Svar: Mad igen - 6 mdr.
Kære Mette
Tak for dit brev, dejligt at høre at det går bedre :) Det lyder som om at lillebror nu er begyndt at få lidt mere rytme og også som om at det går fremad med både maden og søvnen - dejligt!
Det er rigtigt at amningerne stille og roligt skal skæres ned i 7 måneders alderen og det vil også være rigtig fint at variere din drengs indtag af mad lidt mere. Han må få stort set alt at spise - naturligvis i en konsistens, som han kan kapere, men udgangspunktet må gerne være mere og mere af den mad, som I andre spiser. Det at få mad, der smager af mere, vil måske give lidt ekstra interesse for at spise:)
Det vil være en rigtig god idé at lave mos af mange forskellige grøntsager og måske skulle du prøve at undgå kartoffelmos i en periode, hvis du har brugt dette meget, da det på nogle børn kan virke næsten kvalmende... Prøv i stedet at lave mos af alle andre grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl) osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Han må meget gerne få lidt sovs på sin mad og det kan være rigtig godt at prøve med kødsovs, millionbøf, eller mild karrysovs, f.eks. en ret som boller i karry må han også gerne få. Milde tørrede krydderier, som får maden til at smage er helt fint.
Det er en god idé at give ham lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, sutte saften ud af, opbløde med spyt osv. og det vil være rigtig godt, hvis du kunne starte hvert måltid med lidt i hånden. Det sætter gang i spytsekretionen, han får masser af mundtimulation, hans lyst til at spise og også forberedelse på at det nu er spisetid hjælpes på vej. Derfor vil jeg anbefale at du nu starter hvert måltid med at give ham agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lidt bløde frugtbåde f.eks. en appelsinbåd eller lignende i hånden og derefter følger du så efter med skemad. Og ja - du skal stadig hjælpe ham med at holde fokus, så han finder ud af at det at spise er godt og så han vænner sig til at få skemaden :)
Jeg vil anbefale en dagsplan der ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes fra det ...
... ene bryst og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes frisk frugt i hånden og du følger efter med øllebrød, evt. med pæremos, vand i glas.
Formiddag 8.45: Frisk frugt i hånden og du følger efter med frugtmos, vand af kop. Ammes her kun fra et bryst og stille og roligt fjernes denne amning helt og han får i stedet mellemmåltidet og ingen mælk før han puttes til formiddagslur og I går med storebror.
Frokost 11: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
Ammes fra begge bryster og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15: Frisk frugt i hånden og tilbydes frugtmos som nu. Lige nu må han gerne ammes eftermiddag, men stille og roligt tilbydes han her flerkornsgrød med frugtmos og vand af kop og amningen udgår.
Aften 17.30: Kogte blomkålsbuketter, broccolibuketter, en kartoffelbåd eller lignende i hånden og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet bliver stille og roligt jeres mad, familiemad - kød, fisk, ris, sovs, grønsager osv. Mad der smager af noget.
Ammes fra begge bryster og puttes til natten ca kl 19 som nu
Sen aften eller først på natten 22-01: Ammes efter behov x 1
Det er vigtigt når du giver din dreng mad, at du ikke lægger bånd på dig selv. Du må meget gerne sidde og åbne munden, så han kan spejle sig i dig - når du sig mam-mam-mam, så åbner du naturligt munden og det er vigtigt at hjælpe ham med at holde fokus omkring det at spise.
Det er også en god idé at du ikke ammer lige efter han har spist skemad, men forsøger at skabe en pause mellem skemaden og amningen, så han får skemad, når han vågner og ammes lige inden han skal puttes igen.
Når du giver ham vand af en kop, så kan det være et snapseglas, som passer i størrelsen til hans lille mund. Du må dog også gerne prøve med en tudkop - prøv med den gammeldagstype med to hanke og låg der kan tages af, så uden låg fungere det som et kop. Den skal ikke være drypfri, men være så han får fornemmelsen af at når der hældes, så kommer væsken uden at han skal "sutte". Håbe du forstår, hvad jeg mener .. :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig







