smør på - mange børn kan godt lide smagen af smør og så prøve at lade hende sidde og sutte og gumle på det. I kan hjælpe hende ved at holde det og lade hende slikke, smage og sutte imens I holder det og måske vil hun så selv tage det i hånden og gumle videre ...

Nogle børn ender jo med at springe "ske-stadiet" over og går næsten direkte til den fastere føde ... Men som jeg startede med at skrive, så synes jeg I bør få undersøgt om hun mundmotorisk er godt med og hvad hun kan klare :)

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce