Svar: Forkølelse - 4 mdr.
Kære Rikke
Forkølelse er en almindelig sygdom, som man desværre ikke kan gøre så meget ved. En almindelig forkølelse starter med at barnet bliver generelt utilpas, får snue og tilstopning af næsen. Efter 1-2 dage løber næsen med klar væske, som senere kan blive tyk og gul. Nogle børn vil også begynde at host og nyse og de kan også få temperaturstigninger.
En almindelig forkølelse varer somregel 1-2 uger og behandling består i at give barnet varmt/lunt at drikke (mælk), dryppe næsen med saltvanddråber og elevere hovedenden, hvor barnet sover. Saltvandet kan være medvirkende til at forkølelsen ikke sætter sig til en mellemørebetændelse.
Ved en forkølelse som varer længere tid eller som er gentagne, og hvor barnet hele tiden har 'løbenæse' med klart snot, uden temperaturforhøjelse, men hvor øjnene også løber i vand og hvor øjne og ...
... næse klør konstant og barnet ofte nyser, må man overveje om der kan være tale om en allergisk reaktion.
Hvis barnet er allergisk kan det vise sig som høfeber og dermed give disse forkølelses symptomer. Jeg skriver det ikke for at gøre dig unødigt bekymret, men blot for at nævne at du skal være opmærksom på dette. Du kan læse mere om forkølelse og høfeber på sygeborn.dk, som du finder i min linksamling.
Men for at komme til dit spørgsmål. Hvis din datter er forkølet med grønt snot, febertendenser og lignende, så skal hun ikke i svømmehallen. Er der derimod tale om en pige som har mere høfeber symptomer, så synes jeg det er i orden. Problemet med en svømmehal er dog at barnet ofte får træk her, hvorfor en forkølelse kan blive værre og har børn f.eks. mellemørebetændelse, må de ikke være i svømmehallen.
Fortsat god bedring med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






