Svar: Motivere til at prøve nyt
Kære mor til to drenge
Tak for dit brev og dejligt at høre at det går bedre med lillebror og det lyder som en god idé at I nu har indført lidt regler med selv at bære sin tallerken ud, når man er færdig med at spise osv. Md hensyn til middagslur - så kan I prøve at indføre et middagshvil. Her behøver han ikke sove, men skal ligge og hvile sig, måske lytte til en historie "oplæst på bånd" eller lidt beroligende musik i stedet ...:)
Storebror er en følsom dreng og på mange måder meget tilbageholdende. Og min umiddelbare tanke er, at det handler meget om selvværd og selvtillid og jeg vil anbefale dig at læse bogen "Glade børn med højt selvværd" af Dan Svarre.
Selvværd er ikke det samme som selvtillid. Man kan sige at selvværd er noget indre og selvtillid er noget ydre.
- Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.
- Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.
- Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.
- Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.
Hvis man har selvtillid, så har man følelsen af at kunne "jeg kan finde ud af det jeg skal". Hvis man har selvværd, så betyder det i praksis, at have følelsen af at "alt ved mig er som det skal være".
Når børn vokser op, så vil der naturligt være sammenligninger. Børn møder sammenligninger i hverdagen - der er ting vi voksne mestrer, som vores børn ikke mestrer, f.eks. måden vi spiser på, vender tøjet den rigtige vej, holder på gaflen osv. Og der er ting i institutionen, som nogle børn kan og andre børn endnu ikke har lært. Der er naturligt også sammenligninger mellem jeres drenge - de konkurrerer og det er naturligt ekstra udfordrende, når den ældste er mere stille, forsigtig og følsom og den yngste er stærk og stridbar ...
Og får at kunne klare disse sammenligninger, så er det vigtigt at man har et højt selvværd. En følelse af at have værdi. Hvis jeres dreng har et højt selvværd, så vil han føle at han er okay, selvom han ikke mestrer det de andre mestrer. Han vil kunne acceptere at vi er forskellige og at nogle kan noget og andre noget andet. Han vil føle at han er elsket og har værdi - uanset om han kan noget, mestrer noget - fordi det i sig selv har værdi, at han er lige den han er ...
Hvis han har et lavt selvværd, så vil han være i tvivl om sine egenskaber. Han vil stille spørgsmålstegn ved om han er god nok og om det han gør er godt nok. Om måden han ser ud på er godt nok. Hvis man har et lavt selvværd, så vil man, når man sammenligner sig med andre, tvivle å sig selv og det man kan. Man vil let føle at andre er lidt bedre, lidt dygtigere, lidt pænere osv. end man selv er ...
Det kan være lidt svært at tyde, hvad det handler om hos jer. Foro på den ene side kan jeres dreng jo godt have et højt selvværd. Det kan godt være at han er ...
... ligeglad med hvordan blusen vender, det er uden betydning for ham, hvordan han holder på gaflen, eller om han spilder - for han føler ikke det er vigtigt. Måske føler han at det er lige meget, for det vigtige er jo ham og han føler sig elsket, fordi han er som han er ... og måske bliver han sur på dig, når du retter på ham, fordi han ikke kan forstå, hvorfor du vil lave ham om - netop fordi han føler sig perfekt ...
Men det kan også være at han føler det rigtig svært, fordi han ikke har så højt et selvværd og sammenligningerne er svære for ham. Det er svært at få at vide, at man ikke spiser rigtigt, ikke holder rigtigt på gaflen, ikke tager blusen af på den rigtige måde ... Og derfor skal du naturligvis også være opmærksom på, hvordan du retter på ham og hvordan du kommenterer på det han gør. Det er rigtig vigtigt at jeres dreng ikke føler sig forkert og måske er det en følelse han nogle gange har.
Man kan let komme til at sammenligne børn og man kan også meget let komme til at "rose sit barn forkert". Ros giver følelse af selvværd for en stund, men det varer kort. Og når jeg taler om ros her, så er det f.eks. når jeres dreng tegner en tegning og I siger "Nej, hvor er den flot". Når I siger sådan, så er det faktisk en bedømmelse af det han har lavet. Et andet eksempel kan være, hvis han hjælper til med at dække bord og I siger "Hvor er du dygtig".
Hvis I vil styrke hans selvværd, så kan I i stedet sige "Jeg er rigtig glad for den tegning, jeg kan se at du har gjort dig rigtig meget umage", "Hvor bliver jeg glad, når du hjælper mig", "Det er så hyggeligt at dække bord sammen med dig" osv. Hvis man roser på denne måde, så er der ingen bedømmelse af hans evner, men i stedet en bekræftelse af hans evner som menneske, hans måde at være på - hans selvværd styrkes.
Derudover er det rigtig vigtigt at I ikke sammenligner ham med andre "prøv at se de andre hvor de .. du kan da også løbe hen og lege ligesom dem" .. Hvis han sammenlignes med andre, på denne måde, så vil han naturligt igen føle sig forkert og det vil gøre det sværere for ham at turde prøve noget nyt.
Prøv i en periode at have fokus på alt det gode han gør og alt det han kan. Alt det I synes er så dejligt og skønt ved ham og ved at han er en del af jeres familie. Jo mere ha mærker at I elsker ham for den han er, jo mere vil han igen turde prøve noget nyt og være parat til at lytte til hvad I siger.
Og det kan også være en god idé at tale med ham om situationer, hvor I selv har syntes noget var svært. Hvor I fik ondt i maven, men alligevel prøvede og hvor det lykkedes. Måske kan I også fortælle om nogle ting, hvor han selv har prøvet og har lært - det var svært i starten, men han øvede sig og pludselig kunne han, så han på den måde blive lidt mere bevidst om at man ikke kan alt første gang man prøver og at det er okay :)
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











