Svar: Dræn og mellemørebetændelse?
Kære Pia
Man kan skelne imellem to typer for mellemørebetændelse, den akutte og den sekretoriske mellemørebetændelse.
Ved den akutte mellemørebetændelse får barnet pludselig feber og smerter fra ørerne, trommehinden kan springe spontant og man siger at det 'flyder fra ørerne'. Når væsken kommer ud og trommehinden er sprunget, så holder smerten op og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte mellemørebetændelse skyldes bakterier eller virus.
Den sekretoriske mellemørebetændelse kaldes også for væske i mellemøret. Her hæver slimhinden op, f.eks. i forbindelse med med en forkølelse og det 'eustatiske rør' tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Dette vil så medføre hørenedsættelse og denne kan jo i givet fald være langvarrig og dermed få indflydelse på barnets sprogudvikling.
Når man lægger dræn, så prikker man et lille hul i trommehinden og suger væsken ud. Drænet lægges i for at holde hullet åbent og dermed sikre at der er luft i mellemøret, som der skal være.
Nogle gange har børn en blanding af begge typer mellemørebetændelse og det kan derfor være svært for lægen at afgøre, hvad der er tale om her. Netop en ...
... ørespecialist som I har været hos er den bedste til at stille diagnosen.
Det er altid en vurdering hvorvidt man skal lægge dræn eller man skal se tiden an og det er ørelægen som er bedst til at vurdere dette, da lægen kender til fordele og ulemper ved begge dele.
Jeg kan godt forstå din tvivl, da man jo ikke ønsker at udsætte sit barn for at få lagt dræn, hvis det kan undgåes, samtidig så er det jo også vigtigt at få det gjort, hvis lægen mener at det kan spille ind på din datters sproglige udvikling. Og det er et lille indgreb. Med i vurderingen må man se både på din datters alder, hendes nuværende sproglige udvikling, hendes 'sygdomsforløb' og den undersøgelse lægen har lavet netop nu.
Jeg synes du skal ringe til ørelægen og fortælle de tanker du har. Der er ikke noget i vejen for at du ringer og fortæller at du er i tvivl om hvorvidt dette er det rigtige at gøre og siger at du gerne vil høre hans/hendes vurdering igen.
Har ørelægen lavet en høretest af din datter? Jeg tænker på en måling af hendes øre - hvordan trommehinden reagerer på lyde. En sådan test vil kunne sige noget om, hvorvidt hun hører som hun skal, om det er en lille hørenedsættelse eller en markant hørenedsættelse, hvilket jo også har indflydelse på hvad behandling man vælger.
Fortsat held og lykke og god bedring med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






