Svar: Hvad bør vi give ham, hvor meget, hvor ofte og hvor hurtigt må vi øge mængderne?
Kære Charlotte
I en alder af 5 mdr er det ikke usædvanligt at din søn begynder at være mere sulten, hvilket han viser ved at vågne mere og ved glædeligt at åbne munden, når du kommer med skeen. Det lyder derfor som den helt rigtige beslutning at du begynder at give ham mere skemad.
Du kan i princippet selv vælge om du vil begynde med grøntsagsmos eller grød og da du allerede er startet med grøntsager og dette går fint, så synes jeg du skal fortsætte med dette. Din plan for at øge grøntsagsmængden til frokost og om aftenen er fin og det lyder som en god plan efter 4 dage, at forsøge med lidt grød.
Princippet er hellere mindre og hyppige måltider end få og store måltider. Når han kommer op på 3-4 måltider, hvilket varierer fra barn til barn, - nogle spiser fortsat kun tre måltider i 7 mdr´s alderen, hvor andre uden problemer spiser 4, så er princippet at grødmåltidet max udgør 2 af måltiderne og resten af måltiderne udgøres at grøntsagsmos. Du kan således vælge af give f.eks. 2 x grød og 1 x grøntsagsmos eller omvendt, bare max 2 x grød, så hans mave fortsat holder sig igang og så han få så varieret kost som muligt.
Sålænge han er under 6 mdr. vil det være godt at lave grød af majs- eller rismel eller hirseflager. Produkter som indeholder hvede, bør han ikke få før 6 mdr´s alderen og efter 6 mdr´s alderen kan du introducerer flere af disse produkter gradvist. Det hænger sammen med indholdet af gluten, at sundhedsstyrelsen anbefaler at man undgår hvede, rug, byg og havre før 6 mdr´s alderen, pga risiko for at udvikle glutenoverfølsomhed (Cøliaki).
Dertil kommer at man altid bør tilsætte fedtstof til den hjemmelavede mad, det gælder både grød og grøntsagsmos. Der bør tilsættes en tsk.fedtstof til en portion, så man er sikker på at barnet får energi nok. Kun hvis grøden er lavet udelukkende på modermælkserstatning, eller hvis man køber de industrieltfremstillede produkter, kan fedtstof undværes.
Det er en fordel at variere imellem typerne af fedtstof, således at man veksler imellem smør, plantemargarine, blandingsprodukter og ...
... olie.
Da du bor i udlandet kan det godt være at der gælder andre regler end i Danmark og jeg kan kun oplyse, hvad den danske sundhedsstyrelse anbefaler. Jeg vil foreslå dig følgende link:
http://www.sst.dk/publ/Publ2003/Mad_netversion_0903/h tml_files/clean.html hvor du kan læse 'bogen' Mad til spædbørn og småbørn, som er sundhedsstyrelsens vejledning til forældre. Den er rigtig god og den kan også bestilles eller du kan få familien i Danmark til at købe den til dig på apoteket og få den sendt til hvor du bor.
I bogen finder du også en madplan for dagens måltider, en beskrivelse af selve overgangsperioden, samt forskellige opskrifter, så man kan få en idé om, hvordan man nu laver denne grød og mos, som jo ikke er det vi spiser aller mest af.
Med hensyn til modermælkserstatning, så kender jeg jo naturligt nok ikke det præparat du køber. Jeg ved at kravene til erstatning i Danmark er meget høje og at der her ikke er nogen ernæringsmæssige problemer med at give erstatning. De indeholder de næringsstoffer de skal. Umiddelbart så lyder det også som om at den erstatning du giver er i orden. Du skal dog være opmærksom på om den indeholder jern.
I Danmark anbefaler man at børn i alderen 6-12 mdr dagligt får et tilskud af jern. Får barnet mindst 400ml jernberiget modermælkserstatning dagligt er jerndråber ikke nødvendigt, men ellers skal barnet have 8,8 mg jern dagligt, hvilket svarer til 5 dråber Glycifer (hedder det her). Du må se på erstatningen om det indeholder jern, i givet fald hvor meget, og hvis ikke vil jeg anbefale dig at købe jerndråber til din søn.
D-vitamin anbefales i Danmark fra 2 uger til 1 år (længere tid, hvis man hører til de mørklødede familier). Man anbefaler kun ACD-dråber til de meget fortidligt fødte børn.
Med hensyn til at sidde i høj stol, så kan de fleste dette kortvarrigt fra 6 mdr´s alderen. Og når din søn bliver 6 mdr, så kan han faktisk godt få både fugl og fisk - det skal bare være kogt:o)
Håber dette ikke var alt for forvirrende men gav dig lidt mere klarhed over tingene. Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






