Svar: Udbrud om at flytte hjemmefra

---

Kære måske lidt for bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Det er helt naturligt at der er konflikter mellem jeres piger og at de kæmper for at få jeres opmærksomhed. Søskende er naturligt rivaler til forældres kærlighed og der vil være en konkurrence, men når det er sagt, så skal deres følelser naturligt tages alvorligt og de skal hjælpes til at acceptere hinanden og vide at I elsker dem begge lige højt.

Når din datter erklærer at hun "vil flytte hjemmefra" eller lignende, så tænker jeg at du naturligvis skal lytte til dette og anerkende den frustration hun har. Du må gerne gå ind i den følelse og sige f.eks. "det kan jeg godt forstå, for det er også dumt at ...", eller "nogle gange har jeg også bare lyst til at gå ..." eller lignende. Så hun føler sig mødt, lyttet til og forstået. Og samtidig så skal du også acceptere at hun siger det og rumme det og huske, at det ikke handler om dig eller om at du gør noget forkert. Rigtig mange børn vil naturligt på et tidspunkt vælge at flytte hjemmefra - nogle siger det direkte "jeg vil hellere bo hjemme hos bedste, for hun er meget sødere end du er!" eller lignende, andre pakker deres lille røde kuffert og går deres vej og vender så hjem igen når maden i kufferten er spist ...:)

Og at ville flytte hjemmefra i protest er naturligt. Det er en del af den udvikling hun går igennem og en del af at blive selvstændig og vise mere og mere egen vilje. Der ligger også en afprøvning i det - en afprøvning af hvordan du reagerer og hun vil naturligvis gerne mærke at du bliver ked af det. Hun vil gerne bekræftes i at du ikke vil have at hun flytter, men at du elsker hende og savner hende - hvilket du naturligvis skal sige til hende. I selve situationen kan du godt sige "jeg villle godt nok blive ked af det og græde rigtig meget, hvis du flyttede fra mig" eller lignende.

Du nævner at det kan være svært at mægle mellem børnene og den ældste føler måske nogle gange at hun let får skylden. Det er rigtig godt at du er opmærksom på dette. Når det er næsten dagligt at der er konflikter, så er det vigtigt at du husker at fortælle pigerne, når de gør noget godt. Når de rent faktisk hygger sig, eller når I alle har det rigtig rart sammen - det er vigtigt at huske at sætte ord på de gode stunder. For det hjælper dem også til at lægge mærke til selv, at de hygger sig og at det er rart. Fokus kan meget let blive på alt det negative og alle konflikterne.

Når du gerne vil have L til at gøre noget, gøre flere ting, så I kan ...

---

---

... komme ud af døren og det ender i frustrationer hos jer begge, så kan du forsøge at inddrage hende ved at sige, hvad der skal gøres og lade hende være med i beslutningen. F.eks. "du skal have tøj på og du skal spise morgenmad - hvad vil du gøre først?"

Nogle børn har glæde af at se på et ur - interesserer hun sig for tal? I givet fald kan man godt lære hende at for at I kan nå det hele, så skal tøjet på før uret står på xx:45 eller lignende. Nogle børn kan også godt lide det konkurrence prægede der kan være i dette "skal vi se hvem der først bliver færdig.." eller lignende.

Med hensyn til at tale og fortælle om dagen, så lyder det som om at L har brug for lidt ro, når hun kommer hjem og måske ligner hun her mere sin far end hun ligner dig. Og det er okay, at hun ikke lige med det samme kan fortælle. Nogle børn har det bedst med at komme hjem og gå på værelset eller sætte sig i sofaen og slappe af. Det virker som om at de har brug for roen til at koble fra og de kan ikke overskue at tale for meget lige der.

Jeg kan dog godt forstå at du gerne vil have en indblik i hendes dag og gerne vil lære hende at fortælle og dele sine oplevelser. Og I kunne måske prøve at indføre en regel om at I, når I spiser til aften fortæller lidt om jeres dag hver især. Så det går på tur "hvad har du lavet i dag?" og I så skiftes til at fortælle om jeres dag, imens de andre sidder og lytter.

Det lyder som om at jeres datter trives, men at det naturligt nogle gange er rigtig svært at finde ud af det med lillesøster. Det er vigtigt at I giver de to mulighed for også at lege hver for sig - de behøver ikke lege sammen. Så når du kan mærke at de bliver irriterede på hinanden, så prøv at skille dem ad før det går galt. Det er svært, jeg ved det godt :)

Det kan være en god idé at læse bøger om søskende, om at være irriterede på hinanden og måske alligevel ikke kunne undvære hinanden. Det kan også være en god idé at læse bøger om at flytte hjemmefra. Du kan låne flere bøger på biblioteket der handler om disse emner.

---

---

Læseforslag kunne være:

"Findus flytter hjemmefra" af Sven Nordqvist for de 4-7 årige.

"Billy og Lotte løber hjemmefra" af Birgitta Stenberg for de 3-5 årige.

"Jamen Benny dog" af Barbro Lindren, for de 3-5 årige.

"Min dumme søde lillebror" af Elisabeth Rygård.

Det kan nogle gange hjælpe at læse om andre der har de samme følelser, tanker og frustrationer ...

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---