Svar: Gode spisevaner
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at I spiser varieret hos jer og det er rigtig godt og fint at I laver madplaner og nogle gange kommer i fryseren - det er både praktisk og billigere, og så giver det sandsynligvis en fin balance i forhold til at få nye retter og også få tilbudt genkendelige retter :)
Du har fuldstændig ret i at det er vigtigt ikke at spise imens man lave andre ting som f.eks. at spise samtidig med at man ser fjernsyn eller lignende. Det er en udmærket regel at man skal være nærværende omkring måltiderne og ikke "proppe mad i hovedet imens man laver noget andet", som du så fint skriver :)
Men i forhold til så lille en dreng som jeres, så er man ofte nødt til at hjælpe lidt på vej. Det at spise selv, kræver meget stor koncentration - at tage maden op med fingrene eller gaffel, føre det til munden, tygge og bearbejde, synke og tage ny mad, kræver rigtig mange ressourcer og mange børn bliver faktisk for trætte, før de har fået mad nok. Derfor er det vigtigt og godt at du stadig prøver at hjælpe ham. Han vil især have brug for hjælp til skemaden, men også mad i stykker kan nogle gange hjælpes på vej af dig.
Der er ikke en fast måde at gøre det på og hvad der virker bedst kan variere fra dag til dag, ligesom børn jo også er forskellige. Nogle gange kan det være en god idé at du f.eks. bruger 2 gafler, så du kommer mad på en ene gaffel, giver ham den i hånden og han fører den i munden, imens kommer du mad på den anden gaffel og I bytter, og han spiser på den måde selv med støtte af dig. Det kan holde ham igang og sikrer at han får lidt ekstra før han kører træt, samtidig med at han føler sig selvhjulpen.
Andre gange kan det være en god idé at du hjlæper ham til at starte med, så han får mad i et rimeligt tempo, imens han er sulten og måske utålmodig og derefter kan han så sidde med lidt selv. Atter andre gange, er det bedre at ...
... gøre modsat, lade ham starte selv og du kan så følge efter med lidt på en ske, når han bliver for træt og mister koncentrationen. Og så er der naturligvis også situationer, hvor I hjælper hinanden, - hvis I f.eks. får frikadeller, kartofler og sovs, så kan han selv spise stykker af frikadellen og du kan mose kartofler og sovs og give ham det på en gaffel eller ske, så han spiser lidt selv, du giver ham lidt, han spiser lidt selv, du giver ham lidt osv.
De fleste børn vil spise mere, hvis de føler at de selv hjælper til og derfor kan det være en god idé at give barnet en ske, en gaffel, eller noget mad i hånden imens man selv samtidig hjælper barnet med at spise. Og legetøj er det som udgangspunkt en god idé at holde uden for middagsbordet, så maden er det interessante ... Når det er sagt, så er det vigtigste dog at barnet spiser og at det at spise forbindes med noget hyggeligt og rart og ikke er en kamp og noget ubehageligt.
Hvis man har et barn der gerne vil røre ved mad, mase maden ud mellem fingrene eller som er meget interesseret i at hælde vand op i tallerkenen eller komme mad op i glasset, så er det en god idé at stimulere lysten og behovet for dette uden for middagsbordet. Det kan være at lade barnet lege med vand, bøtter, kander osv. når barnet er i bad, ligesom barnet kan være med til at bage boller, lege med sand i sandkassen osv. Jo mere man kan stimulere barnets sanser uden for middagsbordet, jo større sandsynlighed er der for at barnet ikke behøver stimulere det i samme grad, når man spiser ...
Det er også en rigtig god idé at fortælle barnet, hvad man gerne vil have, i stedet for at skælde ud og have fokus på, hvad man ikke vil. Det er således en god idé at sige f.eks. "ind i munden skat, ind i munden, mam mam, smager godt" så barnet hører, hvad det er man ønsker barnet skal gøre :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
5. august 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for dine gode og brugbare råd angående indkøring i dagpleje,...
1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.