Annonce

Annonce

Brev:

Søvn, amning og overgang til skemad


5. maj 2013

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvn, amning og overgang til skemad

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse.

Vi har fornøjelsen af og udfordringer med at have fået to børn med godt halvandet års mellemrum. Vores søn fylder 2 om en måned og vores datter er nu 4½ måned. Jeg vil gerne have lidt sparring i forhold til vores datters søvnbehov og rytme, da jeg ikke føler, hun sover særligt godt om dagen.

Lidt om hende: hun er (ligesom min søn var) en meget vågen og bevidst pige, der fra starten har haft god kontakt med omverdenen. Allerede fra hun var helt lille har hun nærmest sovet igennem om natten og fra hun var ca. 2 måneder gammel har jeg kunnet putte hende omkring kl. 19, hvorefter hun normalt sover til kl. 6 næste morgen.

Siden hun 1 måned gammel har jeg stået for at aflevere vores søn i vuggestue med baby på slæb, hvilket var med til at skabe en efterhånden god morgenrutine. Det passede på hendes rytme i starten og indtil for ganske nyligt at blive puttet til 1. lur ml. kl. 7-7.15 efter at have været vågen i ca. 1 time, hvorimens jeg kunne gøre vores søn klar til at komme af sted. I og med at vi kører i dobbeltklapvogn til institutionen kan hun sove på vejen og imens jeg afleverer vores søn og på denne måde kan hun for det meste komme videre i søvnen, selv om hun vågner hvert 40 minut. Hvis jeg er heldig, har jeg en pige, der sover 2-2½ time om formiddagen indtil kl. 10.

Efter vågentid og aktiviteter herefter er hun godt træt og pyldret og er nem til at få til at falde i søvn i barnevognen omkring kl. 11-12 alt efter hvor længe hendes første lur varede. Til gengæld har hun ofte svært ved at sove mere end 40 min.- 1 time, selv om jeg forsøger at tage hende i opløbet ved at vugge eller gå med barnevognen, tale sagte til hende etc. Hvis jeg ikke tager hende op ender det som regel med vild protest, og når jeg tager hende op, er hun ofte utilfreds efter ½-1 time. Derfor tænker jeg, at hun ikke har sovet nok.... Kl. 14.30-15 er hun parat til at blive puttet til 3. lur, som ikke varer mere end 25-40 minutter. Alt i alt ligger hendes dagssøvn således på et sted mellem 3 og 4 timer og nogle dage piver hun naturligt nok hele eftermiddagen og klar til at blive ammet og puttet allerede ved 18-tiden!

Det skal også siges, at jeg i reglen ammer hende indenfor ½ time efter hun vågner fra en lur, og derefter i forbindelse med, at hun bliver puttet igen. Ofte falder hun i søvn ved brystet, men når at ...


Annonce

... vågne og græde lidt, når jeg lægger hende ned i voksiposen.

Den sidste uges tid har jeg forsøgt at trække hendes lure ½-1 time for at få dem til at ligne din standard dagsplan for 4 måneder mere, men kan stadig ikke se noget fremskridt i forhold til at sove længere og mere fordelt ud over hele dagen. Og kan man overhovedet ”programmere” babyer til at sove, når man synes, de skal sove? Hvordan kan og skal jeg hjælpe min datter til at sove længere dagslure?

Min datter synes at trives med amningen og jeg ville egentlig gerne have ventet med skemad til efter fulde 6 måneder med amning. Men jeg havde læst noget om, at man skal passe på med at forpasse tidspunktet, hvor baby virker klar og interesseret. Min datter har i nogle uger virket til at være mere end interesseret i maden, som jeg putter i munden, og vender ivrigt hovedet efter den, når hun sidder på mit skød. Efter 1. lur i går fik hun så sin første mundfuld risgrød og det blev til ca. 5 små skefulde. Det var svært for hende at få vendt tungen så grøden kunne blive i munden. Det var ikke fordi hun fik så meget. Bør jeg fortsætte eller vente?

Motorisk sker der meget med hende lige nu og hun er begyndt at trille begge veje. Da hun var 1 måned gammel var hun så stærk i ben og arme, at jeg kunne holde hende i hænderne, mens hun stod op i mit skød. Hun tilbragte det meste af sin vågne tid de første par måneder i favn eller skød, og har først da hun blev 3 mdr accepteret at ligge for sig selv på et legetæppe i kortere perioder ad gangen. Hun vil med andre ord aktiveres og stimuleres interaktivt. Nogle gange kan det være meget svært at se på hende, om hun er træt, da hun er meget vågen og smilende, undtagen når hun piber og ikke gider at ligge for sig selv.

Hun bliver puttet i voksi-pose (har lige skiftet til sommerdyne) og græder ofte nærmest som en fast del af dette ritual. Som regel kan jeg få hende til at falde til ro ved at vugge / ryste voksiposen i hankene og nynne samme sang kortvarigt. Al denne rysten og gøren ved er selvfølgelig lidt uhensigtsmæssigt i længden, eftersom hun bliver tungere og tungere, så det håber jeg på at udfase... (Ved fødslen vejede hun 3150 og målte 50 cm. Ved 4-mdr. besøg vejede hun 6,4 og målte 64 cm.)

Jeg håber, alt dette giver mening og at du kan hjælpe os til at komme videre, da vi begge trænger til at hvile lidt mere.

De bedste hilsner

Kristina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce