Brev:

Uro hver eneste nat

Hej Helen!

Mange tak for en god side. Har hentet meget inspriration her.

Jeg er en mor til en skøn og kærlig dreng på snart 2 ½ år. Jeg og M bor alene, da hans far og jeg fik hver til sit, da han var 1½ år, Det forløb meget udramatisk og hans far og jeg har en fint forhold til hinanden. "Bytte-situationen" er tit hyggelig og M er glad.
I vuggestuen er han lidt af en "bestemmer", men han trives og er en sød og god dreng. Vi har selvfølgelig konflikter og han vil meget gerne bestemme, men det er vist på det helt naturlige plan, i forhold til hans alder.

Nu kommer jeg så småt til sove-problemet...
M har altid været svær at putte, nogle perioder værre end andre.
Selvom han er glad for at komme i vuggestue, har de også haft problemmer med at få ham til at sove dér. I en periode sov han i gennemsnit en halv time til middag. (I weeknden kan han sove til middag op til 3 timer, og ikke være til at vække)
Nu går det bedre med at sove i vuggestuen. Han sover sammen med de andre børn, ca. 1½ hver dag.
Tidligere har pædagogerne stillet ham (i krybbe) i et rum med behagelige "No stress- musik".
Men søvn i vuggestuen, er så småt blevet uproblematisk.

Hos Ms far, kan jeg forstå, at det også dér går fint med at sove.
Nogle nætter kommer han ind til sin far i løbet af natten, andre først om morgenen. Der hjemme kan han tit falde i søvn selv. Efter at have fået godnathistorie, sang og 5 minutters holden-i-hånd, lister hans far ud, og M falder selv i søvn.

Det er meget anderledes hjemme hos mig!!
Vi har sovet sammen næsten hver nat, siden han var baby. Han havde sin egen seng, men på et tidspunkt blev han hysterisk og nærmest bange når han kom ned i sin tremmeseng, og så fik han lov at sove i dobbelsengen. Han har for et år siden fået en ny seng - ikke en tremmeseng, og det er her, at han/vi :S sover om natten. Jeg har besluttet, at han ikke må sove i min seng, for tænker, at det ville blive endnu mere svært at få ham til at acceptere at sove, alene i sin egen seng, hvis mors seng pludselig også var en mulighed.

Tryghed har været et nøgleord for mig, og jeg føler, at fysisk nærvær er vigtig, men det har taget overhånd om natten. Vi krammer og putter ...

... meget i løbet af dagen og M har fået en vane med at nuldre mit hår. Det er nærmest blevet hans nusseklud, og uundværligt for ham, når han skal falde i søvn (I hvert fald når jeg er tilstede) Jeg har prøvet at vende ham af med det, men har droppet det mange gange igen, selvom det er blevet en belastning for mig.

Når M skal i seng får han sin Astma medicin (Han har Astmatisk bronkitis, men det er ikke noget som genere ham mere). Han får børstet tænder og får nattøj på. Alt dette foregår i hans seng (det skulle være hyggeligt at få Astma medicin).
Derefter læser vi en bog, slukker lyset, synger et par sange og kysser godnat.

Nu kommer det opslidende...
Jeg ligger ved siden af ham, i hans seng, indtil han er faldet i søvn. Der går tit en time med det.
Når han så endelig er faldet i søvn og jeg er listet ud, vågner han mange gange indtil det bliver morgen. Eller - nogle gange vågner han ikke rigtig, men han sætter sig op i sengen og græder og kalder på mig. Nogle gange bliver han sur og hysterisk når jeg prøver at trøste ham, og nogle gange ligger han og klynker i søvne og falder til ro af sig selv, men jeg vågner, og er på vagt, uanset hvad. Når jeg har rant frem og tilbage et par gange, bliver jeg bare liggende i hans seng natten ud. Der er ikke meget plads og jeg sover elendigt. Plus, han hiver/nuldre mit hår :S Jeg har prøvet at ligge en madres på gulvet ved hans seng, men det hjælper ikke så meget.
Han finder først ro, når han kan mærke, at jeg ligger helt tæt ved siden af ham.
Når han en gang i mellem bliver passet hos sin mormor, oplever hun præcis det samme som jeg.

Jeg ved at det med uroen om natten, helt sikkert hænger sammen med putteritualet, men nogle gange bliver jeg alligevel i tvivl...?
Jeg vil så gerne lære ham at falde i søvn alene, og ikke mindst sove, bare det meste af natten alene. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal gribe det an på den bedste måde?

Jeg håber at min mail giver mening. Og jeg håber også, at du har et godt råd, for jeg er så træt og har svært ved at passe mit arbejde.

Skal måske lige fortælle, at M virker frisk nok om dagen, og det lader ikke til, at han har oplevet uroen i samme grad som jeg.

Mange hilsner

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...

Læs hele brevet og Helens svar

21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Lære at høre efter

Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...

Læs hele brevet og Helens svar

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: