Svar: Et lille sovemonster

---

Hej med dig

Velkommen til - hvor dejligt at du har fået lyst til at skrive til mig og tak for dit brev om jeres selvstændige lille datter :)

Børn er forskellige og børn har forskellige temperament. Og derfor vil der naturligt være nogle børn der giver "forældre flere grå hår" end andre børn. Hos jer er der tydeligvis også stor forskel på det temperament I oplever hos storebror og det I oplever hos Karla. Fælles for dem alle er dog, at de ikke bevidst prøver at irritere os eller være imod os, men de øver sig i at finde ud af de sociale spille regler og finde ud af, hvad det de gør, gør ved andre ...

Det lyder som om at jeres datter på mange måder måske virker som en stor pige, en moden pige og jeg tænker at hendes frustration og voldsomme reaktion på at gå igennem selvstændighedsfasen lige nu, måske handler om, at hun har svært ved at finde ud af at være stor og skulle mange ting selv f.eks. i dagpleje og i børnehave - og så også være den lille, som hun naturligt er derhjemme. Med den alder hun har, så er hendes følelser ikke særligt nuancerede og hendes reaktioner kan virke meget urimelige i forhold til hvad der udløser dem. Hun kan således blive utroligt vred over noget som du synes er en bagatel og det kan godt skabe en situation, hvor du måske nogle gange synes hun må tage sig sammen og opføre sig som den store pige hun efterhånden er, men hvor hun på grund af alle de ting der sker i hende, faktisk har rigtig svært ved at leve op til de krav. For i visse situationer er hun stadig meget lille.

Når et lille barn bliver født så er der milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen, som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør. De vigtige forbindelser mellem hjernens forskellige dele bliver dannet, når barnet indgår i samspil med sine forældre og i samspil med andre børn og voksne. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der giver barnet evnen til at beherske vrede og være venlig. Barnet lærer, hvordan man møder en anden.

Hvis et barn mødes af tyranniserende forældre, med manglende omsorg og uden emotionel nærhed, så vil barnets hjerne begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Så når du spørger "hvordan hjælper vi Karla bedst med at blive en fornuftig lille pige som ikke så let antænder og vi kan nå hende med simple midler", så hjælper I hende ved at vise hende det, som I gerne vil lære hende.

De første 5 leveår er hjernen meget påvirkelig overfor hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din datter gør sammen vil påvirke hendes hjerne og dermed hendes udvikling. Og netop derfor er det rigtig vigtigt at rumme hende og rumme de følelser og frustrationer hun har, det er vigtigt at være der for hende, når verden bryder sammen.

Hjernen kan beskrive på flere måder, men et godt overblik får man, hvis man inddeler hjernen i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social ...

---

---

... tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres datter smider sig på gulvet, vrider sig, sparker, slår, kaster med legetøj, skriger vildt og højt, så er det fordi der sker en aktivitet i pattedyrhjernen. Man kan sige at hun næsten "reagerer dyrisk". Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Det er vigtigt fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor er det vigtigt at du reagerer med lydhørhed, du skal vise din datter at du forstår hende og hvorstår hvad hun vil eller ikke vil. Det betyder ikke at hun får sin vilje, men det er vigtigt at du sætter ord på, så hun føler sig forstået og mødt f.eks. "det er også dumt at ..." eller "sååå skat, bliver du bare så ked af det sååå". Måske vil hun rette dig - "jeg ikke ked, jeg er sur" og det er helt fint, så kan du møde hende der "jeg kan godt forstå du bliver sur, det var også forkert at ..." eller hvad det nu er.

Med hensyn til at lære hende at sove, så lyder det for mig som om at I skal have skabt en ny rutine, hvor det at komme i seng er forbundet med et ritual, der ikke tager mere end ca 15 minutter - der læses et par bøger, du sidder der, I taler måske lidt om dagen osv. og så er det sovetid. Lige nu har hun lært at det at skulle sove gerne må trækkes ud - det kan vare i flere timer og det er et ritual der hænger sammen med at I går, kommer tilbage, bliver siddende, læser, henter vand, hoppe rundt, lege, protestere osv.

---

---

For at lære hende, hvad putteritualet handler om, så er I nødt til at putte hende så sent at I er sikre på at hun vil kunne sove inden for ca 15 minutter. Det betyder at hvis hun lige nu ikke sover før kl 22, så skal hun ikke puttes før kl 22. Og ritualet skal så være det ritual, som I ønsker skal bruges fremover. F.eks. ligge i sin seng, få læst to historier, få sunget en godnatsang, holde lidt i hånden og så falde i søvn.

Samtidig med at I putter hende sent, så er det vigtigt at hun kommer op til samme tid om morgenen og sover ens til middag. I skal ikke ændre på hendes dagsrytme, men netop holde fast i en helt ens rytme uanset om det er hverdag eller weekend. Og ja - det vil betyde at hun i nogle dage kommer lidt i søvnunderskud, men det er okay. Det skal netop give hende fornemmelsen for at have brug for at komme i seng og synes det er dejligt, når I kommer til det tidspunkt på dagen.

Og så skal I flytte puttetidspunktet frem stille og roligt, ved at ændre med 15 minutter af gangen. Så i stedet for at hun bliver puttet kl 22, så putter I hende kl 21.45, derefter 21.30, så 21.15, 21.00, 20.45 osv. indtil I rammer det tidspunkt, som I fornemmer vil være hendes rigtige puttetidspunkt. Og hele tiden holde fast i jeres putteritual.

I vil nogle gange måske kunne flytte puttetidspunktet fra dag til dag, andre gange skal hun have samme puttetidspunkt flere dage i træk, før I kan putte hende lidt tidligere igen og det er okay. At ændre det hele kan godt tage mellem 3-5 uger og det er vigtigt at hun ikke bliver syg, skal skifte institution eller andet undervejs, som naturligt vil kunne ødelægge det hele.

Jeg håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---