Svar: Føler mig afvist som mor

---

Kære du

Det er altid forfærdeligt, når man som forældre oplever at ens barn, som jo er ens kæreste eje, afviser en. Du har ret i at han ikke gør dette i nogen ond mening og du kan også sagtens sige til dig selv flere gange at dette er naturligt i forhold til hans udvikling; men en ting er hvad man kan tænke med hovedet, noget andet er hvad man føler i hjertet og der er ikke altid sammenhæng i disse to ting. Hvad der er fornuft og hvad der er følelser kan altså være vidt forskelligt.

Dit overskud hænger, som du selv er inde på, sammen med hvor udhvilet du er. Jo mere træt man er, jo mere travlt man føler man har, jo mindre tålmodighed har man også. Det er derfor vigtigt at du giver dig selv lov til at gå tidligt i seng, så du er veludhvilet.

Din søn er med den alder han har igang med at udvikle sit verbale sprog og kommunikerer derfor med omverdenen på en anden måde. Han begynder at kunne fortælle sine ønsker med ord. Samtidig bliver han mere og mere bevidst om sig selv og hvem der er mor og hvem der er far. Det er derfor naturligt at han i perioder fra nu af og årene frem vil komme med udmeldinger som 'Nej, far skal!' og hvor du føler at du ikke kan få lov.

Det er en svær balance nogen gange at lade barnet få sin vilje og andre gange gøre det, som man som forældre ønsker. Du skriver at I er meget fælles om det hele, hvilket i princippet er godt og jeg kan også godt forstå hvorfor. Men måske skulle I i netop jeres situation prøve at gøre tingene lidt mere adskilte, således at det f.eks. altid er dig, som giver ham bad, så I har denne ting sammen.

Du skal overveje, hvad forventninger du har til din søn, men også til dig selv som mor. Hvad er dit perfekte billede? Måske er det dette billede der skal ændres ved, for verden ser ikke altid ud, som vi forestiller os, og begynder vi at acceptere dette er det ofte også nemmere at acceptere, hvordan situationen er. I princippet er det jo rigtig dejligt at din søn er så glad for sin far, samtidig er det netop vigtigt at han har sin faderrolle at spejle sig i netop fordi han er en dreng.

Du skriver at ...

---

---

... du er den der tilbringer mest tid sammen med jeres søn og måske netop derfor virker det ekstra 'utaknemmeligt' at det er far som foretrækkes. Samtidig skriver du også at jeres søn har brug for mandsopdækning. Som kvinder er vi ofte tilbøjelige til at være ekstra meget omkring vores børn. Vi har et naturligt gen 'gyng nu ikke så højt' 'klatre nu ikke op, du kan falde ned' osv. En søn som din med krudt i numsen skal naturligvis have restriktioner i situationer som er farlige, men nogen gange skal man som mor lige afvente lidt og lade drengen bevæge sig ud i verden.

Din dreng er godt igang med at udvikle sin selvstændighed, hvilket han blandt andet gør ved at spejle sig i andre mennesker bl.a. jer forældre. Når han læser jeres reaktion på de ting han gør, så er det med til at udvikle hans oplevelse af sig selv.

Når du henter din dreng i dagplejen, så er han så optaget af leg, at han ikke kommer hen til dig straks. I princippet er det jo et sundhedstegn og tegn på at han trives, hvor han er. Du er den trygge base og han ved godt at du kommer for at hente ham, hvis du gik igen ville han højst sandsynligt blive ulykkelig. Når du kommer, så vis ham, hvor glad du er for at se ham, men også for at tage del i hans hverdag. Hjælp ham tøjet på og fortæl ham så gerne at du har savnet ham. Prøv at bruge nogen af de ord, han endnu ikke selv helt mestrer, men som vil give glæde, når de kommer tilbage til dig igen.

---

---

Det er ikke sikkert at han vil sidde på skødet og putte, men nyd de stunder hvor han gerne vil og vær der for ham og giv ham plads på skødet. Fortæl ham med ord, når han knuser dig, hvor dejligt det er 'uhmm, et dejligt knus' eller uhmm, et dejligt kys', eller bare sig til ham en gang imellem 'Søde Mads' eller hvad han nu hedder og en dag siger han måske 'søde mor' og det ville da være så dejligt.

Umiddelbart tror jeg ikke at du gør noget forkert, det er bare svært at have børn i den alder. Kort sagt, så prøv at gøre op med de forventninger du har til dig selv og ham, elsk ham som han er og vis ham det:o)

Rigtig meget held og lykke fremover.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---