Svar: Den første mundfuld
Kære Pia
Tak for dit brev :)
Først vil jeg anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". Den guider dig igennem fra de første smagsprøver til mere rigtig mad, mad i stykker, familiemad osv. indtil din dreng er 18 måneder gammel. Der er opskrifter og mine forslag til, hvordan du gradvist udvider menuen, der er dagsplaner osv. Og bagerst er der et register, så du kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad din dreng må få og hvornår ...
Men derudover vil jeg naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Hvornår man starter med skemad afhænger helt af barnet og de signaler barnet sender. Du bør tidligst starte nu, hvor din dreng er 4 måneder og senest begynde når han er 6 måneder. Det er ikke kun hans alder og hans vægt der har betydning, men også hans mundmotoriske og udviklingsmæssige parathed.
Et signal til at han måske er ved at være parat til lidt anden mad end mælk, kan f.eks. være at han begynder at spise mere hyppigt ved brystet. I første omgang vil det ofte være passende at forsøge at øge hans mælkeindtag og hvis dette så ikke viser sig at være nok, så kan du starte op med lidt skemad.
Et andet signal kan være at han åbner munden bevidst, når du f.eks. giver ham d-dråber på en ske. Han drejer hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og når du nærmer dig med skeen, så gaber han op og tager imod. Når du sidder med ham på skødet, så følger han dine bevægelser og følger maden du spiser med øjnene.
Det er også et godt tegn, hvis hans mave fungerer godt og hvis han savler. Øget savl er tegn på at der sker nogle enzymændringer i blandt andet spyttet, som tegn på at han kan begynde at nedbryde anden føde en mælk ...
Når du begynder med skemad, så anbefaler jeg at du starter med lidt grød. Det kan være grød af af ris, majs, hirse, guinoa og boghvede fordi disse grødtyper ikke indeholder gluten. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. Det er meget vigtigt at grøden ikke erstatter et mælkemåltid, men at de små smagsprøver han får, kommer ud over det indtag af mælk, som han normalt spiser.
Nogle børn lærer hurtigt teknikken med at spise af en ske, hvor andre børn skal have længere tid til det og det er vigtigt både at være ...
... tålmodig, hvis barnet har brug for det, ligesom det er vigtigt at holde lidt igen, hvis barnet er meget ivrig. Man kan hurtigt komme til at give for meget skemad, til et meget ivrigt barn og det er bedre at give f.eks. 1/2 dl. to gange dagligt end 1 dl en gang dagligt i starten.
Jeg plejer at anbefale at man starter med skemad om dagen f.eks. til frokost og så giver 2 skemåltid om aftenen, når skemaden til frokost fungerer fint. Til frokost kan barnet så få grød og om aftenen kan man så give grøntsagsmos.
I begyndelsen kan du meget fint give en ren grød, og stille og roligt kan du så variere med lidt frugtmos som topping. Ved siden af skemaden skal du tilbyde vand af et lille glas eller af en lille kop, så han lærer at drikke på denne måde. Når du introducerer grøntsagsmos, så er det godt at starte med de lidt milde grøntsager som mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.
I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende. Jo mere variation, jo bedre. Du kan også vælge at starte med smagsprøver af færdiglavet babymad. Her kan du ofte lave en meget lille mængde og der går således ikke så meget til spilde. Det vil fremgå af pakken, om du skal tilsætte mælk, vand og fedtstof.
En dagsplan med to måltider skemad og amning kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, får evt. en ekstra amning, når han vågner og dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes lidt smagsprøver af grød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3 lur
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, dette måltid introduceres, når grøden til frokost fungerer godt. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten.
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes efter behov, mange børn har brug for denne amning indtil 6 måneders alderen ...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











