Brev:

Meget morsyg

Kære Helen

Min mand og jeg har en skøn datter, som lige er blevet 2 år. Hun spiser godt, sover godt og er stort set altid i godt humør, hvilket jo er skønt. Derudover er hun et meget omsorgsfuldt og kærligt lille væsen, så på mange områder kan vi ikke ønske os en skønnere lille guldklump. Men, hun har meget længe været virkelig morsyg - noget jeg har hørt fra andre er meget normalt i perioder. Jeg syntes dog at det ligesom bliver ved og det er synd for farmand som bliver afvist. Jeg vil lige nævne at hun er et meget selvstændigt barn p.t. og sætninger som "vil selv" og "kan selv" hører vi meget til p.t. :-). Det tager vi nu i stiv arm, da jeg har læst om selvstændighedsfasen, som vist generelt sætter ind nu!

Grunden til at det med "morsygen" bekymre mig lidt er, at jeg i næste uge skal 2 dage til London. En tur som jeg har glædet mig meget til indtil nu. Min datter har imidlertid besluttet sig for at det KUN er mig der må komme ind til hende på værelset om morgenen, når hun vågner (hun er som oftest fint veludhvilet efter 10-11 timers god nattesøvn og efter en hektisk dag i vugggestuen!). De sidste 3 morgenen er farmand gået ind for at sige god morgen og tage hende op, men hun bliver meget vred, kalder på mor, bliver ked/vred og slår ud efter sin far og siger at han skal gå væk. Det er naturligvis ikke rart for nogle parter! Hverken for farmand som bliver afvist, for mig som hører hende blive så vred (ofte er jeg i bad når hun vågner) eller for hende selv.

Jeg er nu begyndt at se lidt mindre frem til min Londontur på torsdag, fordi jeg tænker om hun vågner og bliver ligeså vred som hun har gjort de sidste par morgenen, og især når hun opdager at jeg slet ikke er der.

Vi har håndteret det sådan de sidste par morgener at farmand er gået derind, og så er han gået ud igen efter at have meddelt hende at det ikke er i orden at slå ud efter ham og blive så vred. Inden da har han med meget tålmodighed, tilbudt hende at løfte hende op og gå ud i badeværelset for at sige god morgen til mig. Men ak, hun vil slet ikke have at han tager hende op og bliver meget sur!

Jeg vil lige nævne at jeg har været væk nogle gange efterhånden i arbejdsregi, dog kun med 1 overnatning ligesom det er tilfældet i næste uge. Og der har det faktisk ikke været noget problem, selvom hun også i disse perioder har været meget morsyg. Det er ligesom om at hun ved at jeg ikke er hjemme, når farmand henter hende, spiser aftensmad med hende, putter hende osv. Det har heller ikke været noget problem om morgenen, selvom jeg ikke har været hjemme. Men, jeg syntes at det er meget slemt lige p.t., og det bekymre mig som sagt meget, nu hvor der kun er en uge til jeg skal afsted og jeg er ...

... somsagt nervøs for om hun vågner og bliver meget vred og ked af det, når jeg ikke er der om morgenen. Resten af dagen er jeg ikke bekymret for, da hun som sagt fint kan hygge sig med sin far ellers.....

De andre gange jeg har været afsted har jeg egentligt haft det fint med det, da jeg meget gerne vil give far og datter mulighed for at være sammen alene af og til. Netop så hun oplever at far også dur! Og det er som sagt gået rigtigt fint og de har hygget sig. Jeg har dog håbet på at hendes morsyge ville dæmpe sig lidt, men det er ikke sket endnu. Vi gør ikke så meget ud af det, da det jo nok bare er en fase (som dog har varet længe syntes jeg, vel fra hun var 1 år nærmest). Vi trækker dog grænsen hvis hun ved middagsbordet vil bestemme at det f.eks. KUN er mor der må hælde mælk op i hendes glas, selvom far sidder med kartonen i hånden. Og ja, så må hun gerne blive lidt sur over det, men det er så far der hælder op :-).

Jeg syntes at det er synd for min mand at han bliver afvist af hende, men syntes at han håndterer det virkeligt flot. Han har masser af tålmodighed og elsker sin datter overalt på jorden alligevel :-). Og, så hjælper det på det at hun er meget kærlig og ligeså vel kan sige "jeg elsker dig" til ham som til mig, på trods af at hun gerne vil have at jeg skal være mere til rådighed for hende, en stor del af tiden. Jeg nyder naturligvis at hun er så glad for sin mor!!! Og det bliver der forhåbentligt aldrig mindre af, men, glæder mig til at hun ikke afviser farmand så ofte som hun gør lige p.t.

Anyway, det blev et langt brev, men jeg håber du kan give mig et råd med på vejen, i forhold til hvad vi skal stille op når hun kun vil acceptere at det er mig der må komme ind og sige god morgen. Jeg syntes mit dilemma p.t. er at finde den rette balance for hvad hun må/skal bestemme i en aldre af 2 år, uden at gøre hende utryk (ved at det ikke er mig der styrter derind om morgenen når det er det hun vil have).

Jeg syntes det er svært og vil bare gerne kunne nyde at skulle afsted i 2 dage og lade far og datter få lidt alenetid, da jeg ellers er sammen med hende hver eneste dag - og nyder det 100%! :-) Jeg har bestemt heller ikke noget ved at gå ind til hende om morgenen, tværtimod. Det er jo skønt at komme ind og sige god morgen, men, nu har farmand som sagt gjort det de sidste par dage for at hun også gerne skulle syntes at det er okay. Hun har forresten intet imod at far putter hende om aftenen. Men der har været en tendens til at det har været mig der går derind om morgenen, og det er hun måske så blevet vant til nu. Jeg ønsker at vi kan bryde vanen uden for meget dramatik for alle parter.

På forhånd mange tak for dit svar!

Mange hilsner fra
Lotte

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.

Svære afleveringer i vuggestuen

Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar

26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.

Søvnunderskud og lange putninger

Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: