Brev:
Søvn og kunsten at falde i søvn selv
Hej Helen
Som så mange andre forældre står vi nu og har behov for nogle gode råd til, hvordan vi kommer videre med søvnprojektet og projekt fald i søvn selv med vores 4,5 måned gamle datter.
I de første par måneder faldt vores datter bedst og hurtigst i søvn, ved at vi hoppede hende i søvn på vores store fitnessbold. Det blev dog hurtigt belastende for vores rygge og jo ikke særlig praktisk i forhold til, at vi jo ikke kunne tage bolden med. Hun kunne også sove i barnevognen, men vågnede, hvis den stod stille.
Fra den ene dag til den anden kunne hun falde i søvn ved brystet, men hun skulle ligge længe, før vi kunne lægge hende. Alle andre forsøg på at få hende til at falde i søvn uden amning og barnevogn og bold er mislykkes - vi aner simpelthen ikke, hvordan vi skal "lulle" hende i søvn - uden at det bare bliver endnu en dum vane, der skal brydes.
Lige pt. er vi der, hvor vi går hende i søvn i barnevognen til hendes dagslure (formiddag, middag og tidlig aften), hvor vi svøber hende i et tyndt tæppe. Efter cirka 30 minutters søvn i barnevognen, kan vi stille hende i gården, og så sover hun videre - ofte kalder hun lige, hvis hun har tabt sutten, og så skal hun hjælpes i søvn igen, ved at vi kører lidt frem og tilbage med hende, men hun falder som regel hurtigt i søvn igen. Hvis vi forsøger at stille hende inden de 30 minutter er gået, vågner hun ofte hurtigt op igen og er svær at få til at falde i søvn igen.
Om aftenen har vi et kort putteritual. Rullegardin trækkes ned, lille lampe tændes, bleskift og natbody på, hun bliver svøbt fra armhulen og ned, mens mor nynner, og så bliver hun ammet, indtil hun begynder at trække vejret roligt. Jeg tager hende fra, og hvis hun søger febrilsk og begynder at virke panisk, så lægger jeg hende til igen. Det gentager jeg, indtil jeg kan tage hende fra, uden at hun søger. Hun smasker et par gange, og så slapper hun af. Der lægger jeg hende ned i tremmesengen, stadig i svøbet, og putter dynen om hende. Hun giver som regel et spjæt og åbner måske lige det ene øje, men så sover hun videre. Jeg lægger hånden på hende og rokker sengen lidt (bedrockers). Og så lister jeg af, når hendes vejrtrækning er helt rolig.
Nogle gange vågner hun helt op, når hun kommer ned i sengen. Jeg prøver at berolige hende med ord og berøring, men hun bliver mere og mere urolig og vågen og ender med at blive ked af det. Som regel tager jeg hende i stedet op med det samme og starter forfra med amningen. Det kan godt tage rigtig lang tid nogle aftener - jeg får følelsen af, at hun allerhelst vil sove med mit bryst i munden.
Du får lige en typisk dagsrytme (de dage, hvor alt går godt og efter "planen"):
05.30: Ind i mors side af sengen, blive ammet, sove videre (helst med brystet i munden).
07.00: Vågne, hygge i sengen, tøj på, lidt leg på legetæppe eller med mor, amning inden lur.
09.00-11.00: Svøbes og puttes med sut i barnevogn. Mor kører en halv times tid, ...
... før barnevognen stilles i gården.
11.00: Tynd grød med sveskemos (lille portion), vand af kop, hygge, leg og tumling med mor, amning inden lur
13.30-16.00: Svøbes og puttes med sut i barnevogn. Mor kører en halv times tid, før barnevognen stilles i gården.
16.30: Tynd grød med pære- eller æblemos (lille portion), vand af kop, hygge, leg og tumling, amning inden lur
18.30-19.00: Svøbes og puttes med sut i barnevogn. Køres en halv times tid, sover nogle gange længere, men ofte kun 30 min.
19.00: Leg og hygge, evt. bad, amning i sofaen, inden putning.
21.00: Putteritual, der afsluttes med amning. Hun sover typisk mellem 21.30 og 22.00.
01.30: Amning
03.30: Amning
Så langt, så godt. Det var jo de gode dage. Men der kommer flere og flere dårlige, hvor rytmen går i kage, og hvor putningen tager utrolig lang tid, og hvor nætterne er en prøvelse, hvor jeg går i pendulfart fra min seng til hendes værelse for at give sut (hun bliver puttet uden, men jeg giver den somme tider om natten for at berolige), for at amme eller fordi hun sover så uroligt, at det lyder, som om hun er vågen. Hvis sutten ikke beroliger hende, virker det, som om det kun er brystet, der virker - hun dier egentlig ikke særlig længe, men hun falder hurtigt til ro. Dog er hun meget svær at lægge igen.
Hvad kan jeg gøre for at få hende til at sove mere sammenhængende stræk, hvor hun ikke har behov for assistance hver time om natten?
Når vi føler, at dagsrytmen skrider, skyldes det ofte, at hun sover længe om morgenen (f.eks. til 08.00 eller 08.30), eller at hun sover meget længe f.eks. om formiddagen eller ikke vil falde i søvn til en af lurene.
I hvor høj grad skal man gå ind og styre rytmen? Skal vi f.eks. vække hende, hvis hun sover meget længe om formiddagen eller til aftenluren? Skal jeg vække hende på samme tidspunkt hver morgen?
Vi ville jo frygtelig gerne kunne putte hende i barnevognen, rokke hende lidt, og hun så sov videre selv. Og jeg ville frygtelig gerne kunne berolige hende om natten og putte hende om dagen uden at skulle amme hende. Hvad kan vi gøre?
Og sidst men ikke mindst, hvornår giver man op og gør det, man ved virker? Hvis jeg f.eks. gerne vil lære hende at sove i den stillestående barnevogn, og hun bliver ved med at vågne op og blive ked af det, hvornår opgiver jeg så og triller hende i søvn som altid? Skal jeg forsøge hele lurens længde? Eller kan man sige, at man giver det 30 minutter, før man må opgive og prøve igen næste gang?
Hun sover typisk mellem 12 og 13 timer i løbet af et døgn, men ofte er det kun 7 timer om natten og resten fordelt over dagen. Selvom hun kommer sent i seng, sover hun ikke længere om morgenen, og så bliver det hurtigt endnu mere skævvredet. Hvordan ved vi, om hun er klar til at droppe sin aftenlur og blive puttet tidligere?
Det var en masse tekst og en masse spørgsmål :-). Jeg håber, at du kan hjælpe os til lidt mere ro om natten.
Med venlig hilsen
Helle
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.